Analyser

Virksomhedsregnskaber fra 2024 viser fremgang i byggebranchen

Regnskabsåret 2024 lignede på de store linjer regnskabsåret 2023. Bygge- og anlægsbranchen skiller sig ud ved, at mange virksomheder efter nogle års tilbagegang oplevede fremgang på bundlinjen. Her steg virksomhedernes driftsresultat pr. ansat med syv pct. ift. 2023. Til gengæld gik det en smule tilbage i Industrien.

Driftsresultat pr. ansat lå i en medianvirksomhed i det private erhvervsliv i regnskabsåret 2024 på 56.700 kr. Det er en lille stigning på 1.300 kr. pr. ansat ift. 2023, og en lidt større stigning på 4.200 kr. ift. niveauet i 2019 (før-Corona). De danske virksomheder har således forbedret deres indtjeningsevne en smule.

Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, der har aflagt regnskaber i alle tre regnskabsår 2022-2024. Virksomheder i brancherne Finansiering & forsikring, Offentlig forvaltning og Aktiviteter i husholdning med ansat medhjælp er ikke medtaget i figuren.

Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X og DI

Når medianvirksomheden havde et resultat pr. ansat på 56.700 kr. vil det sige, at halvdelen havde et højere resultat, mens den anden halvdel havde et lavere. Medianen repræsenterer dermed en typisk virksomhed, men påvirkes i mindre grad af kraftige udsving i de virksomheder, der har højest (eller lavest) indtjening. Det betyder også, at tallene kun i meget begrænset omfang påvirkes af de såkaldte superstjernevirksomheder, som særligt i de senere år har trukket en stor del af væksten i økonomien.

Der er markante forskelle i udviklingen af driftsresultat pr. ansat mellem virksomheder i forskellige brancher. Det seneste år gik det f.eks. frem i bygge- og anlægsbranchen, hvor medianen af driftsresultatet pr. ansat steg med 7 pct. ift. 2023 til 56.800 kr. Til gengæld gik det den modsatte vej i industrien, hvor resultatet pr. ansat dog generelt ligger på et højere niveau end i resten af erhvervslivet. Medianen af driftsresultat pr. ansat i industrien er således faldet med 4 pct. til 76.200 kr.

Når vi betragter  indtjeningen i niveau, er der også forskel brancherne imellem. I 2024 havde branchen Ejendomshandel og udlejning klart det største driftsresultat pr. ansat på 216.000 kr., efterfulgt af Forsyning (omfattende både el-, gas-, fjernvarme- og vandforsyning samt renovation). De to brancher er dog begge forholdsvis små, idet de til sammen står for under fire procent af den private beskæftigelse. Af de større brancher er det Industri, der har det højeste resultat pr. ansat.

Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, der har aflagt regnskaber i alle tre regnskabsåar 2022-2024. Virksomheder i brancherne Finansiering & forsikring, Offentlig forvaltning og Aktiviteter i husholdning med ansat medhjælp er ikke medtaget i figuren. Brancherne El-, gas- og fjernvarme og Vandforsyning og renovation er samlet i "Forsyning".

Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X og DI

Fælles for brancherne med højest indtjening er, at de er ret kapitalintensive, og dermed, relativt set, ikke kræver ligeså meget arbejdskraft som fx Hotel og restauration og Undervisning, der ligger i den anden ende af skalaen. Derfor har eksempelvis Ejendomshandel mv. naturligt et højere resultat pr. ansat end de mindre kapitalintensive brancher.


Fremgang i byggebranchen er drevet af murere, tømrere og an-lægsentreprenører

Byggebranchen er som nævnt en af de brancher, der har haft fremgang på bundlinjen. Et nærmere kig på byggebranchen viser, at det særligt er de virksomheder, der beskæftiger sig med konstruktion og nyopførelse, der driver branchens fremgang i driftsresultat pr. ansat fra 2023 til 2024. Det gælder eksempelvis murere, anlægsentreprenører og tømrere. Deres fremgang skal ses i lyset af, at nybyggeriet i de senere år har været udfordret af høje renteniveauer, som har smittet negativt af på aktiviteten. Allerstørst er fremgangen blandt murervirksomhederne, hvis median af driftsresultatet er øget med 15.500 kr. pr. ansat. 

Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, der har aflagt regnskaber i alle tre regnskabsår 2022-2024.

Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X og DI

Modsat var det virksomheder inden for fagene, der beskæftiger sig med installation og afslutning af byggeri, såsom elektrikere, VVS’ere, malere og glarmestre, der gik lidt tilbage i 2024. Tilbagegangen her sker, på trods af, at reparation og vedligeholdelse bidrog positivt til bygge- og anlægsbranchens produktionsvækst i 2024. Samtidig er der en stigende del af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, der arbejder med reparation og vedligeholdelse, hvilket isoleret set trækker ned i resultatet målt pr. ansat.

