Geopolitik er den største forretningsrisiko i danske regnskaber

Dansk Industri har ved hjælp af en sprogmodel gennemgået de kvartalsrapporter, danske virksomheder har offentliggjort over de seneste ti år, for at analysere, hvilke risici, der nævnes i rapporterne. I de første 37 regnskaber for 2. kvartal af 2025, som var offentliggjort ved analysens udarbejdelse, er der i alt 60 omtaler af den geopolitiske situation i en risikokontekst. Kvartalsrapporter er langt mindre omfangsrige end årsrapporter og har ofte kun fokus på de mest centrale risici, der kan påvirke indtjeningen i netop det aktuelle kvartal, men alligevel er der altså en del virksomheder, der omtaler de geopolitiske risici i flere forskellige sammenhænge. Efter 2. kvartal af 2024, hvor data omfatter 66 regnskaber, var der 12 omtaler. Til sammenligning var der 40 omtaler af geopolitiske risici i de regnskaber, der blev afleveret umiddelbart efter den russiske invasion af Ukraine i 2022, mens der var 142 omtaler af COVID-19 i en risikokontekst i de første kvartalsregnskaber efter nedlukningerne i 2020.

Usikkerhed om forretningssituationen har længe været en af de største eksterne vækstbarrierer for danske virksomheder, og det er netop på den geopolitiske scene, at man skal finde mange af kilderne til usikkerheden¹. På det seneste er det særligt den amerikanske handelspolitik, der har skabt usikkerhed, mens andre geopolitiske forhold, der har skabt usikkerhed for danske virksomheder rækker længere tilbage. Det gælder eksempelvis følgerne af Ukraine-krigen og forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af Houthi-angrebene i Det Røde Hav. Usikkerheden gør det svært at lægge længerevarende planer for produktionen og kan derfor få virksomheder til at udskyde beslutninger om at investere eller opskalere. Derfor er risici og forskellige kilder til usikkerhed også et tema, virksomhederne adresserer overfor deres investorer, når de aflægger regnskab.

Selvom risici relateret til geopolitik har været omtalt af virksomheder gennem en længere tidsperiode, har måden, hvorpå virksomheder omtaler geopolitiske risici, også ændret sig. I boksen nedenfor ses typiske eksempler på omtaler af geopolitiske risici fra forskellige tidsperioder. Hvor de geopolitiske risici før 2022 i høj grad relaterede til mindre, regionale problemstillinger, har Ukraine-krigen, forstyrrelserne i forsyningskæderne omkring Det Røde Hav, og de amerikanske trusler om handelskrig, haft effekt på danske virksomheder i bredere forstand.

Eksempler på omtale af geopolitiske risici fra virksomhedernes regnskaber over tid

• “Geopolitical tensions related to Turkey have recently increased and may pose a risk especially for attracting foreign investments.” 
  DFDS, 2019
•  “The Russian invasion of Ukraine has weakened the global demand outlook and significantly added to uncertainty.”
  Maersk, 2023
•  “The current geopolitical landscape including the Red Sea situation, macroeconomic factors, and the global trading environment, particularly potential demand risks arising from the announced trade tariffs, remain uncertain and unforeseen changes may impact our financial results.”
  DSV, 2025

Hvor antallet af omtaler i kvartalsrapporterne har nået et rekordhøjt niveau efter 2. kvartal, lå antallet af rapporter med omtaler af geopolitiske risici lidt højere i 2022 efter udbruddet af krigen i Ukraine. I 2. kvartal af 2022 omtalte 23 rapporter geopolitiske risici mod 15 efter 2. kvartal af 2025. Færre omtaler altså geopolitik direkte som en risiko nu end for tre år siden, men de, der gør, gør det mere intensivt. Det må formodes at afspejle, at de geopolitiske risici fylder mere og præger flere forretningsområder hos dem, der omtaler geopolitik i dag, end tilfældet var for tre år siden².

Flere forskellige risici nævnes i regnskaberne

Størstedelen af de risici, virksomhederne beskriver i deres kvartalsregnskaber, relaterer til rent finansielle forhold. Det gælder f.eks. de risici, der er forbundet med udsving i renter og valutakurser eller med værdiansættelsen af aktiver. Men også andre emner end dem, der relaterer til geopolitik, bliver nævnt i regnskaberne. Et andet emne, der fylder i kvartalsrapporterne, er den risiko, der knytter sig til udfaldet af kliniske forsøg med nye lægemidler. Over de seneste otte kvartaler er der 133 omtaler af dette emne i en risikokontekst. Naturligt nok fylder emnet hos medicinalvirksomheder, mens det er stort set fraværende i andre brancher. Også forbrugernes adfærd og præferencer nævnes som en risiko hos eksempelvis fødevareproducenter, bryggerier og tobaksproducenter.

En anden type af risiko, som nævnes i kvartalsregnskaberne relaterer til klimaforandringer, som er nævnt 49 gange i de seneste otte kvartalsregnskaber, og dermed er det fjerdemest omtalte risikotema. Øvrige emner som giver anledning til forretningsmæssige risici er brud på menneskerettigheder og cybersikkerhed. Den mindre omtale sammenlignet med geopolitik afspejler ikke, at virksomhederne negligerer disse risici. Derimod påvirker risikoen for et cyberangreb eller risikoen for en negativ påvirkning fra voldsomt vejr sjældent forretningen i et enkelt kvartal. Den type risici er af mere permanent karakter, og adresseres derfor i stedet i de mere omfattende risikogennemgange i virksomhedernes årsregnskaber.

