Seks ud af ti er stoppet med at arbejde som 66-årige
Andelen af personer, der fortsat er i job i 60erne både før og efter folkepensionsalderen er steget kraftigt. Alligevel er det stadig kun 39 pct., der har et job som 66-årig – året før folkepensionsalderen.
Tilbage i 2013 hørte det til undtagelserne, at en person i 60erne var i arbejde. Det gør det ikke længere. I dag er det næsten to tredjedele af de 63-årige, der er i arbejde. For tolv år siden var det blot en tredjedel. På det seneste har vi især set, at der også er flere og flere over folkepensionsalderen, som arbejder. Andelen er for 67- og 68-årige dobbelt så høj sammenlignet med 2013.
Kilde: Jobindsats.dk
Trods den store stigning er det fortsat mere almindeligt at stoppe end at fortsætte med at arbejde, før man når folkepensionsalderen. I de seneste tal var det 39,2 pct. af de 66-årige, som havde et job. Det er 22 procentpoint mere end i 2013 og 17 procentpoint mere end i 2019, men det er altså fortsat sådan, at seks ud ti har trukket sig tilbage på alderstrinnet lige inden folkepensionsalderen.
Anm.: Tidlige tilbagetrækningsydelser omfatter førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse
Kilde: Jobindsats.dk og DI's beregninger
Selv om folkepensionsalderen er 67 år har mange danskere mulighed for at trække sig tilbage før, og det sker ofte med en offentlig ydelse. Ud over førtidspension har vi seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse. I juni 2025 var halvdelen af de 66-årige på en tidlig tilbagetrækningsydelse.
På alderstrinnene fra 55 til 60 år er førtidspension den eneste ydelse, der er tilgængelig, seniorpension kan være en mulighed fra 61-års alderen (seks år før folkepensionsalder), mens tidlig pension, efterløn og fleksydelse kan være en mulighed fra 64-års alderen (tre år før folkepensionsalder). Andelene er derfor også relativt høje for de 64- og 65-årige med 33 og 42 pct., da der på disse alderstrin er personer på alle tilbagetrækningsydelserne.
DI’s forslag om et skattefrit år
Der er allerede mange gode incitamenter til at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvor de i dag især gavner dem, der arbejder efter folkepensionsalderen. Med DI’s forslag om at give et ”skattefrit” år til de 66-årige, der har haft mange år arbejdsmarkedet, og som stadig arbejder, gives der også et incitament til bare at arbejde helt frem, til man når folkepensionsalderen.
Kilde: DI's beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik
I målgruppen for DI’s forslag om at give et skattefrit år for mange år på arbejdsmarkedet er personer, der som 61-årige har haft mellem 42 og 44 år på arbejdsmarkedet, og som er medlem af en a-kasse. Hvis de fortsætter på arbejdsmarkedet frem til de er 66 år, kan de få en skattefri præmie på op til 150.000 kroner, hvis de arbejder som 66-årige. DI har via registre fra Danmarks Statistik, DREAMs socioøkonomiske fremskrivning og den seneste udvikling i seniorers beskæftigelse vurderet, at der vil være omkring 40.000 personer, der næste år vil være i målgruppen som 61-årige. På baggrund af den historiske tilbagetrækningsadfærd for de 61-årige kombineret med en opjustering for den seneste beskæftigelsesfremgang for ældre, er det vurderet, hvordan gruppen vil udvikle sig frem mod det 66. år.
I alt skønnes det, at der allerede med det nuværende mønster vil være 16.000, som vil arbejde som 66-årige. Heraf vil godt 70 pct. være kvalificeret til den fulde præmie for 48 års anciennitet efter 65-årsalderen. Det er personer, som vil få den foreslåede præmie, uden at de behøver at ændre adfærd.
Forslagets sigte er at give incitamenter til at flytte de 24.000 personer, der i dag som 61-årig vil kunne nå præmien, hvis de fortætter med at arbejde, men som trækker sig inden, så de i dag ikke vil komme til at arbejde som 66-årige. Her må man formode, at incitamentet vil virke stærkere, jo tættere man er på præmien. F.eks. vil præmien appellere mere til de ca. 3.600 personer i målgruppen, der i dag trækker sig mellem 65 og 66 år end til de ca. 7.500 personer, der i dag trækker sig mellem 61 og 62 år.
