AI-virksomheder har øget både vækst og beskæftigelse

Siden lanceringen af ChatGPT i 2022 er kunstig intelligens (AI) på få år blevet udbredt blandt danske virksomheder. Nye estimater fra DI viser, at virksomheder, der bruger AI systematisk, har haft højere vækst i omsætningen end sammenlignelige virksomheder, der ikke bruger AI eller kun bruger teknologien ad hoc. Fra 2021 til 2025 voksede deres omsætning 6,5 pct. mere.

AI ser ud til at gå hånd i hånd med både større aktivitet og flere medarbejdere. Den højere vækst blandt virksomheder, der bruger AI systematisk, gælder både omsætning, værditilvækst – lidt forsimplet målt ved omsætning fratrukket varekøb – og beskæftigelse. At beskæftigelsen er vokset omtrent lige så meget som omsætningen og værditilvæksten indikerer, at der endnu ikke er tegn på, at AI har løftet produktiviteten (værditilvækst per medarbejder). 

Analysen bygger på virksomhedsdata fra Danmarks Statistik og en DI-survey fra juni 2026 med svar fra 7.150 unikke virksomheder. Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem systematisk brug af AI og højere vækst. I analysen sammenlignes AI-virksomhedernes udvikling med udviklingen i en kontrolgruppe af virksomheder, der ikke anvender AI, men som før lanceringen af ChatGPT lignede AI-virksomhederne på en lang række observerbare forhold. Det mindsker risikoen for, at vækstforskellen alene skyldes, at AI-virksomhederne allerede fra begyndelsen var større eller havde andre økonomiske forudsætninger. Virksomhederne kan dog stadig adskille sig på forhold, som analysen ikke kan observere fuldt ud – eksempelvis ledelseskvalitet, digital modenhed eller vækstambitioner. Analysen dokumenterer således en tydelig sammenhæng, men kan ikke fastslå, hvor stor en del af vækstforskellen der direkte skyldes AI.

De positive resultater for omsætningen stemmer godt overens med
virksomhedernes egne oplevelser. I DI’s survey svarer 20 pct. af virksomhederne, at AI har øget deres omsætning, mens blot 1 pct. oplever, at omsætningen er blevet mindre. Virksomhederne fremhæver især gevinster i form af højere kvalitet og produktivitet. 56 pct. vurderer, at AI har forbedret kvaliteten af deres produkter eller ydelser, mens 59 pct. oplever en positiv betydning for produktiviteten. Både registerdata og virksomhedernes egne vurderinger peger dermed på, at AI overordnet hænger sammen med positive økonomiske resultater.

At de registerbaserede produktivitetsgevinster indtil videre er beskedne, betyder ikke nødvendigvis, at resultaterne peger i forskellige retninger. Surveyen måler virksomhedernes egne oplevelser i juni 2026, mens registerdataene stopper i 2025 og måler produktivitet som værditilvækst pr. medarbejder. AI kan allerede have forbedret kvaliteten, forkortet arbejdstiden på enkelte opgaver og gjort arbejdsgangene hurtigere, uden at gevinsterne endnu kan aflæses fuldt ud i virksomhedens samlede værdiskabelse. Erfaringer fra tidligere teknologiske skift viser netop, at produktivitetsgevinster ofte kommer med en vis forsinkelse, fordi teknologien først skal indarbejdes i arbejdsgange og følges af nye kompetencer og organisatoriske tilpasninger. Dette betegnes som en produktivitets-J-kurve (Brynjolfsson, Rock og Syverson, 2021).

AI-virksomheder er forskellige på adskillige parametre

AI er allerede udbredt blandt virksomhederne, men anvendelsen er ofte sporadisk. 81 pct. anvender AI i en eller anden form. Hos 45 pct. består anvendelsen dog alene i, at enkelte medarbejdere bruger teknologien på ad hoc-basis. 25 pct. anvender AI systematisk i udvalgte afdelinger, mens 10 pct. anvender teknologien systematisk i stort set alle dele af virksomheden.

