Nyansatte seniorer over 55 år bliver længere tid i jobbet end unge under 30 år
Hele 30 pct. af de seniorer (55-67-årige), der startede i et nyt job i 2021, var stadig i jobbet tre år efter i 2024. For de unge (18-29-årige) var det blot 16 pct. Dermed fremstår seniorerne som en mere stabil og loyal arbejdskraft – og det til trods for diverse tidlige tilbagetrækningsordninger.
Fra 2014 til 2024 er andelen af seniorer, der er ansat i et job i mindst tre år, steget1 . Andelen af seniorer med mindst tre års anciennitet er således steget fra 27 pct. i 2014 til 30 pct. i 2024. Til sammenligning ligger andelen med mindst tre års anciennitet på et uændret niveau gennem hele perioden for både de unge under 30 år og de 30-54-årige.
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og DI-beregninger
Det er forventeligt, at jo tættere, seniorerne kommer på pensionsalderen, desto større er sandsynligheden for, at de ikke opretholder en anciennitet i mindst tre år. Det viser sig dog, at selv om pensionsalderen nærmer sig for seniorerne, så er de en stabil og mere loyal arbejdskraft i mange år sammenlignet med yngre personer.
Sammenlignes i stedet aldersgrupperne 55-59-årige med 30-34-årige, bliver forskellen i andelen med mindst tre års anciennitet mindre. Det gælder dog stadig, at andelen er større for de 55-59-årige (35 pct.) end de 30-34-årige (31 pct.). Det er de 47-årige, om har den højeste andel på 38 pct. med mindst tre års anciennitet i 2024. Det er bemærkelsesværdigt, at det først er fra 61-års alderen, at andelen falder igen og afviger markant fra mellemgruppen, hvilket kan hænge sammen med de tidlige tilbagetrækningsordninger.
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og DI-beregninger
Uddannelse
Opdeler man efter uddannelsesniveau bliver forskellene mellem unge og seniorer i de fleste tilfælde mindre. De ufaglærte er dog en markant undtagelse. Blandt dem var det kun 10 pct. af de unge, der fortsat var i jobbet tre år efter, mens andelen var 27 pct. for ufaglærte seniorer. Betragter man lønmodtagere med mellemlange og lange videregående uddannelser, er der mindre forskelle på andelen af seniorer og unge med anciennitet i mindst tre år.
Det bemærkes, at det blandt nyansatte med lange videregående uddannelser er de unge, som med en andel på 38 pct. er lidt mere stabile end seniorerne (34 pct.).
Hvis analysen på lange videregående uddannelser indsnævres til kun at omfatte 30-34-årige og 55-59-årige, så er andelene på henholdsvis 36 pct. og 39 pct. Med denne aldersinddeling for personer med lange videregående uddannelser er det altså seniorer, som har den højeste andel, der fortsat er i jobbet efter tre år.
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og DI-beregninger
MetodeDatagrundlaget for analysen er registerdata fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) fra 2011 frem til og med 2024. Tallene for nyansættelser er baseret på STAR’s definition på Jobindsats.dk om antal personer startet i job. Personer, der er startet i et nyt job i løbet af et år kan komme fra et andet job, ledighed eller træde ind på arbejdsmarkedet for første gang. Alle personer optræder kun én gang i året, uanset om personen har påbegyndt flere job. Der tages udgangspunkt i den første stilling i året, der opfylder nedenstående kriterier for nyansættelser. En nyansættelse er afgrænset til situationer, hvor en person har modtaget løn minimum to måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt (40 timer). Personerne har ikke fået løn fra samme virksomhed i minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Støttet beskæftigelse indgår ikke i analysen. Valg af nedslag er valgt til 2024, så vi kan følge nyansættelser i 2021 tre år frem med nyeste tal. Analysen er robusthedstjekket ved at vælge nedslag hvert år fra 2014 til 2024, hvilket bekræfter, at seniorer forbliver i samme job i længere tid end unge. For nedslaget i 2024, er det dog værd at bemærke, at vi kun har BFL-data frem til og med til september 2024, hvorfor de nyansatte fra november og december 2021 ikke er medtaget, da de ikke kan følges i tre år. Tal for uddannelse er opgjort som det højeste opnåede uddannelsesniveau, når personen starter i jobbet. Ved nedslaget i 2024 er det derfor målt i 2021, da de startede jobbet. |
Fodnote
- Det ekstraordinære hop i 2013 kan delvist skyldes tilbagetrækningsreformen fra 2011, der indeholdte muligheden for, at man i 2012 kunne få sine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis man ønskede at forlade ordningen. Dermed vil der være færre som trækker sig fra arbejdsmarkedet, og andelen vil derfor stige.
