Universitetsreformen bør ændres, mener danskerne
To ud tre danskere mener, at det er en god idé at undtage universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet fra den del af universitetsreformen, som skærer studiepladser væk på universiteterne. Opbakningen er bred på tværs af geografi, uddannelsesniveau, alder og politisk ståsted.
Som en del af universitetsreformen vedtaget i juni 2023, blev det besluttet, at der fra 2025 skæres studiepladser væk på universiteternes bacheloruddannelser, og at der fremover skal være et loft over, hvor mange studerende, der må optages på universiteterne, den såkaldte sektordimensionering.
En spørgeskemaundersøgelse blandt danskerne viser en stor tilslutning til at undtage universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet fra sektordimensioneringen. Hele to ud af tre danskere (65 pct.) svarer, at de er enige eller helt enige i, at det er en god idé at undtage universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet fra loftet over, hvor mange studerende der må optages på universitetet. Kun 11 pct. af danskerne er uenige i, at det er en god idé.
Spørger man alene personer med bopæl i landets fire største byer, København Aarhus, Aalborg og Odense, stiger andelen af danskere, som er enige i, at det er en god idé, til 71 pct. Der er altså kun en mindre forskel i opbakningen mellem danskerne i hele landet og danskere bosat i de store byer.
Anm.: De store byer dækker over respondenter med bopæl i København, Aarhus, Aalborg og Odense
Kilde: Wilke for Dansk Industri (N = 1.527 for hele landet og N = 512 for de store byer)
Opbakning fra alle uddannelsesniveauer og aldersgrupper
Kigger man i stedet på respondenternes højest fuldførte uddannelsesniveau, er der bred opbakning til at undtage af de mest efterspurgte universitetsuddannelser fra sektordimensioneringen på tværs af danskere fra alle uddannelsesniveauer.
Den største opbakning finder man blandt danskere med en lang videregående uddannelser (kandidatuddannelse), hvor knap otte ud af ti er enige i, at uddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet bør undtages sektordimensioneringen.
Personer med grundskole som deres højest fuldførte uddannelsesniveau (ufaglærte), viser den laveste opbakning til, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet bør undtages sektordimensioneringen. Dog er det stadig mere end hver anden (55 pct.), som er enige i, at det er en god idé, mens blot 16 pct. er uenige. Det betyder, at selv i gruppen med den laveste tilslutningsgrad er mere end tre gange så mange enige som uenige i, at visse uddannelser bør undtages nedskæringerne.
Blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse (faglærte), er det også størstedelen – knap seks ud af ti – som er enige i, at det er en god idé, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel undtages sektordimensioneringen.
Anm.: Personer der angav "Anden uddannelse" som deres højeste fuldførte uddannelsesniveau indgår ikke i figuren
Kilde: Wilke for Dansk Industri (N=1.508)
Også på tværs af aldersgrupper er der stor tilslutning til, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet bliver undtaget sektordimensioneringen. Der er en ingen aldersgrupper, hvor færre end seks ud ti støtter op om ændringerne. Blandt de 40-49-årige og 60-69-årige er det knap syv ud af ti, der støtter op.
Kilde: Wilke for Dansk Industri (N = 1.527)
Stor opbakning på tværs af danskeres politiske overbevisning
Sammenholder man respondenternes svar på spørgsmålet: ”Hvad ville du stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen?” med deres holdning til at undtage visse universitetsuddannelser fra sektordimensioneringen, ses det, at der er bred opbakning blandt danskere på tværs af det politiske spektrum.
Mest enige er dem, som vil stemme på Radikale Venstre, hvis der var folketingsvalg i morgen. Her er det næsten otte ud af ti (78 pct.), der mener, at man burde undtage de mest efterspurgte universitetsuddannelser fra nedskæringerne. Næsten lige så enige er vælgere af Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Venstre, hvor henholdsvis 77 pct., 76 pct. og 76 pct. bakker op om, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet bør undtages sektordimensioneringen.
Der er lavest opbakning blandt vælgere hos Dansk Folkeparti og Alternativet, hvor henholdsvis 46 og 54 pct. erklærer sig enige i udsagnet. Disse to partier har også de højeste andele af vælgere, der svarer ”hverken enig eller uenig” til udsagnet om, at det er en god idé, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet undtages sektordimensioneringen.
Overordnet set tegnes der et billede af en stor opbakning blandt danskerne til at undtage universitetsuddannelser, der er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet, fra nedskæringerne, der kommer i forbindelse med indførelsen af sektordimensioneringen. Denne opbakning er bred, uanset om man ser på danskernes bopæl, uddannelsesbaggrund, alder eller partipolitiske ståsted.
Anm.: Personer der svarede "Vil stemme blankt", "Ved ikke", "Vil ikke stemme" eller "Ønsker ikke at svare" til spørgsmålet "Hvad ville du stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen?" indgår ikke i figuren.
Kilde: Wilke for Dansk Industri (N = 1.071)
Sådan gjorde vi
Analysen bygger på besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Wilke for Dansk Industri.
Spørgeskemaundersøgelse er gennemført 9. til 15. december 2024. Resultaterne baserer sig på i alt 1.527 respondenter på mindst 16 år, hvoraf 512 personer har bopæl i landets fire største byer.
Besvarelserne er vægtet efter køn, alder, regioner og uddannelsesniveau, så disse er nationalt repræsentative.
Analysen omhandler respondenternes holdning til den såkaldte sektordimensionering. Respondenterne er blevet præsenteret for nedenstående introduktion til sektordimensionering og udsagn, som de er blevet bedt om at angive deres enighed på en skala, der går fra ”Helt enig” til ”Helt uenig”. Derudover har det været muligt at svare ”Ved ikke”.
Regeringen mener, at der er brug for færre personer i Danmark med en universitetsuddannelse. Derfor har regeringen skåret i antallet af pladser på universiteterne og lagt et loft over, hvor mange der i fremtiden kan få en universitetsuddannelse.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Det er en god idé, at universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet (f.eks. ingeniører, it-specialister og revisorer) bliver fritaget fra loftet over, hvor mange studerende der må optages.
