Regeringens forslag til finanslov for 2026

Flere af regeringens forslag trækker i den rigtige retning. Afskaffelsen af punktafgifter gør det billigere at være dansker og mindre bøvlet at være virksomhed. En lav elafgift styrker elektrificeringen og den grønne omstilling i Danmark. Nye Investeringer i udrulning af AI er afgørende for, at den offentlige sektor bliver mere effektiv. Endelig har regeringen afsat midler til nødvendige investeringer i samfundssikkerhed, herunder klimasikring og beredskabet.  

Forventningerne om et historisk stort økonomisk råderum de kommende år forudsætter, at erhvervslivet og arbejdsstyrken fortsat leverer i en usikker verden i opbrud. Det kan vi ikke tage for givet. Derfor opfordrer DI til en ansvarlig finanspolitik, hvor hele råderummet ikke tømmes. DI så gerne, at midlerne i endnu højere grad investeres klogt i de områder, som sikrer, at Danmark også i fremtiden står stærkt med en robust konkurrenceevne. Det gælder særligt inden for sikkerhed, den grønne omstilling, ny viden og teknologi samt et konkurrencedygtigt skattesystem.

Regeringen lægger op til en forhandlingsreserve på 500 mio. kr. DI vil arbejde for, at der bliver prioriteret flest mulige af midlerne, som fremtidssikrer Danmark. Det er i sidste ende forudsætningen for, at den stærke danske økonomi kan blive ved med at levere.

Økonomisk vurdering af FFL

Finansloven sætter rammen for hele Danmarks husholdningsbudget, og det er derfor vigtigt, at den adresserer det udfordringsbillede, som Danmark står overfor. I 2026 har regeringen lagt op til, at deres politiske prioriteter lemper finanspolitikken med ca. 0,9 pct. af BNP, hvilket svarer til ca. 28 mia. kr. Det er med andre ord tale om en meget dyr finanslov.

• Finanslovsforslag lægger op til høj vækst i offentligt forbrug: Regeringen har med deres finanslovsforslag lagt op til en finanspolitik, der samlet set vil øge det offentlige forbrug med 2,6 pct. i 2026, mens antallet af offentlige ansatte forventes at stige med 3.000 personer.
• Investeringer i fremtiden bør opprioriteres: DI mener, at væksten i det offentlige forbrug i disse år er for høj. I 2025 forventer regeringen en vækst på næsten 5½ pct., mens finanslovsforslaget ligger op til yderligere høj vækst. Med finanslovsforslaget lempes finanspolitikken med 0,9 pct. af BNP, svarende til ca. 28 mia. kr. DI mener, at man i endnu højere grad burde have prioriteret en fremtidssikring af dansk økonomi og erhvervslivet, så man også i fremtiden er robust og konkurrencedygtig. Det gælder i særlig grad investeringer i konkurrenceevne, grøn omstilling og i nye teknologier.

Fremhævede initiativer fra regeringens forslag

Der er en række konkrete tiltag, der er værd at fremhæve, og som imødekommer DI’s prioriteringer. Her kan blandt andet fremhæves:

Fjernelse af kaffeafgiften og chokoladeafgiften pr 1/7 2026 Regeringen har afsat ca. 1,3 mia. kr. i 2026, ca. 2,5 mia. kr. årligt i 2027-2028 og ca. 2,4 mia. kr. i 2029 og frem til at afskaffe afgifterne på kaffe samt chokolade- og sukkervarer. DI kvitterer for afskaffelsen af de to afgifter, som vil bidrage til en betydelig administrativ lempelse hos de berørte virksomheder. DI håber, at de videre forhandlinger om FL2026 vil ende med, at endnu flere bøvlede punktafgifter afskaffes.

AI-løsninger i den offentlige sektor Der afsættes 25 mio. kr. årligt i 2026-2029 til udrulning af AI-løsninger. DI hilser initiativet velkomment. Skal vi høste potentialerne i AI i den offentlige sektor, skal der sættes turbo på – og det kræver investeringer og mod til at skalere. Med 25 mio. årligt til at udrulle AI-storskalaprojekter kommer vi et stykke, men der skal flere investeringer til over de kommende år.

Digital suverænitet Der afsættes en ramme på 20 mio. kr. årligt i 2026-2029 til at styrke uafhængigheden i de digitale løsninger. DI bakker op om handlingsplanen og ser det som et vigtigt, første skridt mod større strategisk valgfrihed og digital konkurrencekraft. Men skal vi reelt ændre kurs, kræver det en tæt kobling til de europæiske prioriteter og langt større investeringer målrettet kritiske teknologiområder.

