Lokal Erhvervsvenlighed afgjort på målfoto

Landet over er der kommuner, der med en mangeårig, målrettet indsats har formået at forbedre de lokale erhvervsvilkår. Og virksomhederne i kommunerne har kvitteret ved at vende tommelfingeren opad til kommunens erhvervsvenlighed. Men tre kommuner, nemlig Vejen, Billund og Ikast-Brande, skiller sig alligevel ud fra resten af landets kommuner i årets måling af den lokale erhvervsvenlighed, som kårer Vejen til landets mest erhvervsvenlige kommune. Alle tre kommuner har gennem mange år slået sig fast som nogle af landets mest erhvervsvenlige. I de 16 år, DI har undersøgt den lokale erhvervsvenlighed, har Ikast-Brande Kommune været at finde i top 3 i alle årene. Både Billund og Vejen har været at finde i top 10 i 12 af de 16 undersøgelser.

Lokal Erhvervsvenlighed afgøres ved at bedømme kommunernes erhvervs-venlighed på tværs af 41 forskellige parametre inden for fire forskellige kategorier. 15 af parametrene bygger på spørgsmål til kommunens virksomheder, mens 26 bygger på statistikker, der belyser de forskellige aspekter af de kommunale erhvervsvilkår. Parametrene vejes sammen til en score, hvor den, der klarer sig bedst, vinder. Dermed er det muligt for vinderen at ligge med både en stor og en lille margin til nummer to. Hvor Ikast-Brande Kommune sidste år vandt med den største margin i Lokal Erhvervsvenligheds historie, er Vejens vindermargin i år den næstmindste – kun i 2021 har løbet været tættere. Det er blandt de tætteste opløb i top tre nogensinde, og man skal ti år tilbage for at finde en lige så stor afstand mellem tredje- og fjerdepladsen.

Det er med andre ord små marginaler, der gør forskellen på de tre kommuner i toppen af årets undersøgelse. Vinderkommunen, Vejen, deler førstepladsen i kategorien Overordnet erhvervsvenlighed og dialog med Ikast-Brande Kommune, imens Vejen har førstepladsen for sig selv i kategorien Uddannelse og arbejdskraft, blandt andet i kraft af en lav andel på offentlig forsørgelse og en høj søgning til erhvervsuddannelser, der da også bliver belønnet af kommunens virksomheder med en tommel op.

Vejen udmærker sig dog også på andre områder. Kommunen har blandt andet en byggesagsbehandling, der er i top hvad angår både lav sagsbehandlingstid og virksomhedernes oplevelse af effektivitet i sagsbehandlingen. Resultaterne er ikke tilfældige. De seneste fire år har Vejen haft et tydeligt strategisk fokus på erhvervslivet, som har været forankret både politisk og administrativt. Kommunen arbejder systematisk med en tæt og ærlig dialog med virksomhederne, prioriterer en smidig og løsningsorienteret myndighedsbehandling, og de lokale virksomheder har gode adgang til sparring, viden og netværk i UdviklingVejen.

På andenpladsen ligger Billund Kommune, der dermed opnår den bedste placering i Lokal Erhvervsvenligheds historie. Virksomhedernes tilfredshed med Billund Kommune er steget kraftigt sammenlignet med 2024. 85 pct. af virksomhederne i kommunen vender tomlen op til kommunens overordnede erhvervsvenlighed mod 74 pct. sidste år. Kommunen har blandt andet styrket erhvervsindsatsen med en strategisk rådgiver, der hjælper virksomhederne hurtigt frem til den rette viden og rådgivning. Samtidig topper Billund kategorien Kommunal administration, som udover sagsbehandling også omfatter skatter, afgifter og gebyrer, hvor kommunen klarer sig særligt godt med et lavt niveau.

De sidste to års vinderkommune, Ikast-Brande, er heller ikke langt fra at indtage toppen af ranglisten i år. Sammenlignet med sidste år er virksomhedernes vurdering af Ikast-Brande Kommune dog gået en smule tilbage på en række parametre. Tilbagegangen ændrer dog ikke på, at Ikast-Brande er en af de kommuner, der høster topkarakterer fra flest af de lokale virksomheder: På de 15 parametre, hvor erhvervsvenligheden afgøres gennem spørgsmål til kommunens virksomheder, ligger Ikast-Brande i den nationale top 10 på de 14.

Lidt efter de tre podiekommuner finder man Ringkøbing-Skjern Kommune på fjerdepladsen, hvilket er et enkelt skridt op sammenlignet med sidste år. Kommuner i Vest-, Syd- og Østjylland dominerer i det hele taget toppen af ranglisten. Vestjylland er den landsdel, hvor kommunerne i gennemsnit er mest erhvervsvenlige. Samlet opnår de vestjyske kommuner gennemsnitligt en 16. plads i undersøgelsen. I Sydjylland, der har de næstmest erhvervsvenlige kommuner i gennemsnit, opnår kommunerne i gennemsnit en 22. plads. Det er fire pladser bedre end i 2024. De nordjyske kommuner går omvendt i gennemsnit fem pladser tilbage i årets undersøgelse. De bedst placerede kommuner i landsdelen Nordjylland er Morsø, der opnår en 13. plads, efterfulgt af Rebild på 14. pladsen.

