Differentieret moms giver byrder i milliardklassen

Alle danske virksomheder, der køber eller sælger fødevarer, vil skulle ændre arbejdsgange, hvis der indføres differentieret moms. Dette gælder, når handel med fødevarer er en del af virksomhedens kerneaktivitet (f.eks. grøntavlere, slagterier, grossister, supermarkeder eller restauranter). Dog også øvrige virksomheder, der indkøber fødevarer til en kantine, møder eller repræsentation, vil blive ramt. Under neutrale antagelser bliver regningen omkring 2,75 mia. kr. Selv under optimistiske antagelser beløber byrderne sig til 1,1 mia. kr.  

I Skatteministeriets analyse af differentieret moms fra 2024 skønnedes virksomhedernes administrationsomkostninger til 270 mio. kr. Analysen fokuserede alene på de ca. 61.000 virksomheder, der handler med fødevarer som en del af deres kerneforretning. I nærværende analyse regnes på den samlede population af aktive danske virksomheder. Det markant større tal skal altså ses i lyset af, at der ses på to forskellige grupper.  

Afløftningsregler gør, at alle brancher påvirkes

Med mere komplicerede momsregler følger afgrænsningsproblemer, risiko for fejl og bevidst unddragelse. Jo mere målrettet nedsættelsen skal være, jo værre bliver disse afgrænsningsproblemer. Hvis momsen eksempelvis nedsættes på ”frugt og grønt”, skal momsen så også nedsættes på måltidssalater, der indeholder kød/fisk? Hvis momsen nedsættes på ”sunde” fødevarer, skal der drages en grænse mellem proteinshakes med chokoladesmag (antageligvis lav moms) og chokolademælk (antageligvis alm. moms). 

Afgrænsningsproblemerne påvirker ikke kun virksomheder, der aktivt handler med fødevarer. Når virksomheder køber fødevarer til f.eks. kantineordninger, personalegode til medarbejderne, møder eller repræsentation, vil de i nogle tilfælde kunne afløfte momsen. Afløftningen består i, at virksomheden må trække moms, den har betalt for indkøb (”købsmoms”), fra sin indbetaling af moms opkrævet fra kunder (”salgsmoms”) til skattemyndighederne. Det er kombinationen af differentieret moms og disse afløftningsregler, der giver anledning til væsentlige administrative byrder for virksomhederne, risiko for fejl og derfor behov for kontrol. 

Hvornår købsmomsen kan afløftes afhænger af varen og dens anvendelse. F.eks. kan frugt og kaffe indkøbt til virksomhedens medarbejdere ikke afløftes overhovedet, mens frugt og kaffe, der er stillet på bordet som forplejning til et forretningsmøde, afløftes fuldt ud. For regnskabsafdelingen betyder det, at en kvittering på eksempelvis 100 kr. for 50 boller skal opdeles efter, hvor bollerne blev spist: hvis 15 blev spist til møder og resten stillet frem i skurvognen eller tekøkkenet, kan virksomheden altså fradrage 15/50 * (100 kr. * 20%) = 6 kr. i moms. 

Typisk vil en kvittering indeholde adskillige varer indkøbt til forskellige formål og sandsynligvis med forskellige afløftningsregler. I dag kan regnskabsafdelingen nøjes med at se på kvitteringens total, den totale moms, og værdien af den vare, der skal afløftes. Med én momssats er den enkelte vares andel af den totale pris identisk med varens andel af den samlede moms. Hvis f.eks. kvitteringen ovenfor havde indeholdt øvrige varer, så totalen var 800 kr., ville bollerne udgøre 12,5 pct. Direkte fra kvitteringen ville man kunne aflæse den samlede moms som 160 kr. Når 30 pct. af bollernes moms skal afløftes, er det altså tilstrækkeligt at gange 160 kr. med 12,5 pct. (bollernes andel) og dernæst 30 pct. (andelen, der skal afløftes).

Hvis momssatsen ikke er den samme på alle varer, er regnskabsafdelingen nødt til at forholde sig til alle linjer i fakturaen. Det er ikke længere nok at vide, at bollerne udgør 12,5 pct. af kvitteringens total: de kan nu udgøre både en mere eller en mindre andel af den samlede moms på kvitteringen alt efter momssatsen på de øvrige varer. Køber har nu præcis samme problem som sælger: Alle afgrænsninger skal genskabes på købersiden.

