Manglende investeringer trækker produktivitetsvæksten ned

De overordnede nøgletal for dansk økonomi har igennem en længere periode været overraskende stærke. Det gælder både i forhold til BNP, eksport, arbejdsmarkedet mv., men også virksomhedernes investeringer i maskiner, bygninger, it-udstyr og intellektuelle rettigheder (inklusiv forskning og udvikling) har klaret sig godt. Særligt i de seneste fem år har virksomhedernes (brutto)investeringer per medarbejder været kraftigt stigende med en samlet vækst på over 20 pct., svarende til en stigning på 4,0 pct. om året. Dette er tilmed sket i en periode, hvor beskæftigelsen er steget ganske markant, hvilket alt andet lige stiller yderligere krav til virksomhedernes investeringer blot for at kunne opretholde et uændret kapitalapparat per medarbejder. 

Det stigende investeringsniveau er dog i høj grad trukket af de 20 mest værdiskabende globale virksomheder i Danmark (kaldet for Top 20 virksomhederne i det følgende). Ses der bort fra disse virksomheder, har udviklingen været en helt anden.¹  Uden de 20 virksomheder er investeringerne per medarbejder i det øvrige private erhvervsliv blot steget med i gennemsnit 0,8 pct. om året siden 2019, og ser vi alene på de seneste tre år, er investeringsniveauet per medarbejder faldet. Den generelt svage investeringslyst blandt de øvrige virksomheder skal ses i lyset af de seneste års store usikkerhed i form af højere inflation, stigende renter og geopolitiske spændinger.

Det er ikke noget nyt fænomen, at store virksomheder investerer mere end små og mellemstore virksomheder. Det har de gjort i årevis. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en del af investeringerne, der er koncentreret på få virksomheder. Næsten en femtedel af de samlede investeringer i Danmark er i dag trukket af de fem største Top 20 virksomheder. Og ses der på alle Top 20 virksomhederne, står de for 26 pct. af investeringerne – en andel, der er fordoblet over de seneste fem år. Dette skal ses i forhold til, at der i dag er cirka 390.000 aktive private virksomheder i Danmark.

Knap to tredjedele af fremgangen i de samlede private investeringer gennem de seneste fem år kan tilskrives Top 20 virksomhederne, og zoomer vi ind på de seneste tre år, har de stået for næsten hele fremgangen. Det understreger, hvor helt afgørende denne gruppe af virksomheder har været for udviklingen i investeringerne og økonomien generelt i den seneste årrække.²   

Kapitalapparatet er ikke fulgt med beskæftigelsen og bidrager mindre til produktivitetsvæksten end tidligere³  

Investeringer er en vigtig motor bag vækst og konkurrencekraft i dansk økonomi. Når virksomheder investerer i bygninger, maskiner og nye teknologier, og derigennem vedligeholder og udvider deres kapitalapparat, øger de deres produktivitet og mulighed for at udvikle innovative produkter og nye løsninger. Virksomhedernes kapitalapparat er dermed afgørende for deres evne til at skabe nye job, højere lønninger og øget velstand i Danmark.  

Hvis vi ser på virksomhederne i de private byerhverv samlet set, har de i perioden 2019-2023 øget deres samlede kapitalapparat – opgjort som real beholdning af faste anlægsaktiver ekskl. finansielle aktiver – med i alt 168 mia. kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,2 pct. Top 20 virksomhederne bidrog med 132 mia. kr. af denne stigning (svarende til 79 pct. af den samlede fremgang i kapitalapparatet). Heraf kunne hovedparten tilskrives Top 20 virksomhedernes investeringsaktiviteter inden for industrien. 