Danmarks Statistiks konjunkturundersøgelser vidner også om, at der fortsat er optimisme i byggebranchen. Når man spørger virksomhederne i Bygge- og anlæg, svarer de også, at det går godt. I de seneste 12 måneder (sep. 2024-aug. 2025) udtrykker 47 pct. af branchen, at de ikke oplever nogen eksterne faktorer, der begrænser deres produktion. De virksomheder, der melder om begrænsninger, deler sig mellem at mangle efterspørgsel og at mangle arbejdskraft, hvilket peger på en branche i flere tempi.

Kilde: Danmarks Statistiks konjunkturbarometer

Det er særligt anlægsentreprenørerne, der melder om mangel på arbejdskraft. Det er samtidig en af de underbrancher, der har øget deres driftsresultat pr. ansat allermest i 2024, hvilket peger i retning af, at det høje tempo fra 2024 fortsætter. Derudover viser konjunkturundersøgelserne, at der over det seneste år har været en stor andel blandt el-installatørerne, som angiver, at de mangler arbejdskraft, imens byggeentreprenørerne til trods for fremgangen i 2024 er den branche, hvor flest melder om mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning.


Industrivirksomhederne kommer fra et højt niveau, men mind-skede indtjeningen i 2024

Blandt industrivirksomhederne er det generelt gået den modsatte vej af byggeriet, men også med variation mellem underbrancherne. Som nævnt herover faldt medianen af driftsresultat pr. ansat med 4 pct. til 76.200 kr. i industrien. Tilbagegangen var mest markant i underbranchen, der beskæftiger sig med produktion af elektrisk udstyr. Branchen havde et fald i medianen af driftsresultat pr. ansat på 24.000 kr. ift. 2023.

Trods det, var der også underbrancher i industrien, der oplevede fremgang. Fremgangen var størst i underbranchen, der beskæftiger sig med fremstilling af computere og optiske produkter, hvilket bl.a. omfatter producenter af høreapparater og navigationsudstyr. De øgede deres mediandriftsresultat pr. ansat med 21.800 kr. ift. 2023.

Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, der har aflagt regnskaber i alle tre regnskabsår 2022-2024.

Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X og DI

Der er fart på erhvervslivet i Vestjylland

Vest- og Sønderjylland skiller sig ud som de landsdele, hvor der er størst indtjening pr. ansat. Samtidig er det i disse områder, hvor fremgangen er blandt de største ift. 2023. De samme mønstre gør sig gældende, når man alene betragter virksomheder i brancherne Bygge og anlæg, Industri eller Transport. For alle disse brancher gælder det, at medianen af indtjening pr. medarbejder i 2024 var størst i Vestjylland.

På kommuneniveau er det  Ringkøbing-Skjern, der ligger højest. Her var medianen af resultat pr. ansat 93.000 kr. pr. ansat i 2024, mens Dragør tager bundplaceringen på 22.200 kr. Den største forbedring ift. 2023 findes i Faxe, som har øget mediandriftsresultat pr. ansat med 14.200 kr. til 62.200 kr. Den største tilbagegang findes i Hedensted, der er faldet med 16.100 kr. pr. ansat fra et højt niveau til 77.600 kr. En detaljeret kommuneoversigt1 findes herunder.

Anm.: Figuren omfatter kun virksomheder, der har aflagt regnskaber i alle tre regnskabsår 2022-2024. Virksomheder i brancherne Finansiering & forsikring, Offentlig forvaltning og Aktiviteter i husholdning med ansat medhjælp er ikke medtaget i figuren.

Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X og DI

Kommune

Median af

resultat pr. ansat

[t. kr.]

