Toldregningen deles i høj grad med forbrugerne i USA

En handelsaftale mellem EU og USA er nu en realitet. Der indføres markante toldstigninger på europæiske – herunder danske – varer ikke set lignende i nyere tid.  Det store spørgsmål er nu, hvem der kommer til at betale prisen: virksomhederne i Europa eller forbrugerne i USA? 

En rundspørge blandt DI’s medlemmer viser, at en stor del af regningen vil havne hos de amerikanske forbrugere. Fire ud af ti danske virksomheder med salg til USA sender hele regningen videre, og yderligere tre ud af ti videresender dele af den. Kun én ud af ti fastholder priserne for slutforbrugeren i USA. ¹

Rundspørgen er fra juni 2025 blandt 198 DI-medlemmer med eksponering mod USA, heraf 113 med direkte salg til USA. Svarene viser, at toldbarrierer allerede før handelsaftalen prægede samhandlen. Ni ud af ti virksomheder med USA-salg var allerede ramt af toldstigninger, og de nye satser efter indgåelsen af handelsaftalen ligger tæt op ad de eksisterende. Derfor er resultaterne fortsat højaktuelle – trods den nye aftale.

Danske virksomheder går dog langt fra fri af følgerne af handelskonflikten. På trods af, at regningen deles med forbrugerne i USA, rammes de danske virksomheder i høj grad på indtjeningen. Svarene viser, at flertallet af danske virksomheder er nødt til at sænke priserne. Desuden må det også forventes, at det bliver sværere for virksomhederne at afsætte deres varer i USA. Det mærkes på vækstudsigterne.

Næsten syv ud af ti virksomheder med USA-eksponering har nedjusteret deres vækstudsigter for 2025 som direkte konsekvens af de politiske og økonomiske spændinger efter den nye amerikanske administration. Knap hver tredje har nedjusteret forventningerne til medarbejderstaben.

Usikkerhed er den største investeringsdræber blandt virksomhederne. Den nuværende uforudsigelige politiske linje i USA gør det vanskeligt at planlægge langsigtet. Som konsekvens har hele fire ud af ti af de USA-eksponerede virksomheder nedskruet deres forventede investeringer for 2025. 

Risikoen for handelskrig har skabt en betydelig usikkerhed blandt virksomhederne. Usikkerhed om eskalering af handelskrig var i juni 2025 den suverænt største usikkerhedsfaktor blandt virksomheder eksponeret overfor USA – hele to ud af tre pegede på dette tidspunkt på dette forhold. Man kan håbe, at handelsaftalen har givet mere klarhed for virksomheder og mindsket usikkerheden i forhold til deres fremtidige investeringsplaner. 

Det er dog ikke kun handelskrig, der skaber usikkerhed. Hver anden virksomhed med eksponering overfor USA fremhæver den generelle politiske linje i USA som en betydelig usikkerhedsfaktor. Derudover nævner hver femte virksomhed risiko for udsving i dollarkursen som en væsentlig usikkerhedsfaktor. Dollarkursen er på det seneste faldet markant. Det forringer konkurrenceevnen for danske eksportvirksomheder, da danske varer bliver dyrere for forbrugerne i USA.

Virksomhederne foretager strategiske ændringer

De danske virksomheder har som reaktion på den nye situation været meget omstillingsparate, og mange har allerede truffet en lang række strategiske beslutninger. Tre ud af ti har allerede afsøgt afsætningsmuligheder på nye markeder, og yderligere tre ud af ti forventer at gøre det. Til sammenligning var det i februar 2025 kun tre procent, der havde søgt nye markeder, mens syv procent overvejede det.  

En betydelig andel af virksomhederne har som konsekvens af den nye ad-ministration valgt at omstrukturere deres værdikæde. Hver fjerde angiver, at de har foretaget denne strategiske ændring. Yderligere 16 procent forventer at gøre det i fremtiden.

De øgede toldsatser gør, at fastsættelsen af toldkoden på ens varer bliver mere vigtig for varens toldsats og dermed afsætningsmuligheder i udlandet. Det har fået adskillige virksomheder til at justere deres toldhåndtering, bl.a. for at minimere hvilken toldsats, deres varer bliver udsat for. Hele 19 procent af virksomhederne svarer, at de allerede har justeret deres toldhåndtering. Yderligere 18 procent forventer at gøre det i fremtiden. De højere toldsatser har altså skabt nye strategiske udfordringer, som virksomhederne ikke tidligere har skullet tage stilling til i samme grad. 

Den amerikanske regering har stillet krav til, hvordan europæiske virksomheder omtaler ligestilling og diversitet – herunder, at store virksomheder skal afskaffe deres direktiver på området. Alligevel er det kun en begrænset andel af danske virksomheder, der har ændret deres branding og kommunikation. Elleve procent har justeret deres kommunikation som følge af den nye administration, og yderligere syv procent forventer at gøre det.

I vores dialog med virksomhederne fortæller mange, at de fastholder deres værdier og ikke sænker ambitionerne på bæredygtigheds- og diversitetsområdet. Ændringerne handler snarere om en forskydning: Flere vælger at nedtone ekstern kommunikation og i stedet lægge vægt på interne aktiviteter.

Samtidigt er det 14 procent af virksomhederne, der har eller forventer at justere deres valutaafregning – f.eks. skifte fra dollar til euro. Det sker i kølvandet på en svingende dollarkurs og usikkerhed om dollarens fremtidige rolle som global valutareserve. 

Af de 475 virksomheder, der indgår i undersøgelsen, er 51 procent eksponeret over for USA, målt på beskæftigelse i Danmark. 39 procent er direkte eksponeret – enten gennem salg eller produktion i USA. Derudover er 12 procent indirekte eksponeret gennem værdikæden, f.eks. som underleverandører til virksomheder, der sælger til det amerikanske marked.

Fodnote

1. Idet told betales af slutforbrugeren skal resultaterne her tolkes som, at når priserne hæves 1:1 for slutforbrugeren vil det sige, at den danske virksomhed fastholder prisen. Når virksomheden i stedet holder prisen fast for forbrugerne i USA vil det sige, at de sænker deres pris tilsvarende stigningen i toldsatsen.