Midlertidig lempelse af elafgiften.. Regeringen vil afskaffe elafgiften midlertidigt i 2026 og 2027 svarende til at reducere afgiften til EU’s minimumssats for private på 0,8 øre pr. kWh. DI kvitterer for den foreslåede lempelse, og opfordrer til, at der snarest muligt indkaldes til politiske drøftelser af, hvad der skal ske fra 2028. 

Stærkere beredskab og samfundssikkerhed: Der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2026-2029 til en ramme til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Rammen vil blive udmøntet, så der opnås mest mulig effekt på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet. DI bakker op om at styrke beredskabet, og vil gå aktivt ind i udmøntningen af midlerne. 

Grøn investeringsordning og erhvervssporet i Ukrainefonden på 1 mia kr. fortsætter i 2026: DI bakker op om at der prioriteres midler til den grønne investeringsordning. Det er vigtigt for de grønne teknologier, at der er rammebetingelser som fremmer investeringer der kan skabe eksport og arbejdspladser.

Derudover kan følgende prioriteringer fra regeringens forslag fremhæves:

Lempet boafgift for nevøer/niecer

Regeringen ønsker at afskaffe tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn (nevøer og niecer), så beskatningen af arv sidestilles med arv mellem søskende og nærtbeslægtede. Ændringen skønnes at indebære et mindre provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 110 mio. kr. fra 2027 og frem. DI hilser lempelsen velkommen, men vil opfordre regeringen til at den også gælder i gaveafgiftsloven, så lempelsen finder anvendelse ved et generationsskifte af en virksomhed i levende live.

Straksafskrivninger på egenudviklet software med loft på 5 mio. kr. årligt Der afsættes derfor 25 mio. kr. årligt til at indføre mulighed for at straksafskrive lønomkostninger til egne ansattes udvikling af software op til et loft på 5 mio. kr. årligt uanset virksomhedsstørrelse. DI kvitterer for forslaget, som i nogen grad vil imødegå at  afskaffelsen af straksfradraget for software har haft for særligt de mindste softwareudviklere. Den foreslåede beløbsgrænse  er dog lav, og DI ser gerne at den forhøjes og/eller suppleres med et generelt fradrag.

Reduktion af kontrolgebyrer for veterinær- og fødevarekontrol med 50 mio. kr  Fødevarevirksomheder har gennem mange år oplevet et øget kontroltryk, og DI finder det positivt, at regeringen nu har formået at "knække" kurven og nedbringe byrdetrykket.

Der afsættes en ramme til kystbeskyttelse på 245 mio. kr. i 2026, 268 mio. kr. i 2027, 235 mio. kr. i 2028 og 139 mio. kr. i 2029. Klimaforandringerne vil accelerere i de kommende år, og derfor er det positivt og nødvendigt, at regeringen nu afsætter en ramme til øget stormflodssikring i årene 2026-29. DI ser derudover frem til regeringens udspil Klimatilpasningsplan II, som bl.a. bør indeholde en præcisering af hvordan vi fordeler regningen mellem husejerne, kommunerne og staten, så der sikres en hurtig og smidig indsats for klimatilpasning til flere stormfloder og øget samt mere intensiv nedbør.

Styrket tysk og fransk på de videregående uddannelser. Regeringen vil afsætte 20 mio. kr. i 2026 og 10 mio. kr. årligt i 2027-2029 til at understøtte fremmedsprogsområdet. DI glæder sig over, at der afsættes midler til at løfte fremmedsprog særligt tysk og fransk. Der er behov for at styrke tysk og fransk på alle uddannelsesniveauer.

Billigere varmepumper Regeringen ønsker at gøre det billigere og mere attraktivt for borgerne at konvertere til en varmepumpe. Derfor vil regeringen afsætte en ramme på 185 mio. kr. årligt fra 2027-2029 til at reducere omkostningerne til køb af varmepumper. Initiativet skal understøtte udfasning af anvendelsen af gasfyr til opvarmning af de danske husstande. DI mener at, tiltaget hænger godt sammen med den lempede el-afgift samt Bolig Jobordningen, men opfordrer til at midlerne udmøntes via et ligningsmæssigt fradrag for udgiften til at installere en varmepumpe.