Den beskedne fremgang i kapitalapparatet blandt de øvrige virksomheder betyder ikke nødvendigvis, at samtlige virksomheder uden for Top 20 har undladt at udvide deres kapitalapparat: Nogle virksomheder har foretaget en betydelig opbygning af deres kapitalapparat, mens andre i samme periode har reduceret deres kapitalapparat væsentligt. Samlet set er kapitalapparatet i de øvrige virksomheder i private byerhverv steget med 36 mia. kr. i perioden fra 2019 til 2023, når der tages højde for prisudviklingen.

Når virksomhederne ansætter flere medarbejdere, er det afgørende, at de samtidig investerer i deres kapitalapparat for at sikre, at medarbejdernes produktivitetsniveau fastholdes. Hvis vi sammenholder udviklingen i den private beskæftigelse med virksomhedernes kapitalapparat, er der dog noget, som tyder på, at dette ikke har været tilfældet. Mens det samlede kapitalapparat, som nævnt ovenfor, er steget med i gennemsnit 1,2 pct. om året i perioden 2019-2023, er beskæftigelsen samtidig steget med gennemsnitligt 2,3 pct. årligt. Dermed er kapitalapparatet ikke fulgt med beskæftigelsesfremgangen, og kapitalapparatet per medarbejder, når vi betragter virksomhederne i de samlede private ikke-finansielle byerhverv under ét, er således faldet med i gennemsnit cirka 1,0 pct. i perioden 2019-2023.

Ser man bort fra Top 20 virksomhederne er kapitalapparatet per medarbejder faldet endnu mere med gennemsnitligt cirka 1,7 pct. om året. Top 20 virksomhedernes markante investeringer og opbygning af kapitalapparat overskygger derfor i vid udstrækning den svage udvikling og manglende investeringer i det øvrige private erhvervsliv. I store dele af det brede danske  erhvervsliv har investeringsniveauet ikke været tilstrækkeligt til, at kapitalapparatet har kunne følge med stigningen i beskæftigelsen.

Det kan virke overraskende, at kapitalapparat per medarbejder er faldet samtidig med, at der har været en beskeden men trods alt positiv udvikling i (brutto)investeringerne per medarbejder. Det skyldes, at der løbende er behov for nye investeringer, der kan opveje nedslidning og afskrivninger af virksomhedernes kapitalapparat. Samtidig fylder immaterielle aktiver og intellektuelle rettigheder, der typisk afskrives hurtigere end andre typer af investeringer, stadig mere i det samlede kapitalapparat.⁴  Dette øger alt andet lige også kravet til virksomhedernes investeringer per medarbejder.

Det er positivt, at vi i Danmark har en række store virksomheder, der investerer massivt i produktionsanlæg, bygninger og nye teknologier. Den generelt svage vækst i investeringerne i store dele af økonomien giver dog anledning til bekymring, da et større og bedre kapitalapparat per medarbejder er en væsentlig drivkraft for øget produktivitetsvækst. Særligt i de private serviceerhverv (ekskl. udlejning af ejendomme)⁵  har bidraget til produktivitet fra kapitalintensitet været lavt og faldende, mens det til gengæld er steget markant i industrien de seneste år. Det høje vækstbidrag fra kapitalapparatet i industrien skal dog primært tilskrives investeringer fra Top 20 virksomhederne. Uden deres investeringer ville vækstbidraget have været betydeligt lavere. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at også virksomhederne uden for Top 20 øger deres investeringsniveau og ikke begrænses af barrierer, der hæmmer investeringslysten og vækstmulighederne i Danmark.

Sådan har vi gjort

Denne analyse er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i Regnskabsstatistikken for perioden 2014-2023. Regnskabsstatistikken indeholder oplysninger om bl.a. resultatopgørelse, balance og investeringer for reelt aktive virksomheder i private ikke-finansielle byerhverv (og dækker derfor ikke hele den danske økonomi). I den første del af analysen benyttes også Danmarks Statistiks register for virksomhedernes samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU), der anvendes til at gøre de regnskabsmæssige investeringer så sammenlignelige som muligt med investeringerne i nationalregn-skabet. I den anden del af analysen fokuseres alene på private ikke-finansielle byerhverv, hvor virksomhedernes kapitalapparat er opgjort som den reale beholdning af faste anlægsaktiver ekskl. finansielle aktiver. De regnskabsmæssige investeringer og faste anlægsaktiver er deflateret med deflatorerne for hhv. faste bruttoinvesteringer og faste aktiver (nettobeholdning ultimo året) i nationalregnskabet fordelt på aktivtyper.

