Stigende beskæftigelse for medfølgende ægtefæller

I slutningen af 2023 var der i alt 19.500 personer i befolkningen, som var medfølgende familiemedlem til en person med enten erhvervsophold til tredjeland eller EU/EØS-ophold og gift på dette tidspunkt. De fleste af dem (11.200) var medfølgende ægtefæller til en statsborger uden for EU, mens 8.300 var medfølgende ægtefælle til en EU-statsborger. Gruppen af medfølgende til statsborgere uden for EU er steget med 3.100 personer (39 pct.) i løbet af de seneste fire år, mens de medfølgende til EU-statsborgere er faldet med 1.500 personer (15 pct.). Typisk vil en person fra et EU-land have andre muligheder for ophold end via ægtefællens opholdstilladelse. 

Andelen med beskæftigelse i årets sidste måned er for hele gruppen steget fra 48 til 57 pct. fra 2019 til 2023. For de medfølgende til en person med erhvervsophold til tredjelandsstatsborger er andelen i beskæftigelse med 49 pct. fortsat noget under EU/EØS-gruppens 67 pct., men begge grupper har haft en stigning på lidt over 10 procentpoint i andelen i beskæftigelse siden 2019.

Selv om beskæftigelsen er steget kraftigt de seneste år, så er der især for tredjelandsgruppen fortsat et potentiale for at få flere i arbejde. Det vil både kunne gavne dem selv og virksomhederne, men det også vil styrke de offentlige finanser. Forskellen i årligt nettobidrag til de offentlige finanser mellem en typisk medfølgende ægtefælle uden beskæftigelse og en typisk medfølgende ægtefælle i beskæftigelse baseret på status i december i 2023 var for hele året 2023 på 76.000 kroner.

En typisk medfølgende ægtefælle modtager relativt lidt i form af offentlig forsørgelsesindkomst. Det gælder både de personer, der er i beskæftigelse og dem der ikke er det. Der er imidlertid stor forskel mellem de to grupper, når man ser på den skat, der betales. For en medfælgende ægtefælle uden beskæftigelse var den typiske skattebetaling i 2023 på 0 kroner (medianen), mens den var 80.000 kroner for de medfølgende ægtefæller i beskæftigelse. Når der fratrækkes et lidt højere beløb for offentlig forsørgelse for de beskæftigede, ender man på et nettobidrag på 76.000 kroner. Det kan betragtes som et enkelt estimat for den gevinst, samfundet vil få på årsbasis, hvis en medfølgende ægtefælle overgår til beskæftigelse. For tredjelande er 

nettobidraget 73.000 kroner, mens det er 77.000 for EU/EØS, så gevinsten er stort set den samme, når en medfølgende ægtefælle kommer i beskæftigelse, uanset om det er en person fra et tredjeland eller en EU/EØS-borger.

Det er her antaget, at brug af velfærdsydelser inden for skole, sundhed mv. er på samme niveau for beskæftigede og ikke-beskæftigede, og at den anden ægtefælles skattebetaling er upåvirket af, om ægtefællen kommer i beskæftigelse eller ej. Især sidstnævnte forhold vil formentlig gøre gevinsten endnu større, da den medfølgende ægtefælles personfradrag ikke længere kan overføres, når vedkommende selv arbejder og udnytter det. Det kan dermed øge den anden ægtefælles samlede skattebetaling, når den medfølgende ægtefæller kommer i arbejde.

Der er i alt næsten 400.000 udenlandske medarbejdere i Danmark, og i den store sammenhæng fylder de medfølgende ægtefæller ikke ret meget. Alligevel er deres mulighed for at komme i arbejde noget, som virksomhederne er meget optagede af. I DI’s årlige undersøgelse Lokalt Erhvervsklima har mere end 6.000 virksomheder svaret på, hvad de mener deres kommune bør prioritere fremadrettet for at tiltrække og tilknytte udenlandsk arbejdskraft. Her har 37 pct. svaret jobhjælp til medfølgende ægtefæller, hvilket gør kategorien til den højest placerede blandt de seks forskellige, der blev spurgt til. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne ved, at de bedre kan fastholde deres udenlandske medarbejdere, hvis også deres familie falder godt til i Danmark.

Selv om der på det seneste har været en pæn fremgang i andelen af medfølgende ægtefæller, der arbejder, så er der stadig mere, man kan gøre politisk.

DI mener for det første, at de kommunale virksomhedskonsulenter skal have det som opgave at hjælpe de medfølgende til international arbejdskraft med at finde jobs, hvilket er fint i tråd med virksomhedernes svar i Lokalt Erhvervsklima.

Der er desuden en række barrierer af politisk karakter, som man bør gøre noget ved. For det første skal de medfølgende have lov til at arbejde for samme koncern, uden at det kræver en særskilt arbejdstilladelse. Derudover skal de kunne få deres opholdstilladelse udstedt samtidig med hovedansøger, hvilket i dag ikke er et krav. Endelige skal opholdsansøgning til medfølgende til EU-arbejdstagere i DK kunne forhåndsgodkendes, så den medfølgende partner hurtigere får sit opholdsbevis og kan søge arbejde i Danmark.