Dansk erhvervsliv har en produktivitetsudfordring

På overfladen er dansk erhvervsliv i en rivende udvikling med solid produk-tivitetsvækst. Siden 2019 er timeproduktiviteten – målt ved værdiskabelse per præsteret time – i gennemsnit steget med 2,3 procent om året. Det er over niveauet i 10’erne, hvor produktiviteten voksede med 2 procent om året. Det viser de seneste tal efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i juni 2025 fra Danmarks Statistik.

Men dykker man længere ned i tallene, er historien en helt anden. Ser man bort fra medicinalindustrien, er produktiviteten stort set gået i stå og ligger i dag på samme niveau som i 2019. Med andre ord har resten af erhvervslivet oplevet nulvækst de seneste år. Det står i skarp kontrast til 2010’erne, hvor produktiviteten uden for medicinalindustrien voksede med i gennemsnit 1,6 procent om året. Udviklingen peger dermed på den samme produktivitetsudfordring, som præger store dele af Europa.

En stor del af værdiskabelsen inden for medicinalindustrien finder i virkeligheden ikke sted i Danmark, men gennem danske merchanting og processing aktiviteter (M&P) i udlandet. Siden 2019 er danske M&P-aktiviteter steget markant fra 117 mia. kr. til hele 307 mia. kr. i 2024. Ser man bort fra M&P og fokuserer på værdiskabelsen inden for landets grænser, har den danske produktivitetsvækst været beskedne 0,7 procent om året. 

M&P-aktiviteterne dækker over, når danske virksomheder enten køber og videresælger varer i udlandet eller processerer råvarer og videresælger dem – uden at de krydser den danske grænse. Det danske selskab bevarer dog ejerskabet over varerne igennem hele processen og står for salget. M&P-aktiviteterne trækkes i høj grad af 20 såkaldte superstjernevirksomheder, der er store og yderst produktive. Og det er især medicinalindustrien og legetøjsbranchen, der står for stort set alle M&P-aktiviteter¹. Det er dog svært helt at afskrive M&P fra den danske økonomi, da M&P i udlandet kan være baseret på bl.a. forskningsresultater i Danmark eller have administration i Danmark. 

Produktiviteten halter efter konjunkturelt – og især strukturelt

Danmark har over de sidste par år befundet sig i en højkonjunktur. Ifølge Finansministeriet lå BNP og beskæftigelsen i 2024 henholdsvis 1,4 og 1,8 pct. over det strukturelle – altså konjunkturneutrale – niveau. I sådanne perioder er timeproduktiviteten typisk lavere end normalt, bl.a. fordi virksomhederne udvider produktionen med mindre effektive ressourcer. Det åbner for, at en del af den nuværende lave produktivitetsvækst blot afspejler konjunkturen og derfor vil forsvinde, når økonomien køler af. I så fald er der ikke behov for samme grad af politisk indgriben. Men hvis problemet også skyldes strukturelle forhold, står Danmark over for en mere varig udfordring i erhvervslivet. Forventningen fra Finansministeriet er dog, at økonomien er i gang med at køle af og på vej til et mere konjunkturneutralt niveau. Der forventes betydeligt lavere BNP-vækst i 2025 og 2026 sammenlignet med de høje vækstrater i 2024. 

DI’s beregninger viser, at både timeproduktiviteten ekskl. medicinal og ekskl. M&P er betydeligt under det konjunkturneutrale niveau – men forventes i løbet af 2025 at lukke en del af gabet. Timeproduktiviteten i de private byerhverv ekskl. M&P anslås i 2025 at være 1,5 procent under det strukturelle niveau. Inden for de private byerhverv ekskl. medicinal er der tilsvarende et gab på hele 2,1 procent under det strukturelle niveau. Der er således et konjunkturelement til stede, der er en medvirkende faktor bag den sløje produktivitetsvækst.

Vismændene ser ikke en egentlig produktivitetskrise men vurderer, at pro-duktivitetsefterslæbet skyldes konjunktur. ² De peger på, at produktiviteten i de private byerhverv ekskl. M&P ganske vist ligger under det neutrale niveau – men netop derfor er det ikke et strukturelt problem. Ifølge dem skyldes en del af faldet, at virksomheder i 2022 “hamstrede” arbejdskraft og fastholdt medarbejdere, selvom produktionen faldt. Nationalbanken³  vurderer dog, at denne effekt for længst er klinget af. Vismændene fremhæver yderligere mismatch på arbejdsmarkedet samt en større andel af beskæftigede med løsere tilknytning, hvilket har dæmpet produktivitetsvæksten.

Men beregningerne i denne analyse viser, at produktivitetsudfordringen i høj grad også er strukturel. I perioden 2010-2019 voksede den strukturelle produktivitet i de private byerhverv ekskl. M&P med gennemsnitligt 1,5 pct. om året. Siden 2019 er væksten faldet til 1,1 pct. om året – markant lavere end tidligere. Det betyder, at produktivitetsefterslæbet siden 2010’erne på 0,8 pct. årligt kan forklares omtrent ligeligt af konjunkturer og strukturelle forhold.

