Ledige i 60erne trækker sig ofte tilbage
Tidlig pension og efterløn benyttes ofte af ledige fra 64 år og opefter. Det tyder på, at muligheden for tidlig tilbagetrækning er en væsentlig årsag til, at ledige i 60erne i mindre grad er i beskæftigelse seks måneder efter ledighedsperiodens start.
Fremgang for personer over 60 år har sammen med internationale medarbejdere været hovedårsagen til den store stigning i beskæftigelsen, vi har haft i Danmark i de seneste ti år. I de nyeste ledighedstal (juli 2025) var ledighedsprocenten også blot 3,1 pct. for personer over 60 år, hvilket kun er marginalt højere end gennemsnittet for alle på 2,9 pct.
Kilde: DI på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database via Danmarks Statistiks forskerordning
Trods den høje beskæftigelse og lave ledighed for personer over 60 år, så bliver det alligevel ofte fremhævet i debatten, at ledige seniorer har meget sværere ved at komme tilbage i arbejde end øvrige aldersgrupper. I denne forbindelse henvises der blandt andet til tal for, hvor stor en andel af de ledige, der er kommet i beskæftigelse seks måneder efter deres ledighedsperiodes start.
Det er imidlertid misvisende at bruge tallene for ledige over 60 år i denne rå form, da de på grund af muligheden for tidlig tilbagetrækning og folkepension reelt ikke kan sammenlignes med andre aldersgrupper. For de 63-årige var det 32 pct. af de nyledige i 2024, der var i beskæftigelse seks måneder efter ledighedsperiodens start. Det er markant lavere end eksempelvis 59-årige, som havde en andel på 44 pct. Men som det fremgår af figuren var der 8 pct. af de nyledige 63-årige, som var gået på tidlig pension eller efterløn seks måneder senere.
Det er ikke til at sige, hvordan de ledige 63-årige ville have klaret sig i en verden, hvor muligheden for efterløn eller tidlig pension ikke havde været der. Men en del af gruppen, der trak sig tilbage, ville uden tvivl være kommet i beskæftigelse, og de rå tal, der blot ser på overgang til beskæftigelse for nyledige i 60erne, vil derfor overvurdere problemerne for de ledige seniorer med at komme tilbage i beskæftigelse.
Efterlønsalderen for nyledige i 2024 var 64 år, men der er imidlertid også en påvirkning af tidligere alderstrin. For det første har mange af de 63-årige nyledige mindre end et halvt år, til de fylder 64 år. Desuden kan der også være den sammenhæng, at nogle 62 og 63-årige, der kan se muligheden for efterløn eller tidlig pension inden for den nærmeste fremtid, vil være mindre ihærdige i deres stræben efter at komme i beskæftigelse, end personer der ikke har den mulighed.
Det er kun en del af de ledige over 63 år, der vil have mulighed for efterløn eller tidlig pension. Enten skal de have indbetalt det særlige efterlønsbidrag i mange år eller opfylde anciennitetskravet for år på arbejdsmarkedet for tidlig pension. De 66-årige er derfor det mest ekstreme alderstrin, da stort set alle nyledige i denne gruppe, vil have under et år til folkepension. På den baggrund er det heller ikke overraskende, at det kun er 17 pct., der er i beskæftigelse seks måneder efter, mens hele 26 pct. er gået på folkepension.
I figuren er der også givet plads til de tilfælde, hvor status er enten seniorpension eller førtidspension. Det er dog kun i meget få tilfælde, at disse ordninger spiller nogen rolle for lediges status seks måneder efter. Der er tale om ordninger, man kun kan komme på, hvis man har nedsat arbejdsevne i betydeligt omfang, og der er altså ikke noget, der tyder på, at det er tilfældet for de nyledige seniorer, der ender med at trække sig tilbage.
Metode
Beskæftigelsesministeriets DREAM-database er kilden til tallene i analyse. DI har adgang til oplysningerne via Danmarks Statistiks forskerordning.
Udgangspunktet for analysen er personer, der havde første ledighedsforløb i en uge i løbet af 2024, og som ikke modtog nogen offentlige forsørgelsesydelser i fire uger op til den første ledighedsuge. Status seks måneder efter er målt i den uge, som ligger præcis 26 uger efter den første ledighedsuge. Personer, der ikke modtager nogen form for offentlig forsørgelse, i uge 26 efter nyledighed, betragtes som beskæftigede, hvis de heller ikke i de følgende tre uger efter uge 26 modtager nogen ydelse.
Målingen følger så vidt muligt afgrænsningerne i den registerbaserede ledighed og omfatter personer på arbejdsløshedsdagpenge samt alle jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelsesmodtagere.
