Virksomhedsregnskaber fra 2024 viser fremgang i byggebranchen

Driftsresultat pr. ansat lå i en medianvirksomhed i det private erhvervsliv i regnskabsåret 2024 på 56.700 kr. Det er en lille stigning på 1.300 kr. pr. ansat ift. 2023, og en lidt større stigning på 4.200 kr. ift. niveauet i 2019 (før-Corona). De danske virksomheder har således forbedret deres indtjeningsevne en smule.

Når medianvirksomheden havde et resultat pr. ansat på 56.700 kr. vil det sige, at halvdelen havde et højere resultat, mens den anden halvdel havde et lavere. Medianen repræsenterer dermed en typisk virksomhed, men påvirkes i mindre grad af kraftige udsving i de virksomheder, der har højest (eller lavest) indtjening. Det betyder også, at tallene kun i meget begrænset omfang påvirkes af de såkaldte superstjernevirksomheder, som særligt i de senere år har trukket en stor del af væksten i økonomien.

Der er markante forskelle i udviklingen af driftsresultat pr. ansat mellem virksomheder i forskellige brancher. Det seneste år gik det f.eks. frem i bygge- og anlægsbranchen, hvor medianen af driftsresultatet pr. ansat steg med 7 pct. ift. 2023 til 56.800 kr. Til gengæld gik det den modsatte vej i industrien, hvor resultatet pr. ansat dog generelt ligger på et højere niveau end i resten af erhvervslivet. Medianen af driftsresultat pr. ansat i industrien er således faldet med 4 pct. til 76.200 kr.

Når vi betragter  indtjeningen i niveau, er der også forskel brancherne imellem. I 2024 havde branchen Ejendomshandel og udlejning klart det største driftsresultat pr. ansat på 216.000 kr., efterfulgt af Forsyning (omfattende både el-, gas-, fjernvarme- og vandforsyning samt renovation). De to brancher er dog begge forholdsvis små, idet de til sammen står for under fire procent af den private beskæftigelse. Af de større brancher er det Industri, der har det højeste resultat pr. ansat.

Fælles for brancherne med højest indtjening er, at de er ret kapitalintensive, og dermed, relativt set, ikke kræver ligeså meget arbejdskraft som fx Hotel og restauration og Undervisning, der ligger i den anden ende af skalaen. Derfor har eksempelvis Ejendomshandel mv. naturligt et højere resultat pr. ansat end de mindre kapitalintensive brancher.

Fremgang i byggebranchen er drevet af murere, tømrere og an-lægsentreprenører

Byggebranchen er som nævnt en af de brancher, der har haft fremgang på bundlinjen. Et nærmere kig på byggebranchen viser, at det særligt er de virksomheder, der beskæftiger sig med konstruktion og nyopførelse, der driver branchens fremgang i driftsresultat pr. ansat fra 2023 til 2024. Det gælder eksempelvis murere, anlægsentreprenører og tømrere. Deres fremgang skal ses i lyset af, at nybyggeriet i de senere år har været udfordret af høje renteniveauer, som har smittet negativt af på aktiviteten. Allerstørst er fremgangen blandt murervirksomhederne, hvis median af driftsresultatet er øget med 15.500 kr. pr. ansat. 

Modsat var det virksomheder inden for fagene, der beskæftiger sig med installation og afslutning af byggeri, såsom elektrikere, VVS’ere, malere og glarmestre, der gik lidt tilbage i 2024. Tilbagegangen her sker, på trods af, at reparation og vedligeholdelse bidrog positivt til bygge- og anlægsbranchens produktionsvækst i 2024. Samtidig er der en stigende del af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, der arbejder med reparation og vedligeholdelse, hvilket isoleret set trækker ned i resultatet målt pr. ansat.

Danmarks Statistiks konjunkturundersøgelser vidner også om, at der fortsat er optimisme i byggebranchen. Når man spørger virksomhederne i Bygge- og anlæg, svarer de også, at det går godt. I de seneste 12 måneder (sep. 2024-aug. 2025) udtrykker 47 pct. af branchen, at de ikke oplever nogen eksterne faktorer, der begrænser deres produktion. De virksomheder, der melder om begrænsninger, deler sig mellem at mangle efterspørgsel og at mangle arbejdskraft, hvilket peger på en branche i flere tempi.