Metodeboks: Eventstudie og balancering

Virksomheder, der anvender AI systematisk, var allerede før AI-gennembruddet anderledes end virksomheder, der ikke anvender AI eller kun gør det ad hoc. Kontrolgruppen vægtes derfor med entropy balancing, så den ligner AI-virksomhederne på en række observerbare karakteristika. Formålet er at sammenligne virksomheder med omtrent samme udgangspunkt før gennembruddet med ChatGPT.

Virksomhedernes omsætning følges herefter i et eventstudie med 2021 som referenceår. Estimatet for hvert år viser, hvor meget forskellen mellem AI-virksomhederne og den vægtede kontrolgruppe har ændret sig siden 2021. Modellen tager samtidig højde for permanente virksomhedsforskelle, udviklingen inden for den enkelte branche og forskellige udviklingsforløb afhængigt af virksomhedernes karakteristika før AI-gennembruddet.

Før 2021 ligger estimaterne omkring nul og viser ikke tegn på en tydelig systematisk forskel i gruppernes udvikling. Vækstforskellen efter 2021 ser dermed ikke blot ud til at fortsætte en allerede eksisterende tendens. Forskellen bliver gradvist større og når 6,5 pct. i 2025, hvilket stemmer godt overens med, at det tager tid at indarbejde AI i virksomheden.

Den ensartede udvikling før 2021 styrker analysens troværdighed, men gør ikke sammenhængen kausal. Andre samtidige forandringer, herunder den hurtigere digitalisering efter covid-19, kan også have påvirket udviklingen. Desuden er AI-anvendelsen målt i 2026, mens de økonomiske data stopper i 2025. Analysen viser derfor udviklingen blandt virksomheder, der senere anvender AI– ikke udviklingen fra deres præcise implementeringstidspunkt.

Hovedresultatet genfindes på tværs af alternative vægtninger, stikprøveafgrænsninger og behandlinger af ekstreme observationer. Robusthedstjekkene reducerer risikoen for, at resultatet skyldes enkelte metodevalg, men kan ikke fjerne alle uobserverede forskelle mellem grupperne. Resultaterne fortolkes derfor som en tydelig sammenhæng mellem systematisk AI-anvendelse og højere omsætningsvækst – ikke som en entydig kausal effekt. Metoden og robusthedstjekkene beskrives nærmere i bilaget.

Virksomheder, der anvender AI systematisk, adskiller sig på flere områder fra virksomheder, der ikke bruger AI. De har i gennemsnit en højere omsætning, beskæftiger flere medarbejdere og betaler højere lønninger.

Samtidig har de systematiske AI-brugere ikke overraskende flere arbejdsopgaver, som kan påvirkes af AI. Denne AI-eksponering er beregnet ud fra virksomhedernes medarbejdersammensætning i 2021 – altså før gennembruddet med ChatGPT. Blandt virksomheder, der ikke anvender AI, er eksponeringsgraden 18 pct. Det betyder, at AI vurderes at kunne reducere tidsforbruget med mindst halvdelen på 18 pct. af virksomhedernes arbejdsopgaver.

Blandt virksomheder, der bruger AI systematisk i stort set alle afdelinger, er 38 pct. af arbejdsopgaverne eksponeret. Det peger på, at virksomheder med det største potentiale for at få gavn af teknologien allerede før Chat-GPT også er dem, der efterfølgende har taget den mest systematisk i brug.

Forskellene afspejler sig også tydeligt i medarbejdersammensætningen. Virksomheder med systematisk AI-anvendelse har langt flere vidensarbejdere. Blandt virksomheder, der bruger AI systematisk i stort set hele virksomheden, udgør vidensarbejderne 61 pct. af medarbejderne. Den tilsvarende andel er blot 16 pct. blandt virksomheder uden AI-anvendelse. Her er produktions- og driftsmedarbejdere i stedet den største medarbejdergruppe med en andel på 59 pct.

