De fleste virksomheder med gode nøgletal får ”ja” i banken

Hovedparten af DI’s medlemsvirksomheder har det seneste år været forbi en bank, leasingselskab eller en anden form for långiver for at søge finansiering. 57 pct. af de adspurgte virksomheder i DI’s virksomhedspanel har angivet, at de har søgt finansiering inden for det seneste år. Dette er på trods af, at usikkerhed om bl.a. fremtidige økonomiske rammevilkår aktuelt er den største vækstbarriere for danske virksomheder¹. Det er særligt de mellemstore og store virksomheder med over 20 ansatte, der har søgt finansiering. Her har to tredjedele efterspurgt ny finansiering, mens det for de små virksomheder gælder 42 pct.

Finansiering kan både bruges til at udvide og vedligeholde en eksisterende produktion med nyt udstyr eller bygninger, eller hjælpe virksomheder, der skalerer op eller forsøger at etablere sig på et nyt marked.

Undersøgelsen viser, at banker og sparekasser er det foretrukne valg for flertallet af de virksomheder, der søger finansiering. Det gælder både blandt de mindste virksomheder og blandt de lidt større. Leasing og egenkapitalfinansiering benyttes også i betydeligt omfang, men ligger et stykke efter de traditionelle banker i popularitet Det er dog ikke altid, at turen i banken giver pote. Knap en tredjedel af virksomhederne, der har søgt bankfinansiering, oplyser, at de enten ikke opnår den ønskede finansiering eller kun opnår den delvist.

For virksomheder, der indgår i en koncern, er det muligt at søge finansiering gennem et koncernforbundet moder- eller datterselskab. Denne form for finansiering er forbundet med en høj grad af sikkerhed; hele 90 pct. af de virksomheder, der benytter koncernintern finansiering, angiver at have fået dækket deres behov. Det er dog ikke overraskende, da der i interne kon-cernforhold ofte typisk også er en øget grad af tillid og kendskab mellem parterne. Samtidig kan der være andre karakteristika, der er særlige for virk-somheder i koncerner – eksempelvis deres størrelse – som kan betyde, at de er mere attraktive at udlåne penge til. Men selv koncernintern finansiering fører ikke altid til fuld dækning af finansieringsbehovet. Det kan blandt andet skyldes, at der kan være andre strategiske prioriteringer internt i koncernen eller at koncernen som helhed mangler kapital.

Koncernintern finansiering er naturligvis forbeholdt virksomheder, der indgår i en koncern. For virksomheder uden for en koncern er ekstern finansiering, såsom bankfinansiering, oftest det primære alternativ. 

Krav om renter og sikkerhed står i vejen for adgang til lån

Selv under stabile finansielle forhold er der en betydelig andel af virksomhe-derne, der oplever vanskeligheder med at opnå den nødvendige kapital via traditionelle finansieringsinstitutter. Fra virksomhedernes synspunkt er de mest udbredte barrierer for at få finansiering i banken, at banken stiller for store krav om sikkerhedsstillelse eller for høje renter. Til gengæld er kun fem pct. af virksomhederne bekymrede for, at investorerne får for stor indflydelse på virksomhedens drift. Det gælder også, når der spørges til egenkapitalfinansiering, selv om denne finansieringsform ellers giver investoren mulighed for at øve direkte indflydelse på virksomheden. Endelig siger hver ottende virksomhed, at det er for administrativt tungt at søge finansiering i en bank eller realkreditinstitut.

Små og finansielt svage virksomheder får oftere nej

Det kan ikke undgås, at långivere af og til må afvise en virksomhed, der søger finansiering hos dem. Det kan eksempelvis ske, hvis virksomheden i forvejen er højt gearet og dermed i forvejen servicerer en stor gæld. Netop virksomhedernes soliditetsgrad, altså egenkapitalens andel af de samlede aktiver, hænger kraftigt sammen med muligheden for at opnå den finansiering, man ønsker. Det er kun lige over 70 pct. af virksomhederne med en lav soliditetsgrad under 25 pct., som fuldt ud opnår den finansiering, de søger. Omvendt er det 88 pct. af virksomhederne med en soliditetsgrad over 25 pct., som opnår den ønskede finansiering.