Den strukturelle udfordring er særlig tydelig uden for medicinalindustrien. I de private byerhverv ekskl. medicinal voksede produktiviteten i gennemsnit 1,6 pct. om året i 2010’erne. Siden 2019 er væksten næsten gået i stå og ligger kun på 0,3 pct. om året. Efterslæbet på hele 1,3 procentpoint årligt understreger, at der er tale om en markant – og strukturel – produktivitetsudfordring i det øvrige erhvervsliv.

Siden finanskrisen er økonomien blevet stadig mere koncentreret omkring enkelte store og højproduktive virksomheder. De såkaldte “superstjerner” er især vokset i betydning siden 2019 og har stået for næsten al BNP-vækst de seneste tre år, ifølge DI-analysen: "Superstjernerne driver væksten i dansk økonomi" - DI. Der er intet, der tyder på, at denne tendens mod øget markedskoncentration er midlertidig – den fremstår snarere som en strukturel udvikling.

Investeringer i forbedret udstyr og maskiner er et oplagt middel til højere produktivitet, så medarbejderne kan producere mere per arbejdstime. Det er dog i høj grad superstjernevirksomheder, der i de senere år har stået for en stor del af investeringerne. En nylig analyse fra DI, Få store virksomheder driver investeringerne i Danmark - DI, viser, at blot fem virksomheder stod for en fjerdedel af investeringerne i 2022, og de 100 største investorer for hele 60 procent. Mens de største virksomheder har øget investeringerne per ansat markant siden 2000, er investeringerne per ansat i resten af erhvervslivet stort set uændrede. Det tyder på en strukturel investeringskrise.

Administrative byrder er blevet en voksende produktivitetsbremse. Hvor det tidligere var et mindre problem, er det nu en udbredt vækstbarriere for danske virksomheder. I begyndelsen af 2022 pegede blot 8 pct. af DI’s medlemmer på administrative byrder som en hæmsko. I tredje kvartal 2025 er andelen steget til hele 33 pct. Det betyder, at en stadig større del af virksomhedernes ressourcer bruges på registrering og papirarbejde frem for på værdiskabende aktiviteter. Dermed er der ikke kun tale om en kortvarig udfordring, men et strukturelt problem, der direkte svækker produktiviteten i dansk erhvervsliv.

Reallokering af arbejdskraft til medicinal har løftet væksten

Når den strukturelle produktivitetsvækst i de private byerhverv ekskl. M&P og ekskl. medicinal afviger markant fra hinanden, så skyldes det i høj grad, at en stor del af produktivitetsfremgangen siden 2019 er drevet af reallokering af arbejdskraft til medicinalindustrien. Medicinalindustrien er betydeligt mere produktiv end det øvrige erhvervsliv. Dette skift har isoleret set øget produktivitetsvæksten siden 2019 med 1,2 procentpoint om året. I resten af erhvervslivet har reallokeringen mellem brancher hverken løftet eller sænket produktiviteten.

Produktivitetsudfordringen synes derimod at ligge i den enkelte branches interne vækst. I 2010’erne trak brancheintern vækst hele den årlige produk-tivitetsfremgang på to procent, bredt fordelt over erhvervslivet. Siden 2019 er billedet markant anderledes: Den samlede brancheinterne vækst står kun for 1,2 procentpoint af produktivitetsvæksten – og hele væksten er sket i medicinalindustrien, som har løftet produktivitetsvæksten med 1,4 procentpoint om året. Resten af det private byerhverv har derimod haft negativ brancheintern vækst, som har trukket produktiviteten ned med 0,2 procent årligt.

Det store bidrag til produktivitetsvæksten i de private byerhverv kommer altså både fra højere produktivitet i medicinalindustrien – formentlig i høj grad drevet af M&P – og fra en reallokering af arbejdskraft mod medicinal. Denne reallokering kan dog ikke nødvendigvis fortsætte i fremtiden og understøtte yderligere produktivitetsstigninger.

Det øvrige erhvervsliv står fortsat for hovedparten af værdiskabelsen

En stor del af produktivitetsvæksten siden 2019 er altså skabt uden for landets grænser og i medicinalindustrien. Men næsten alle danskere arbejder i de andre brancher, hvor produktiviteten er gået i stå: I 2019 var 99 procent af de ansatte i private byerhverv uden for medicinalindustrien, og i 2024 er andelen 98 procent. 

Det øvrige erhvervsliv er fortsat rygraden i dansk værdiskabelse. I 2024 stod brancher uden for medicinalindustrien for 81 procent af den samlede værditilvækst. Men andelen er faldet markant fra 92 procent i 2019, og væksten er stort set gået i stå. 

