Der bliver investeret for lidt i at udvikle Europa

Siden årtusindeskiftet er der i EU blevet foretaget færre produktive investeringer (defineret som faste bruttoinvesteringer ekskl. boliger) end i USA. De seneste 25 års investeringsgab mellem EU og USA betyder, at EU samlet set har investeret for 4.800 milliarder euro mindre, end hvis vi havde haft samme investeringskvote som amerikanerne.

Hvis EU skal indhente de seneste 25 års investeringsgab i forhold til USA, så skal de årlige investeringer løftes med cirka 800 milliarder euro over de næste seks år. Det svarer til det skitserede investeringsbehov i Mario Draghi’s rapport for Europas fremtidige konkurrenceevne.

Over de seneste 25 år har de produktive investeringer i gennemsnit ligget på 15,9 procent af BNP i EU, mens de tilsvarende investeringer lå på 16,9 procent af BNP i USA og næsten 34 procent af BNP i Kina¹ . Investeringsgabet i forhold til USA er især vokset i årene efter Finanskrisen. 

Det europæiske efterslæb på produktive investeringer er endnu mere markant, når der fokuseres på højproduktive investeringer (maskiner, teknologi, IKT og intellektuelle rettigheder). I 2024 var de produktive investeringer i EU 1,6 procentpoint lavere end i USA som andel af BNP, mens efterslæbet på de høj-produktive investeringer var på 2,6 procent af BNP.

Over de seneste ti år er der ikke mange EU-lande, der har lige så mange høj-produktive investeringer som amerikanerne. Det er kun Irland, Sverige, Østrig og Tjekkiet, som har foretaget flere højproduktive investeringer end USA.

Irland har tiltrukket store investeringer i intellektuelle rettigheder fra blandt andet amerikanske tech- og pharmavirksomheder, hvilket skal ses i lyset af Irlands meget lave selskabsskat.

Det er især investeringerne i intellektuelle rettigheder, hvor Europa halter markant efter USA. Fokuseres på den del af investeringerne, som bliver brugt på forskning og udvikling, er det tydeligt, at EU slet ikke kan matche USA, og at forskellen er blevet større over de seneste år. USA, Japan og Sydkorea bruger væsentligt flere penge på forskning end EU, og i de sene-ste år er EU også blevet overhalet af Kina.

Ifølge World Intellectual Property Organization var det blot 6 procent af de globale patentansøgninger i 2023, som blev søgt i EU, mens USA stod for 17 procent af de globale patentansøgninger. Kina, Japan og Sydkorea stod for hovedparten af de globale patentansøgninger.

De lange godkendelsesprocesser gør det svært at bringe innovative produkter på markedet i EU og gør USA mere attraktivt. I 2023 tog det eksempelvis i gennemsnit 453 dage at få godkendt nye lægemidler i EU, mens det i USA blot tog 333 dage.

Danmark er blandt de EU-lande, der har en relativ høj forskningsindsats, men det er stadig ikke nok til, at vi kan måle os med USA og andre højtudviklede lande som fx Japan, Sydkorea og Schweiz.

Danmark brugte i 2023 tre procent af BNP på forskning og udvikling, hvilket er mindre end USA. De danske investeringer i forskning og udvikling ligger i den høje ende i EU, men investeringerne er blot halvt så store som i Californien, Washington og Massachusetts. De fem mest velhavende stater i USA bruger i gennemsnit mere end 4½ procent af BNP på forskning og udvikling.

EU’s velstand er ikke på niveau med USA

Siden årtusindeskiftet er EU’s økonomi vokset med 1,6 procent om året, mens amerikansk økonomi har haft en vækst på 2,2 procent om året. I den periode, hvor vi har haft færre produktive investeringer end amerikanerne, har vi ikke kunne opretholde en lige så høj vækst. 

Det gennemsnitlige velstandsniveau i EU er i dag på blot 73 procent af en gennemsnitlig amerikaners velstandsniveau. Der er enkelte EU-lande, som godt kan måle sig med amerikanerne. Luxembourg og Irland skiller sig ud med et meget højt velstandsniveau, men ellers er det kun Danmark og Nederlandene, som placerer sig midt i den amerikanske velstandsfordeling. 

Danmark halter dog betydeligt efter de mest velstående stater i USA, heriblandt de meget forskningsaktive stater som Californien, Massachusetts og Washington.   

Flere investeringer kan sætte mere fart på væksten i Europa. Investeringer er en vigtig motor for vækst og velstandsudvikling. Over de seneste 25 år har investeringer i kapitalapparatet været den primære motor for højere produktivitet på tværs af lande. Investeringer i maskiner, robotter, digitalisering, viden, infrastruktur mv. styrker arbejdsproduktiviteten. Ifølge McKinsey Global Institute har øget kapital pr. arbejdstime stået for 70-80 procent af produktivitetsvæksten i de fleste lande i perioden fra 1997 til 2022. 

Mario Draghi vurderer, at det er et behov for at EU øger de årlige investeringer i 2025 til 2030 med mindst 750-800 milliarder euro for at styrke europæisk konkurrenceevne. Investeringspakken skønnes at øge BNP med 2 procent inden 2030 og medføre en stigning på 6 procent efter 15 år. 

Ifølge Oxford Economics forventes EU at vokse med blot 1,5 procent om året frem mod 2030, mens amerikansk økonomi i samme periode vil vokse med 2,2 procent om året. Igangsættes der investeringer som skitseret i Mario Draghis plan, vil det løfte væksten i EU til samme niveau som i USA frem mod 2030, men effekterne vil vokse sig endnu større på lidt længere sigt.

Fodnote

1. De produktive investeringer har siden år 2000 ligget på 33,8 procent af BNP i Kina. Kina kommer dog fra et lavere udgangspunkt. Investeringerne er typisk højere hos mange udviklingslande, som investerer i udviklingen af samfundet og produktionskapaciteten.