Ændring ift. 2023

Antal virksomheder

Albertslund

39,5

-2,6

1.016

Allerød

62,5

-1,4

848

Assens

64,2

3,5

939

Ballerup

70,6

6,2

1.238

Billund

89,1

5,3

662

Bornholm

46,9

4,2

685

Brøndby

55,8

-6,7

1.003

Brønderslev

57,9

-5,9

738

Dragør

22,2

6,6

488

Egedal

58,0

7,7

1.017

Esbjerg

74,1

-1,4

2.641

Favrskov

74,8

10,0

1.251

Faxe

62,2

14,2

845

Fredensborg

33,6

3,6

1.284

Fredericia

61,3

3,2

1.199

Frederiksberg

31,1

3,7

3.156

Frederikshavn

59,4

2,1

1.324

Frederikssund

55,6

10,5

1.007

Furesø

37,2

0,3

1.207

Faaborg-Midtfyn

64,4

-3,2

1.190

Gentofte

36,9

1,8

4.210

Gladsaxe

45,0

0,5

1.806

Glostrup

39,0

-8,3

622

Greve

56,6

8,3

1.510

Gribskov

53,0

5,7

1.215

Guldborgsund

37,0

-11,1

1.093

Haderslev

67,9

-0,6

1.047

Halsnæs

60,0

12,2

677

Hedensted

77,6

-16,1

1.465

Helsingør

34,4

-6,3

1.882

Herlev

44,7

-7,4

962

Herning

87,9

9,3

2.658

Hillerød

47,9

-1,1

1.460

Hjørring

81,1

11,6

1.449

Holbæk

49,5

-1,0

1.749

Holstebro

80,0

-0,8

1.200

Horsens

70,5

2,0

2.328

Hvidovre

48,3

-5,2

1.271

Høje-Taastrup

46,7

-4,8

1.351

Hørsholm

31,2

-7,7

1.270

Ikast-Brande

73,7

-2,7

1.234

Ishøj

42,7

1,4

496

Jammerbugt

56,4

-1,5

928

Kalundborg

75,4

9,6

778

Kerteminde

58,2

2,3

539

Kolding

80,7

2,5

2.613

København

32,8

0,5

21.231

Køge

60,5

0,5

1.793

Langeland

45,7

-7,7

219

Lejre

57,7

-0,6

720

Lemvig

89,7

-16,0

437

Lolland

47,2

6,0

648

Lyngby-Taarbæk

32,4

2,5

1.888

Mariagerfjord

71,9

-12,3

1.241

Middelfart

90,1

2,0

1.099

Morsø

68,0

-2,3

440

Norddjurs

55,8

-11,8

750

Nordfyns

59,6

-3,7

619

Nyborg

80,5

13,0

546

Næstved

46,7

-2,5

1.636

Odder

54,9

-5,2

578

Odense

60,1

1,2

4.611

Odsherred

41,7

-1,8

723

Randers

70,2

6,3

2.302

Rebild

74,3

-0,5

835

Ringkøbing-Skjern

93,0

9,8

1.314

Ringsted

65,4

1,6

806

Roskilde

59,9

-1,2

2.708

Rudersdal

28,8

-9,8

2.765

Rødovre

52,0

0,6

1.029

Silkeborg

72,4

4,7

2.513

Skanderborg

78,2

8,6

1.756

Skive

86,0

3,8

1.047

Slagelse

60,1

-1,2

1.603

Solrød

56,6

9,7

671

Sorø

56,5

-3,8

663

Stevns

58,7

1,4

597

Struer

77,4

7,6

389

Svendborg

68,6

3,5

1.376

Syddjurs

47,4

-0,8

1.059

Sønderborg

58,1

6,4

1.221

Thisted

83,1

-15,7

996

Tønder

83,5

9,2

738

Tårnby

52,0

-0,4

996

Vallensbæk

39,5

3,5

352

Varde

72,1

1,2

1.215

Vejen

81,2

0,4

1.008

Vejle

79,1

5,6

3.270

Vesthimmerlands

75,7

0,9

821

Viborg

68,9

2,8

2.387

Vordingborg

36,7

-5,4

858

Aabenraa

73,4

-5,4

1.367

Aalborg

64,4

2,8

5.544

Aarhus

58,3

6,3

10.150

 

Sådan har vi gjort

Denne analyse er baseret på regnskabsdata fra Lasso X, hentet d. 30. juli 2025. Da fristen for at indberette årsrapporter er et halvt år efter regnskabsårets afslutning, har vi ikke nødvendigvis data for alle virksomheder med forskudt regnskabsår. Derudover har vi også udeladt virksomheder med forlænget eller forkortet regnskabsår i analysen.

Dataet indeholder alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark, men vi har i analysen ekskluderet virksomheder i brancherne Finansiering og forsikring, Offentlig forvaltning og Aktiviteter i husholdning med ansat medhjælp. Vi har fokuseret på at følge driftsresultatet pr. ansat, hvilket begrænser os til kun at medtage de aktive virksomheder, der har oplyst både driftsresultat og antal ansatte. 

Et driftsresultat beskriver den primære drift i virksomheden (dvs. før renter, og skat medregnes), og det giver således en indikation af, hvor god en virksomhed er til at skabe indtjening til sine investorer. Når vi opgør dette pr. ansat, giver det mulighed for at sammenligne virksomheder af forskellig størrelse. Vi oplyser medianen for at repræsentere den ”typiske” danske virksomhed og at undgå betydelig påvirkning fra fejlrapporteringer i data.

I regnskaber foretages der som udgangspunkt ikke inflationsjusteringer, hvilket i et vis omfang gør sammenligninger tilbage i tid upræcise.

Antallet af ansatte bygger som udgangspunkt på virksomhedernes regnskab, men hvor det ikke findes, benyttes fra stamdata i CVR-registeret.

Vi har også betinget data på, at vi kun har medtaget virksomheder, der har aflagt regnskab i alle tre år fra 2022-2024.

Alle disse kriterier medfører, at det anvendte datasæt i perioden 2019-2024 dækker 114.306 unikke virksomheder. Heraf er der data for 97.169 af dem i 2024.


 

Fodnote

  1. Kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt i oversigten grundet et meget lavt antal virksomheder.

Relateret indhold