Virksomheder med systematisk AI-anvendelse er således grundlæggende anderledes end virksomheder, der ikke anvender AI eller kun gør det ad hoc. De er større, betaler højere lønninger, har flere vidensarbejdere og har et større potentiale for at udnytte AI. Derfor kan deres højere omsætning og beskæftigelse ikke uden videre tilskrives AI. Det er netop baggrunden for, at den efterfølgende analyse sammenligner deres udvikling med udviklingen i en kontrolgruppe af virksomheder, som lignede dem før gennembruddet med ChatGPT. Formålet er altså at sikre, at AI-virksomhederne ligner de virksomheder, der ikke anvender AI, så godt som muligt, før ChatGPT blev indført. 

Virksomheder med intensiv AI-anvendelse er vokset mest

Det mest markante resultat er ikke alene forskellen mellem virksomheder, der anvender AI, og virksomheder, der ikke gør. Vækstforskellen bliver større, jo mere systematisk AI anvendes i virksomheden. Blandt virksomheder, der bruger AI systematisk i udvalgte funktioner, voksede omsætningen omkring 4,5 pct. mere fra 2021 til 2025 end i kontrolgruppen. Beskæftigelsen steg omtrent lige så meget som omsætningen.

Vækstforskellen er væsentligt større blandt virksomheder, der bruger AI systematisk i stort set alle afdelinger. Her voksede omsætningen 13,3 pct. mere end i kontrolgruppen fra 2021 til 2025. Det er statistisk signifikant mere end blandt virksomheder, der kun anvender AI systematisk i udvalgte funktioner. Resultatet peger dermed på, at adgang til et AI-værktøj ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Den største vækst ses, når teknologien bliver udbredt i virksomheden og indarbejdet i dens arbejdsgange.

Den højere omsætningsvækst blandt de mest intensive AI-brugere følges af en beskæftigelsesvækst på 11,7 pct. relativt til kontrolgruppen. Beskæftigelsen er dermed også steget markant mere end blandt virksomheder, der kun anvender AI i udvalgte funktioner. Resultaterne giver derfor ikke tegn på, at en mere omfattende AI-anvendelse foreløbig har erstattet medarbejdere. De peger snarere på, at intensiv AI-anvendelse hænger sammen med en udvidelse af både aktiviteten og medarbejderstaben.

Værditilvæksten blandt de mest intensive AI-brugere voksede 14,5 pct. mere end i kontrolgruppen. Da værditilvæksten dermed steg lidt mere end beskæftigelsen, peger punktestimaterne på en mindre forbedring af produktiviteten. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant, og analysen kan derfor ikke med sikkerhed påvise en produktivitetsfremgang for denne gruppe.

Det samme mønster ses i virksomhedernes egne vurderinger. Blandt virk-somheder, hvor enkelte medarbejdere anvender AI ad hoc, svarer 11 pct., at AI har øget omsætningen. Andelen stiger til 25 pct. blandt virksomheder, der bruger AI systematisk i udvalgte afdelinger, og til 46 pct. blandt virk-somheder, hvor AI anvendes systematisk i stort set hele virksomheden. Både de registerbaserede resultater og virksomhedernes egne vurderinger peger dermed på, at gevinsterne er størst ved en bred og systematisk anvendelse.