De 20 mest værdiskabende globale virksomheder i Danmark (Top 20 virksomhederne) er opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og regnskabsoplysninger fra Lasso X. De defineres på koncernniveau ved at sammenlægge de relevante økonomiske størrelser (værditilvækst, beskæftigelse, investeringer mv.) for alle cvr-nr. i samme koncern. Således bliver al aktivitet inden for samme koncern behandlet som samme virksomhed. Blandt de koncernaggregerede virksomheder defineres Top 20 virksomhederne som virksomheder, der havde mindst 1.000 fuldtidsansatte i 2023 og en gennemsnitlig årlig real værditilvækst per fuldtidsansat på 1,5 mio. kr. eller derover i perioden 2019-2023 (fra-regnet årene med højeste og laveste værditilvækst per fuldtidsansat i perioden). 20 virksomheder i Danmark opfylder disse kriterier.

Da der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af virksomhedernes regnskabsoplysninger for kapitalapparat, har vi testet robustheden af resultaterne ved også at køre analysen uden at medtage virksomheder med imputerede regnskabsoplysninger (i analysen medtages alle regnskabsoplysninger uanset kilde). Denne dataafgræsning betyder ikke det store for Top 20 virksomhedernes investeringer, da deres regnskabsoplysninger hovedsageligt kommer fra årsrapporter. Til gengæld frasorteres en del små og mellemstore virksomheder med få eller ingen investeringer i analysegrundlaget, da deres regnskabsoplysninger i langt højere grad baserer sig på imputerede regnskabsoplysninger. Analysens resultater påvirkes dog ikke nævneværdigt af, om vi medtager imputerede regnskabsoplysninger eller ej, og også i dette tilfælde finder vi, at Top 20 virksomhederne driver en betydelig del af investeringsudviklin-gen.

Der findes kun data på Danmarks Statistiks forskeradgang frem til og med 2023, hvorfor virksomhedernes (brutto)investeringer og anlægsaktiver for 2024 er fremskrevet med udviklingen i virksomhedernes værditilvækst i 2024 på baggrund af regnskabsoplysninger fra Lasso X.

Fodnoter

1. De 20 mest værdiskabende globale virksomheder i Danmark defineres som virksomheder, der består af et moderselskab og evt. datterselskaber inden for samme koncern, som havde mindst 1.000 årsværk i 2023 og en gennemsnitlig årlig real værditilvækst per årsværk på 1,5 mio. kr. eller derover i perioden 2019-2023 inden fro koncernen. Datagrundlaget uddybes nedenfor.
2. Se også DI-analyse (2025): Superstjernerne driver væksten i dansk økonomi.
3. I denne del af analysen betragter vi alene virksomheder i de private ikke-finansielle byerhverv, som indgår i Danmarks Statistiks regnskabsstatistik. Virksomhedernes kapitalapparat er opgjort som den reale beholdning af faste anlægsaktiver ekskl. finansielle aktiver. Datagrundlaget og opgørelsesmetoden uddybes nærmere til sidst i analysen.
4. Se Dansk Industri (2025): Immaterielle rettigheder løfter dansk eksport med over 100 mia. kr.
5. Danmarks Statistik opgør vækstregnskabet efter type for brancheafgrænsningen: Private serviceerhverv ekskl. udlejning af erhvervsejendomme, som omfatter handel og transport, mv., information og kommunation, erhvervsservice samt kultur, fritid og anden service.