Stort antal momsindberetning giver store administrative omkostninger

Danske virksomheder afregner moms enten halvårligt, kvartalsvis eller månedligt. Frekvensen afhænger overvejende af omsætning. Skatteministeriet har i en pressemeddelelse oplyst, at der er ca. 470.000 momsregistrerede virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen har opgivet, at der årligt foretages 1,7 millioner momsindberetninger.    

Virksomheder, der afregner moms hyppigere, vil typisk også have større kompleksitet i afregningerne. Derfor opdeles indberetningerne på virksom-hedstype. Med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik fordeles aktive danske virksomheder i fire grupper: virksomheder uden ansatte, virksomheder med omsætning under 5 mio. kr., med omsætning mellem 5 og 50 mio. kr. og med omsætning over 50 mio. kr. Det antages, at de to første grupper afregner halvårligt, tredje gruppe kvartalsvis og den sidste gruppe månedligt. Digitaliseringsstyrelsens 1,7 millioner indberetninger fordeles proportionalt til disse beregnede indberetningstal. Det antages, at virksomheder uden ansatte er upåvirkede af differentieret moms. For de øvrige virksomheder antages, at timeforbruget er stigende i kompleksitet. 

Under antagelserne ovenfor vil virksomhedernes samlede årlige timeforbrug stige med 4,7 millioner timer. Disse timer antages at fordele sig ligeligt på lønkategorierne bogholderi og regnskab/revision. Lønstatistik fra Danmarks Statistik fremskrevet til 2026-lønniveau med forudsætningerne fra Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning giver en timeløn på ca. 450 kr. Virksomhedernes lønudgifter forventes dermed at stige med 2,1 mia. kr. årligt. Efter almindelig praksis, som eksempelvis anvendt i Erhvervsministeriets AMVAB, tillægges 25 pct. som overhead. Disse 25 pct. dækker virksomhedernes udgifter til husleje, strøm og vand, arbejdsredskaber, forsikringer mv. Samlet bliver udgifterne altså ca. 2,67 mia. kr. årligt. 

Øget kontroltryk gør omkostningerne større

I en rapport til EU-Kommissionen for få år siden blev kontroltrykket på momsområdet opgjort for hvert af de europæiske lande. Her var Danmark suverænt det land med lavest kontroltryk: kun én virksomhed ud af 50 havde været udtaget til kontrol inden for de foregående tre år. Det er markant under det gennemsnitlige europæiske niveau, hvor hver tredje virksomhed har været udtaget til kontrol. Derfor fremgik det også af Skatteministeriets analyse, at differentieret moms må forventes at medføre højere kontroltryk.   

Af samme rapport fremgår omkostningen til administration for den enkelte virksomhed, der udtages til kontrol. Opgjort i 2026-niveau beløber omkostningen sig til 9.100 kr. Dermed er det muligt at beregne stigningen i omkostninger som følge af øget kontroltryk under forskellige antagelser om stigningen i kontroller. Som det neutrale scenarie antages, at Danmark øger kontroltrykket til samme niveau som Belgien (det første land med et højere kontroltryk end Danmark). Dette højere kontroltryk svarer til, at lige under 3 pct. af danske virksomheder hvert år skulle udtages til kontrol. Med denne stigning vil virksomhederne årligt have ekstraudgifter for omkring 90 mio. kr. 

Følsomhedsanalyser

De administrative omkostninger ved differentieret moms beløber sig under alle rimelige antagelser til et milliardbeløb.  Det konkrete beløb afhænger dog af den præcise implementering. For at illustrere, hvordan omkostningen reagerer på mere eller mindre kompleks regulering, har vi regnet på alternative scenarier. Først, et optimistisk scenarie, hvor stigningen i administrativt timeforbrug pr. momsindberetning fastsættes til 1, 2 og 5 for hhv. halvårsafregnende, kvartalsafregnende og månedligt afregnende virksomheder. Dernæst et pessimistisk scenarie, hvor stigningerne fastsættes til 5, 8 og 12. Under begge scenarier er de totale byrder i milliardklassen: fra ca. 1,15 til ca. 3,82 mia. kr. 

Det er af relativt mindre betydning, hvordan timerne antages at fordele sig mellem de to lønkategorier: bogholderi og revision/regnskabscontroller. I det neutrale scenarie er timerne fordelt ligeligt, mens det optimistiske hhv. pessimistiske fordeler timerne 70-30 hhv. 30-70. Forskellen til det neutrale skøn er i begge scenarier omkring 200 mio. kr.