Det er særligt anlægsentreprenørerne, der melder om mangel på arbejdskraft. Det er samtidig en af de underbrancher, der har øget deres driftsresultat pr. ansat allermest i 2024, hvilket peger i retning af, at det høje tempo fra 2024 fortsætter. Derudover viser konjunkturundersøgelserne, at der over det seneste år har været en stor andel blandt el-installatørerne, som angiver, at de mangler arbejdskraft, imens byggeentreprenørerne til trods for fremgangen i 2024 er den branche, hvor flest melder om mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning.

Industrivirksomhederne kommer fra et højt niveau, men mind-skede indtjeningen i 2024

Blandt industrivirksomhederne er det generelt gået den modsatte vej af byggeriet, men også med variation mellem underbrancherne. Som nævnt herover faldt medianen af driftsresultat pr. ansat med 4 pct. til 76.200 kr. i industrien. Tilbagegangen var mest markant i underbranchen, der beskæftiger sig med produktion af elektrisk udstyr. Branchen havde et fald i medianen af driftsresultat pr. ansat på 24.000 kr. ift. 2023.

Trods det, var der også underbrancher i industrien, der oplevede fremgang. Fremgangen var størst i underbranchen, der beskæftiger sig med fremstilling af computere og optiske produkter, hvilket bl.a. omfatter producenter af høreapparater og navigationsudstyr. De øgede deres mediandriftsresultat pr. ansat med 21.800 kr. ift. 2023.

Der er fart på erhvervslivet i Vestjylland

Vest- og Sønderjylland skiller sig ud som de landsdele, hvor der er størst indtjening pr. ansat. Samtidig er det i disse områder, hvor fremgangen er blandt de største ift. 2023. De samme mønstre gør sig gældende, når man alene betragter virksomheder i brancherne Bygge og anlæg, Industri eller Transport. For alle disse brancher gælder det, at medianen af indtjening pr. medarbejder i 2024 var størst i Vestjylland.

På kommuneniveau er det  Ringkøbing-Skjern, der ligger højest. Her var medianen af resultat pr. ansat 93.000 kr. pr. ansat i 2024, mens Dragør tager bundplaceringen på 22.200 kr. Den største forbedring ift. 2023 findes i Faxe, som har øget mediandriftsresultat pr. ansat med 14.200 kr. til 62.200 kr. Den største tilbagegang findes i Hedensted, der er faldet med 16.100 kr. pr. ansat fra et højt niveau til 77.600 kr. En detaljeret kommuneoversigt¹ findes herunder.

Sådan har vi gjort

Denne analyse er baseret på regnskabsdata fra Lasso X, hentet d. 30. juli 2025. Da fristen for at indberette årsrapporter er et halvt år efter regnskabsårets afslutning, har vi ikke nødvendigvis data for alle virksomheder med forskudt regnskabsår. Derudover har vi også udeladt virksomheder med forlænget eller forkortet regnskabsår i analysen.

Dataet indeholder alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark, men vi har i analysen ekskluderet virksomheder i brancherne Finansiering og forsikring, Offentlig forvaltning og Aktiviteter i husholdning med ansat medhjælp. Vi har fokuseret på at følge driftsresultatet pr. ansat, hvilket begrænser os til kun at medtage de aktive virksomheder, der har oplyst både driftsresultat og antal ansatte. 

Et driftsresultat beskriver den primære drift i virksomheden (dvs. før renter, og skat medregnes), og det giver således en indikation af, hvor god en virksomhed er til at skabe indtjening til sine investorer. Når vi opgør dette pr. ansat, giver det mulighed for at sammenligne virksomheder af forskellig størrelse. Vi oplyser medianen for at repræsentere den ”typiske” danske virksomhed og at undgå betydelig påvirkning fra fejlrapporteringer i data.

I regnskaber foretages der som udgangspunkt ikke inflationsjusteringer, hvilket i et vis omfang gør sammenligninger tilbage i tid upræcise.

Antallet af ansatte bygger som udgangspunkt på virksomhedernes regnskab, men hvor det ikke findes, benyttes fra stamdata i CVR-registeret.

Vi har også betinget data på, at vi kun har medtaget virksomheder, der har aflagt regnskab i alle tre år fra 2022-2024.

Alle disse kriterier medfører, at det anvendte datasæt i perioden 2019-2024 dækker 114.306 unikke virksomheder. Heraf er der data for 97.169 af dem i 2024.

Fodnote

1. Kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt i oversigten grundet et meget lavt antal virksomheder.