Aftagende tilgang af EU-borgere med erhvervsophold

Fra oktober 2024 til oktober 2025 steg antallet af lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab med 18.200 målt i fuldtidspersoner. Faktisk er det klart højere end det årlige gennemsnit på 15.000 for hele perioden fra oktober 2010 til oktober 2025, hvor antallet i alt er steget med 228.000 fuldtidspersoner, så man kan ikke sige, at tilgangen af udenlandske medarbejdere generelt er bremset op.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at EU-borgere med erhvervsophold kun står for omkring 1.000 personer ud af den samlede tilgang på 18.200 i det seneste år. Det svarer til en andel på blot 6 pct. I de fjorten år fra oktober 2010 til oktober 2024 stod EU-borgere med erhvervsophold samlet set for 30 pct. af hele fremgangen i udenlandske lønmodtagere og i gennemsnit steg antallet med 4.600 fuldtidspersoner om året. Nettotilgangen i det seneste år svarer kun til lidt over en femtedel af dette gennemsnit.

Det har i høj grad været østeuropæiske lande og især Polen og Rumænien, som har leveret den store fremgang historisk. Halvdelen af stigningen for EU-borgere med erhvervsophold fra 2010 til 2024 skyldes alene de fire lande Polen, Rumænien, Litauen og Bulgarien, og i gennemsnit har de samlet set leveret en årlig stigning på 2.300 fuldtidspersoner i de fjorten år. I det seneste år er der i stedet tale om en tilbagegang på 900 personer. Også fra oktober 2023 til oktober 2024 var der et fald på omkring 400 for de fire lande, så noget tyder på, at udviklingen er vendt fra stor fremgang til svag nedgang, når det gælder erhvervsforhold for statsborgere fra Polen, Rumænien, Litauen og Bulgarien.

I mange år har det været et velkendt problem, at antallet af personer i de mest erhvervsaktive aldersgrupper er stærkt faldende i mange østeuropæiske lande. Det gælder ikke mindst for Polen, Rumænien, Litauen og Bulgarien. Samtidig har de selv fået stærkere økonomier, hvilket kan have reduceret incitamentet til at rejse ud af landet for at arbejde. Det kan være, at det er disse velkendte forhold, som vi nu ser betydningen af herhjemme i form af lavere tilgang af personer, der kommer til Danmark for at arbejde. I så fald er der ikke grund til at tro på nogen vending i det seneste års tendens, da den negative demografiske udvikling i landene vil fortsætte i al overskuelig fremtid. Væksten i personer med erhvervsophold fra disse fire lande kan meget vel være et overstået kapitel.

Trods tilbagegangen for de fire nævnte lande på omkring 900 personer i det seneste år, er der en fremgang på samlet set 1.000 for EU-borgere med erhvervsophold. Det er en positiv udvikling for gamle EU-lande og især sydeuropæiske lande, der gør, at vi fortsat har en samlet vækst i lønmodtagere fra EU, der kommer til Danmark for at arbejde. Både Italien og Tyskland steg i det seneste år med over 400 fuldtidspersoner, og der var også en pæn vækst på omkring 200 for statsborgere fra Frankrig og Spanien.

Den samlede nettotilgang for udenlandske lønmodtagere i det seneste år fordelt på opholdsgrundlag fremgår af nedenstående tabel. Ophold til erhverv (tredjelande) har stået for en næsten tre gange så stor fremgang som ophold til erhverv (EU), men samlet står erhvervsophold kun for 20 pct. af den samlede fremgang. De største bidrag er kommet fra personer med permanent ophold (29 pct.) og for personer med studieophold – tredjelande (25 pct.).