Historisk tilbagegang i danske elevers PISA‑resultater

OECD’s PISA-undersøgelse er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000 (med en enkelt undtagelse grundet COVID-19). Undersøgelsen gennemføres blandt 15‑årige elever på tværs af OECD‑medlemslandene. Læsning har været et fast fagområde siden 2000, mens matematik og naturfag blev faste fagområder i henholdsvis 2003 og 2006.

De danske elevers resultater har gennem en længere periode ligget over OECD‑gennemsnittet i de tre faste fagområder, naturfag, læsning og matematik. Resultaterne fra PISA 2025, der er offentliggjort i september 2026, viser imidlertid, at Danmark er gået markant tilbage i alle tre fagområder, og at de danske elever nu præsterer på det laveste niveau nogensinde målt.

I PISA-undersøgelsen i 2025 scorer de danske elever i gennemsnit 478 point i naturfag, hvilket er et fald på 16 point sammenlignet med 2022. Det store fald betyder, at danske elever nu ligger under OECD-gennemsnittet for første gang siden 2012. Det er samtidig på trods af, at OECD-gennemsnittet også har været faldende.

Ifølge PISA svarer 20 point omtrent til et skoleårs læring for en gennemsnitlig 15‑årig elev. En tilbagegang på 20 point kan derfor fortolkes som et læringstab svarende til omkring et skoleår. Der er i det lys tale om et meget markant fald i naturfag, men der er desværre også tale om lignende udviklinger i læsning og matematik.

I 2025 scorer de danske elever i gennemsnit 460 point i læsning, hvilket er hele 29 point lavere end i 2022. Det svarer til, at danske 15‑årige i gennemsnit er gået næsten 1,5 skoleår tilbage i læsning siden PISA 2022. Det er det største fald i PISA‑scoren nogensinde målt for Danmark i noget fagområde. Dermed ligger Danmark i 2025 for første gang i mange år under OECD-gennemsnittet i læsning.

I matematik scorer danske elever i gennemsnit 471 point i 2025. Det er 19 point lavere end i 2022, hvilket kan fortolkes som et læringstab på knap et helt skoleår. Danmark ligger fortsat over OECD‑gennemsnittet i matematik, men forskellen i PISA‑scoren mellem de danske elever og OECD‑gennemsnittet er reduceret fra 17 point i 2022 til kun 8 point i 2025.

Aldrig har der været så få højt præsterende danske elever og så mange lavt præsterende elever

Tilbagegangen i den gennemsnitlige PISA‑score giver et billede af fagligheden for den gennemsnitlige danske elev. For at forstå udviklingen bedre ses der på andelen af lavt og højt præsterende elever i de tre fagområder.

På baggrund af PISA‑scoren inddeler PISA eleverne i kompetenceniveauer, som giver et indblik i, hvor stor en andel af eleverne, der har vanskeligt ved at mestre de basale færdigheder i et fagområde, og hvor stor en andel, der præsterer på de højeste niveauer. PISA benævner dem lavt og højt præsterende elever.

Resultaterne i PISA 2025 for Danmark viser, at andelen af lavt præsterende elever er steget, mens andelen af højt præsterende elever er faldet for alle tre fagområder. Det gælder også for alle tre fagområder, at andelen af lavt præsterende elever er historisk høj, samtidig med at andelen af højt præsterende elever er på et historisk lavpunkt. Andelen af højt præsterende danske elever ligger også under OECD‑gennemsnittet for alle tre fagområder i 2025.

I naturfag er andelen af lavt præsterende elever steget til 25 pct. i 2025, hvilket er den højeste andel nogensinde målt for Danmark. Samtidig er andelen af højt præsterende elever faldet til 5 pct., hvilket er historisk lavt for Danmark. Til sammenligning var OECD‑gennemsnittet 26 pct. for andelen af lavt præsterende elever og 7 pct. for andelen af højt præsterende elever i 2025.

Samme billede ses for de danske resultater i læsning. I 2025 er der historisk mange lavt præsterende danske elever i læsning og historisk få højt præsterende elever. Blot 4 pct. af de danske elever er højt præsterende i læsning, mens hele 29 pct. af eleverne er lavt præsterende, hvilket er 10 procentpoint flere end i 2022. De tilsvarende OECD‑gennemsnit for 2025 er henholdsvis 6 pct. og 31 pct.

De danske PISA‑resultater i matematik viser samme tendens som i naturfag og læsning: der er historisk mange lavt præsterende elever, og historisk få højt præsterende. Matematik er dog det fagområde, hvor andelen af højt præsterende elever er faldet mest markant over tid. I 2003, som var det første år med matematik som et fast fagområde i PISA, var 16 pct. af de danske elever i den højt præsterende gruppe, mens 15 pct. var lavt præsterende – det vil sige, at der var flere højt præsterende end lavt præsterende elever. Siden er andelen af højt præsterende danske elever i matematik faldet fra 16 pct. i 2003 til 5 pct. i 2025. Omvendt er andelen af lavt præsterende elever steget fra 15 pct. i 2003 til 28 pct. i 2025.