Også mere omtale af geopolitik uden for en risikokontekst

Et regnskab vil altid indeholde virksomhedens egen kommunikation til dens investorer. Virksomheden er forpligtet til at give et retvisende billede af dens situation i forbindelse med regnskabet, men har samtidig mulighed for at beskrive de forskellige forretningsmæssige risici i forsigtige vendinger. Selvom geopolitik er et af de emner, der hyppigst formidles som en risiko, er det derfor også relevant at undersøge, hvor mange virksomheder, der adresserer temaet uden at udpege det som en egentlig risiko. Derved signalerer virksomheden over for sine investorer, at den er opmærksom på den geopolitiske udvikling, men at betydningen for forretningen endnu er for uvis til, at man meningsfuldt kan formidle det videre til sine investorer.

Når man optæller de rene forekomster af ord, der relaterer til den geopolitiske situation – uden at tage højde for, om det sker i en risikokontekst – er antallet af omtaler på et lavere niveau end i 2022. Det skyldes særligt, at de ord, der direkte handler om sikkerhedspolitik – eksempelvis krig, sanktioner og diplomati fylder mindre. Umiddelbart efter den russiske invasion af Ukraine var der 305 omtaler af sikkerhedspolitiske temaer i kvartalsrapporterne, mens der efter 2. kvartal af 2025 var 53 omtaler.

De geopolitiske risici, virksomhederne beskriver, handler dog ikke kun om egentlig sikkerhedspolitik. Som det fremgik i boksen på side 2, kan også ord, der relaterer til den handelspolitiske udvikling – eksempelvis told og handelskrig – i vores sprogmodel blive kædet sammen med den geopolitiske situation. Det samme gælder ord, der relaterer til den makroøkonomiske udvikling – eksempelvis renter, inflation eller valutakurser – da disse ord ofte i regnskaberne er kædet sammen med den russiske invasion af Ukraine og den aktuelle amerikanske handelspolitik. De makroøkonomiske temaer fyldte især i regnskaberne i 2022 og 2023, hvor der først var en kraftig stigning i inflationen, hvorefter renterne blev hævet for at bringe inflationen under kontrol.

Ord, der hænger sammen med handelspolitik, har omvendt været stort set fraværende i danske virksomheders regnskaber førhen. Det gælder også under den første amerikanske handelskrig i 2018. Men fra 1. kvartal af har der været en kraftig stigning i omtalerne af handelspolitik i kvartalsregnskaberne som en faktor, der kan få indflydelse på forretningen i forbindelse med de amerikanske trusler om handelskrig. I 2. kvartal af 2025 var der 162 omtaler af ord, der relaterer til handelspolitik, i danske kvartalsrapporter. 

Trods usikkerhed er der optimisme for resten af 2025

Selv om den geopolitiske usikkerhed over de seneste kvartaler er begyndt at fylde væsentligt mere i danske virksomheders kommunikation af risici til investorerne, er virksomhedernes forventninger til indtjeningen over de kommende kvartaler langt hen ad vejen intakte. Blandt de største børsnoterede danske virksomheder, der har leveret kvartalsregnskaber, er der en overvægt på 15, der har opjusteret deres forventninger til år 2025 efter 2. kvartal er gået, imens ni har nedjusteret.

Den største virksomhed, der har nedjusteret forventningerne, er Novo Nordisk, der samtidig er Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi. Novo Nordisks nedjustering knytter sig ikke direkte til den geopolitiske usikkerhed, men afspejler en langsommere vækst end ventet på det amerikanske marked, hvor flere kopiproducenter stadig er til stede. Den næststørste virksomhed, der har nedjusteret, Rockwool, peger omvendt mere direkte på den geopolitiske usikkerhed som en medvirkende årsag til deres nedjustering.

Også hos Maersk, der er den største virksomhed med en opjustering i andet kvartal, fylder det geopolitiske tema godt i regnskabet. Virksomheden lægger vægt på, at opjusteringen sker i skyggen af en ekstraordinært stor usikkerhed om verdenshandlen som følge af uvisheden om fremtidige toldsatser, men at efterspørgslen efter containerfragt indtil videre har vist sig at være mere solid end ventet.

Når den største gruppe af virksomheder lader forventningerne være uændrede, er det ikke ensbetydende med, at de går fri af den aktuelle geopolitiske usikkerhed. Tværtimod er det et emne, der berøres af et stort antal virksomheder i deres kvartalsrapporter, men hos mange er effekten af toldsatser, forstyrrelser i fragtruter og udviklingen i renter og valutakurser så usikker, at mange virksomheder afholder sig fra at sætte kroner og øre på effekten.

Bilag om analysen:

Du kan læse mere om metoden bag analysen - om fx data og arbejdsproces, mv. ved at downloade selve analysen.

Fodnoter

1. Se f.eks. DI-analysen: Handelskrig er største usikkerhed fra maj 2025.
2. Det skal også bemærkes, at antallet af rapporter i data er større i 2022. Målt på andelen, der omtaler geopolitiske risici, ligger 2022 og 2025 på omtrent samme niveau.