På Fyn og Sjælland toppes listen af henholdsvis Nordfyns Kommune på en 16. plads og Næstved Kommune på en 11. plads. De to kommuner blev sidste år kåret til mestre i fremgang efter en langvarig, positiv udvikling i de lokale erhvervsvilkår. Selv om det for Nordfyns vedkommende blev til en mindre tilbagegang i år, er de regionale topplaceringer med til at understrege, at begge de to kommuners langvarige arbejde med at forbedre de lokale erhvervsvilkår bliver belønnet af virksomhederne.

Den landsdel, der i gennemsnit har oplevet den største fremgang siden sidste år, er Byen København, hvor der dog kun er tre kommuner, der indgår i undersøgelsen. De har alle forbedret deres placering og er i gennemsnit rykket 22 pladser frem. Frederiksberg Kommune opnår den bedste placering som nr. 39, efterfulgt af Tårnby Kommune på en 40. plads, mens Københavns Kommune placerer sig som nr. 74 i årets undersøgelse. Fremgangen i Frederiksberg Kommune skyldes især en bedre vurdering af kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt samarbejdet med jobcentrene. Også i Tårnby er virksomhedernes vurdering af kommunen forbedret markant. Andelen af virksomheder i Tårnby, der er tilfredse med kommunens overordnede erhvervsvenlighed, er vokset fra 51 pct. sidste år til 65 pct. i 2025.

Imens vinderkommunerne ligger i top i tre ud af undersøgelsens fire kategorier, toppes kategorien Infrastruktur og energi af Esbjerg Kommune, der opnår en sjetteplads i den samlede undersøgelse. Infrastruktur og energi er samtidig det område, hvor hovedstadsområdet klarer sig bedst: Af de ti bedst placerede kommuner i kategorien ligger fem i hovedstadsområdet; heriblandt Ballerup på en andenplads og København på en fjerdeplads. Hovedstadsområdet løftes blandt andet af en god kollektiv transport, en god digital infrastruktur og god adgang til grøn energi. Den kommune i hoved-stadsområdet, der klarer sig bedst i den samlede undersøgelse, er Ballerup, der opnår en 15. plads.

Virksomhederne ønsker fortsat fokus på arbejdskraft

Ud over at vurdere tilfredsheden med kommunen på en række parametre bliver virksomhederne i undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed spurgt til, på hvilke specifikke områder, de mener kommunen skal sætte ind for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder i fremtiden. Igen i år er det et fokus på Arbejdskraft, der står højest på virksomhedernes ønskeliste til kommunerne. Således svarer mere end 40 pct. af virksomhederne, at det er her, kommunerne skal prioritere. Herudover er der i årets undersøgelse en markant fremgang i andelen af virksomheder, der ønsker, at kommunen prioriterer Uddannelse. Det er således nu hver fjerde virksomhed, der peger på, at det vil styrke deres vækstmuligheder med et øget kommunalt fokus på uddannelse. Det handler blandt andet om at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder samt, at skolerne skal gøre mere for at sikre, at eleverne får lært at læse, regne og skrive.

Infrastruktur og Transport, som også typisk prioriteres højt, falder samtidig tilbage. Det kan udlægges således, at virksomhederne ikke bare oplever udfordringer ift. rekrutteringen på den korte bane, men også ser udfordringer når de kigger fremad. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden er og bliver den væsentligste udfordring for dansk erhvervsliv på tværs af landet.

Ser man på, hvad der skiller de bedst placerede kommuner fra de dårligst placerede kommuner, er ønsket om fokus på bedre sagsbehandling langt større i de lavest placerede kommuner. Blandt de ti lavest placerede kommuner nævnes sagsbehandling af 21 pct. af virksomhederne som et område, hvor kommunen bør sætte ind, imens det kun gælder 13 pct. af virksomhederne i de ti højest placerede kommuner. Netop sagsbehandlingen er et område, hvor de bedst placerede kommuner udmærker sig i selve undersøgelsen, så fokus herpå blandt virksomhederne i de dårligst placerede kommuner giver et klart signaler om et område, hvor der med fordel kan sættes ind i disse kommuner for at sikre et bedre erhvervsklima. Samtidig er det også i forbindelse med forskellige former for sagsbehandling, at mange virksomheder kommer i direkte kontakt med kommunen. Oplevelsen af en god og effektiv sagsbehandling kan derfor tænkes at smitte af på vurderingen af kommunen på andre områder; for eksempel dialogen med kommunen eller den overordnede tilfredshed med kommunen. Omvendt er en ineffektiv bøvlet sagsbehandling noget, der tager tid, koster ressourcer for virksomhederne, og som de typisk ikke oplever som værende værdiskabende. Det vil derfor naturligt reflektere negativt på deres oplevelse af samspillet med kommunen.

En anden forskel på top og bund er ønsket om fokus på arbejdskraft. Ser man på, hvad der skiller de bedst placerede kommuner fra de dårligst placerede kommuner, er ønsket om et fokus på arbejdskraft langt større i de højest placerede kommuner. I den nationale top 10 er det 52 pct., der ønsker et kommunalt fokus på arbejdskraft, mens det blot er 39 pct. blandt de ti lavest placerede kommuner. Forskellen her kan dog hænge sammen med beliggenheden, fordi ønsket om arbejdskraft, jf. undersøgelsen, er mest udbredt i Vestdanmark, som også er der, hvor de mest erhvervsvenlige kommuner ligger, og hvor der alt andet lige er et mere udfordret arbejdsmarked grundet de større geografiske afstande.