Ser man på virksomhedsstørrelse, opnår virksomheder med flere end 20 ansatte oftere fuld finansiering. Hele 86 pct. af de adspurgte virksomheder i denne gruppe angiver, at deres finansieringsbehov blev imødekommet, mens det tilsvarende tal for virksomheder med færre end 20 ansatte er 71 pct. En mulig forklaring på, hvorfor mindre virksomheder også har sværere ved opnå finansiering, kan være, at de er mindre gennemsigtige end de store. Derved er det sværere for finansielle institutter at kreditvurdere dem, og omkostningerne til kreditvurdering kan blive for høje sammenholdt med de renteindtægter, som tjenes på virksomheden.

Til gengæld er virksomhedernes beliggenhed i landet af mindre betydning for mulighederne for at opnå finansiering. Forskellen i andelen, der opnår fuld finansiering, mellem virksomheder i storby- eller hovedstadskommuner og øvrige kommuner udgør blot 3 procentpoint. Der er heller ikke nogen tendens til, at virksomheder i landkommuner har sværere ved at opnå finansiering end andre.

Nogle af de forskellige virksomhedskarakteristika kan hænge sammen – eksempelvis kan det være, at små virksomheder ikke har sværere ved at opnå finansiering, fordi de er små, men fordi deres finansielle nøgletal måske er svagere. For at få et mere præcist billede af, hvilke faktorer der rent faktisk har betydning for virksomhedernes muligheder for at opnå finansiering, gennemføres derfor en række regressionsanalyser. Formålet er at identificere, hvilke forklarende variabler, der har en statistisk signifikant effekt på muligheden for at opnå den ønskede finansiering, fremfor blot at basere konklusioner på deskriptive observationer eller "øjentesten". 

Regressionsresultaterne bekræfter, at det især er virksomhedens regn-skabsmæssige forhold,  såsom soliditetsgrad og egenkapitalforrentning, der har en betydning for muligheden for at opnå finansiering. Det giver da også god mening, hvorfor virksomheder med større gældsfinansiering samt lavere indtjening, i højere grad bliver afvist når de søger finansiering: Risikoen for misligholdelse på lånet er højere, hvilket kreditorerne er meget opmærksomme på. Regressionsanalysen bekræfter også, at mindre virksomheder har sværere ved at opnå finansiering, selv om man tager højde for deres nøgletal.

Omvendt har hverken typen af kommune, virksomheden er placeret i, eller regionen, nogen signifikant indflydelse på sandsynligheden for at opnå fuld finansiering. Dette indikerer, at geografiske forhold ikke i sig selv forklarer forskellene i adgang til finansiering, når øvrige relevante faktorer er taget i betragtning. 

Selvom et flertal af DI’s medlemsvirksomheder har haft succes med at opnå finansiering det seneste år, oplever en ikke ubetydelig andel fortsat begrænsninger i adgangen til lån. Det gælder særligt i forhold til finansiering via banker og sparekasser, som ellers er det foretrukne valg blandt virksomhederne. Til gengæld er det glædeligt, at resultaterne entydigt peger på, at det er virksomhedens nøgletal, herunder soliditet og antal ansatte, der vejer tungest i vurderingen hos finansieringsinstitutterne. Samtidig er det vigtigt, at mindre virksomheder i scaleup-fasen med lovende fremtidige vækstudsigter har adgang til andre, risikovillige finansieringskilder, selv om deres nøgletal måske kan gøre det vanskeligt at opnå traditionel bankfinansiering.

Lidt om undersøgelsen

Analysen er hovedsageligt foretaget på baggrund af data fra DI’s virksomhedspanel 2025Q4. Undersøgelsen blev foretaget i september 2025, og panelet bestod af 479 virksomheder, hvoraf 477 besvarede spørgsmålene vedrørende finansiering.

Data om virksomhedernes regnskabstal er trukket fra LassoX, og dækker regnskabsårene 2023 og 2024.

Fodnote

1. Se f.eks. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/12/di-analyse---virksomhederne-tror-pa-fremgang-i-2026/