Resultaterne flugter med en voksende international litteratur. Et nyt amerikansk studie finder, at virksomheder med de største AI-udgifter pr. medarbejder øgede beskæftigelsen med omkring 10 pct. efter adoption, mens virksomheder med lavere AI-udgifter ikke havde en signifikant fremgang.¹  Andre amerikanske resultater viser, at investeringer i AI hænger sammen med højere vækst i både omsætning og beskæftigelse, mens et europæisk studie finder, at gevinsterne er størst, når AI kombineres med investeringer i software, data og medarbejdernes kompetencer (Kharazian, Simon og Stevens, 2026; Babina m.fl., 2024; Aldasoro m.fl., 2026). På tværs af studierne er mønstret således, at det ikke alene er adgangen til AI, men dybden af virksomhedernes investering og integration, der hænger sammen med de økonomiske resultater. Og der findes ikke tendenser til, at AI reducerer beskæftigelsen. 

Små AI-virksomheder øger deres omsætning mest

Selvom store virksomheder oftere har taget AI i brug, er det ikke blandt dem, analysen finder den største vækstforskel. Punktestimaterne er tværtimod størst blandt virksomheder med under 20 ansatte. Fra 2021 til 2025 voksede omsætningen blandt de små AI-virksomheder 8,5 pct. mere end blandt virksomhederne i den tilsvarende kontrolgruppe. Vækstforskellen er 5,8 pct. blandt virksomheder med 20-100 ansatte og 3,9 pct. blandt virksomheder med mere end 100 ansatte.

Det samme mønster ses i virksomhedernes egne vurderinger. Blandt de mindste virksomheder svarer 23 pct., at AI har øget deres omsætning. Det gælder 17 pct. af virksomhederne med 20-100 ansatte og 14 pct. af virksomhederne med mere end 100 ansatte. Både registerdataene og surveyen peger dermed på, at de største gevinster foreløbig kan være opstået blandt de mindste virksomheder.

At små AI-virksomheder har øget deres omsætning mest relativt til kontrol-gruppen er dog ikke udtryk for, at små virksomheder nødvendigvis er kommet bedst med på AI-bølgen. Blot 2 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte anvender ikke AI, mod hele 29 pct. blandt dem med under 20 ansatte. Samtidigt anvendes AI systematisk (i udvalgte eller alle afdelinger) af hele 57 pct. blandt de største mod 31 pct. blandt de mindste. Resultatet siger derimod noget om væksten blandt de virksomheder, der rent faktisk har taget teknologien systematisk i brug.

En mulig forklaring på den højere vækst blandt små AI-virksomheder er, at generativ AI er billig og hurtig at få adgang til. I et amerikansk Ramp-studie brugte selv de mest intensive AI-brugere i gennemsnit omkring 34 dollar pr. medarbejder om måneden i de første måneder efter adoptionen (Kharazian, Simon og Stevens, 2026). For en lille virksomhed kan en begrænset investering i et almindeligt abonnement understøtte flere funktioner og give adgang til kompetencer, som tidligere krævede specialister eller en større intern stab. 

Store virksomheder har flere ressourcer, men skal samtidig integrere AI i mere komplekse IT-systemer og arbejdsgange, hvilket kan gøre omstillingen langsommere. Forklaringen understøttes af en OECD-undersøgelse, hvor de mindste virksomheder oftest oplever gevinster, og af et amerikansk Ramp-studie, som viser, at små virksomheder anvender AI mere intensivt, når de først tager teknologien i brug. (OECD, 2025; Kharazian, Simon og Stevens, 2026).

Analysen kan ikke afgøre, hvilke mekanismer der ligger bag forskellene i punktestimaterne. Procentvise ændringer vil desuden ofte være større og mere svingende blandt små virksomheder, der tager udgangspunkt i en lavere omsætning. Resultaterne viser derfor, at den relative vækstforskel er størst blandt de små virksomheder – ikke nødvendigvis at deres økonomiske gevinst målt i kroner er størst. 

For at se bilag vedr. datagrundlag og afgrænsning af AI-virksomheder venligst download analysen i sin helhed.

Fodnote

1. Dette er bl.a. en af hovedmotivationerne bag, at ad hoc anvendelse reelt anses som værende ingen AI-anvendelse, mens kun systematisk anvendelse betegnes som AI-anvendelse.