Det negative vækstbidrag i det øvrige erhvervsliv er bredt fordelt

Det negative vækstbidrag i de private byerhverv uden for medicinal er langt fra isoleret til enkelte brancher. Handel løftede produktiviteten i 2020, men trak betydeligt ned i 2022. Bygge og anlæg har haft negative vækstbidrag hvert år siden 2021 og har dermed trukket produktiviteten markant ned. Selv industrien uden for medicinal og møbler oplevede negative bidrag i 2022 og 2023, mens udviklingen i 2024 så småt begyndte at vende.

I 2010’erne havde fire ud af 18 industribrancher negativ produktivitetsvækst (se afsnittet ”Sådan har vi gjort”). Siden 2019 er det derimod syv brancher, der har oplevet faldende produktivitet, hvilket viser, at den svage vækst ikke er begrænset til enkelte industribrancher. Også uden for industrien har billedet ændret sig markant. I 2019 havde 11 ud af 33 brancher inden for de private byerhverv uden for industrien negativ produktivitetsvækst. Siden da er det hele 18 brancher, der har haft tilbagegang, hvilket understreger, at svag produktivitetsudvikling nu præger størstedelen af brancherne i det private erhvervsliv.

Den svage produktivitetsudvikling uden for medicinal kan ikke alene forklares af serviceerhvervene. Også industrien – eksklusive medicinal – har stort set stået stille siden 2019 med en gennemsnitlig vækst på blot én procent om året. Ser man samtidig bort fra legetøjsproduktionen, som også må formodes at være karakteriseret ved at have en del merchanting og processing-aktiviteter i udlandet, er der reelt tale om nulvækst. Det står i skarp kontrast til den samlede industri, hvor produktiviteten fra 2019 til 2024 voksede med hele 8,9 procent årligt drevet af medicinal- og legetøjsindustrien.

Usikkerhed efter revisioner af nationalregnskabet 

Den seneste revision af nationalregnskabet i juni 2025 førte til store justeringer af produktivitetsvæksten i mange brancher. Samlet er væksten i de private byerhverv i perioden 2019–2023 nedrevideret fra to til blot 1,4 procent. Især bygge og anlæg er blevet markant nedjusteret, hvilket bringer produktiviteten i branchen tilbage på niveau med 1980’erne. Men også energiforsyning, detailhandel og maskinindustrien er blevet nedjusteret, mens enkelte brancher, herunder engroshandel og medicinalindustrien, er opjusteret.

For at undersøge i hvor høj grad resultaterne i denne analyse kan risikere at være drevet af data, som kan vise sig at være forkerte og dermed blive revideret senere, har vi – med inspiration fra Vismandsrapporten efterår 2024 - opstillet fire kriterier for, hvor usikre/upålidelige de reviderede branchedata er: 1) erkendte deflateringsudfordringer, 2) stor ændring i branchens vækstbidrag i seneste revision, 3) markant ændring i branchens vækstbidrag 2019–2024 relativt til 2010’erne og 4) strukturelle brud i tidsserierne. 

Kun én branche opfylder alle fire kriterier og anses som et upålideligt/usikkert datagrundlag: bygge og anlæg. Ser man bort fra byggeriet – altså de private byerhverv ekskl. medicinal og byggeri – har produktivitetsvæksten siden 2019 været beskedne 0,3 procent om året, mod -0,2 procent når byggeriet inkluderes.

Maskinindustrien samt engros- og detailhandel opfylder tre af fire kriterier for, om data er usikre. Hvis der også ses bort fra disse brancher – sammen med medicinal og byggeri – har væksten været 0,5 procent om året siden 2019. 

Selv uden de brancher, hvor dataene er mest usikre, er der altså ingen grund til at tro, at udfordringerne med produktiviteten kan aflives. Det tyder på, at lav vækst ikke blot skyldes usikkert/misvisende data, men er et reelt fænomen i erhvervslivet.

Timeproduktiviteten opgøres typisk i faste priser, så tallene viser den reelle udvikling i produktionen per arbejdstime, renset for prisstigninger. De seneste år har dog været præget af usædvanligt store prisudsving, hvilket kan have en vis betydning for opgørelsen i faste priser. Det ændrer dog ikke ved hovedbilledet af, at produktivitetsudviklingen er svag – særligt når man ser bort fra medicinalindustrien.

Sådan har vi gjort

Med henblik på flere informationer om, hvordan vi har grebet arbejdet med udarbejdelsen af analysen an, venligst download analysen.

Fodnoter

1. Se DI-analysen "Superstjernerne driver væksten i dansk økonomi".
2. Se Vismandsrapporterne fra efteråret 2024 og foråret 2025.
3. Se prognosen "Udsigt til en stabil prisudvikling i dansk økonomi" fra Nationalbanken i 2024.