Virksomheder vil have kommunalt fokus på vedvarende energi

Der hersker generelt en diskussion i samfundet om, at udbygningen af vedvarende energi (VE) har negative konsekvenser for lokalsamfundet. Men virksomhederne vælger udbygning af VE som den måde, den lokale kommune bedst fremmer den grønne omstilling. Virksomhederne sætter således adgangen til grøn strøm før andre hensyn.

Udbygningen af vedvarende energi (VE) er både afgørende for at opnå de landsdækkende klimamålsætninger, men også for at virksomhederne kan elektrificere produktionen og dermed bidrage til den grønne omstilling. Uden en betydelig udbygning af kapaciteten af VE samt udbygning af elnettet, vil det være svært at opnå de danske klimamål eller at skabe gode vilkår for f.eks. elektrolyse og PtX.

Vigtigheden af VE-udbygning afspejles i svarene på DI’s lokale erhvervskli-maundersøgelse, hvor 39 pct. af de adspurgte virksomheder svarer, at VE skal være den vigtigste prioritet i den grønne omstilling i kommunerne. Dermed anses VE-udbygning som vigtigere end f.eks. klimatilpasning, eller grønne indkøbspolitikker i kommunerne.

Der er regionale forskelle på lysten til yderligere VE

Selvom VE generelt er det højst prioriterede fokusområde, så er der kommunale forskelle. Særligt virksomheder uden for de største byer angiver, at VE bør være det største fokus for kommunen. F.eks. svarer over halvdelen af virksomhederne, at VE-udbygningen er det vigtigste i kommuner som Langeland, Ikast-Brande, Thisted, Rebild, Fredensborg, Lejre, Billund, Furesø, Vesthimmerland, Allerød, Esbjerg og Odder

Selvom VE i 71 kommuner er den mest efterspurgte prioritet i forhold til at fremme den grønne omstilling, så er der 14, hvor energieffektivisering i kommunale bygninger er højest prioritet. I 5 kommuner er det kystsikring. Kun i Frederiksberg har grøn mobilitet højest prioritet. De resterende 7 kommuner er der for få svar til at opgøre en meningsfuldt rangering.

De regionale forskelle kan forklares af forskellige faktorer

Der kan være gode grunde til, at virksomheder i nogle kommuner ikke ønsker VE, som primært fokus på kommunen. Nogle kommuner har for eksempel allerede oplevet en markant udbygning af VE. Det kan både påvirke virksomhedernes syn på VE i positiv eller negativ retning. For eksempel kan gener fra konstruktion og placering have en negativ effekt på lysten til mere VE i kommunen. 

Omvendt kan en veludført udbygning, hvor der tages højde for lokale forhold, have den omvendte effekt. Her vil virksomhederne kunne opleve kortvarigt øget økonomisk aktivitet, hvor indkomst og beskæftigelse stiger¹. Når der lokalt bliver produceret mere grøn strøm, vil virksomhederne i området i højere omfang kunne elektrificere, da de kan være mere sikker på, at strømmen er klimaneutral og at den er tilgængelig, når der er behov i produktionen. Samtidig vil det bidrage til lavere, og mere stabile elpriser samt større resiliens i forhold afhængighed af import af fx naturgas.

Vi finder, at der er en positiv sammenhæng mellem den aktuelle vindmølle-kapacitet i kommunen og ønsket om, at kommunen har VE som højest prioritering. Det indikerer, at vindmøller i lokalområdet ikke i sig selv afholder virksomhederne fra at ønske en endnu større udbygning. Tværtimod tyder det på, at de virksomheder, der har konkret erfaring med VE i deres lokalområde er mere positive stemt overfor det, end virksomheder, der ligger langt fra f.eks. vindmøller og solceller. 

Der skal naturligvis tages forbehold for, at der kan være tale om en omvendt årsagssammenhæng; virksomheder i kommunerne er generelt mere venlig stemt over for VE og derfor er der i dag mere VE. Men resultatet peger dog stadig på, at selvom der har været en betydelig udbygning, har det ikke fordret ny modstand til VE blandt virksomhederne i kommunen. 

Figuren afspejler desuden også det faktum, at VE er særligt koncentreret i få kommuner. Der er i alt 32 kommuner, som har under 5 MW vindmøllekapacitet. Det gælder særligt tætbefolkede områder i københavnsområdet. Københavns kommune er den eneste af områdets kommuner, som har mere end 5 MW. Der er opstillet 10,5 MW vindmøllekapacitet.

Opsætningen af VE kræver udtagning af jord, som ellers kunne have været brugt på andre formål. Det kunne være beboelse, produktionshaller eller rekreative områder. Samtidigt kan VE medføre, at værdien af den omkringliggende jord og huse falder. Disse alternative anvendelsesmuligheder er typisk mere lønsomme, jo dyre grunde en kommune har. Det betyder, at omkostningen ved udbygning af VE formentligt er større i kommuner, hvor der er forholdsvist høj grundskyld og tætbefolket – og tilsvarende en høj grundskyldsbetalinger pr. bolig.

I svarene fra virksomhederne viser dette sig ved, at i kommuner med relativt høje grundskyldsbetalinger, ønsker virksomhederne et lavere fokus på VE end i kommuner, end hvor der betales forholdsvist lidt i grundskyld. Det kunne indikere, at virksomheder beliggende i områder med højere grundvurderinger, ikke i lige så højt omfang ønsker mere VE.  Årsagerne kan være som beskrevet ovenfor, at områder med forholdsvist billige grunde har mindre omkostninger ved at udtage jord til VE. For eksempel hvis kommunen bliver nødt til at ekspropriere dyre jorder for at gøre plads til VE, vil etableringen af strømmen alt andet lige blive dyre, hvilket i sidste ende kan gøre strømmen dyre. Alternativ anvendelsen til jorden kunne være en centralt placeret kontorbygning, som gjorde virksomheden mere attraktiv at blive ansat i.

Dette bliver bekræftet, hvis der ses på sammenhængen mellem svarene fra virksomhederne og befolkningstætheden i kommunen (indbyggere pr. kvm).  Jo tættere indbyggerne bor, jo mindre mener virksomhederne, at kommunen skal have VE som primært fokus. Det skal ses i lyset af, at en begrænset mængde jord i en kommune presser mulighederne for udvikling af fx produktionskapacitet. Optager VE en større andel af den begrænsede kapacitet, vil det alt andet lige fortrænge muligheden for at virksomheder kan ekspandere. Enten på grund af fysisk mangel på jord, eller at jordprisen er så høj i området, at det er for omkostningsfuldt at udvide.

Virksomhederne vil have VE der, hvor det giver mening

Analysen har vist, at der er en sammenhæng i mellem de økonomiske incitamenter til VE og de svar, som virksomhederne giver omkring prioritering af VE i kommunerne. Jo billigere grundene er og jo bedre de arealmæssige forhold er til VE, jo mere ønsker virksomhederne at kommunen fokusere på udbygningen.

Det overraskende, som ofte bliver præsenteret i pressen, er at vindmøller giver anledning til en modstand mod flere vindmøller. Men når der i stedet ses på virksomhederne, så viser det sig, at VE-udbygning er det mest efterspurgte element i den grønne omstilling og at støtten til udbygningen er større i de kommuner, der allerede har mest VE. 

Fodnote

1. Fabra et. AI (2024): Do renewable energy investment create local jobs?