Analyser

Ejendomsbranchen bidrager med 70 mia. kr. til det danske samfund

Ejendomsbranchen og dens medarbejdere har i 2024 samlet set bidraget med 70 mia. kr. til samfundet. Det er nok til at finansiere udgifterne til politi, brand- og retsvæsen, samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagelse.

I 2024 har ejendomsbranchen og byggeaktiviteten bidraget med 70 mia. kr. til samfundet. Bidraget stammer hovedsageligt fra skatter og afgifter forbundet med medarbejdernes løn, samt direkte og indirekte skatter af virksomhederne.

Anm.: Metoden og omfattede brancher er nærmere beskrevet i afsnittet "Sådan har vi gjort". Se en beskrivelse af de forskellige elementer nedenfor.
Kilde: Danmarks Statistik og DI

50 mia. kr. af ejendomsbranchens samlede bidrag til samfundet kommer af skatter og afgifter af lønnen fra branchens medarbejdere – det svarer til ca. 70 pct. Værdien skabes af de ca. 226.000 medarbejdere, der er tilknyttet branchen.  

Selskabernes direkte bidrag i form af selskabsskat mv. udgør seks mia. kr., mens de resterende 15 mia. kr. stammer fra andre skatter og afgifter på virksomhederne. Virksomhedernes dækningsafgift ligger i kategorien indirekte vare og ikke varetilknyttede skatter.

Hvad består virksomhedernes samfundsbidrag af?

I denne analyse er virksomhedernes samfundsbidrag opdelt i fire kategorier.

Indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter

Omfatter indirekte skatter og afgifter, som virksomheder bliver pålagt på input, som de anvender i produktionen (f.eks. told og punktafgifter). Omfatter ligeledes ikke-varetilknyttede indirekte skatter og afgifter (samt subsidier), som virksomheder betaler (f.eks. vægtafgift og ejendomsskatter – herunder dækningsafgift).

Skatter og afgifter af medarbejdernes løn

Omfatter indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag mv. Omfatter også moms og afgifter mv., når medarbejderne anvender deres løn.

Selskabsskat

Omfatter skat af virksomhedernes overskud.  

Øvrige skatter

Omfatter blandt andet beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende og indirekte afgifter tilknyttet investeringer.

Branchens 70 mia. kr. i skattebidrag favner hele værdikæden; også byggeriet eksklusiv anlæg. Erhverv direkte associeret med branchen for ejendomshandel og udlejning udgør 17 mia. kr. af det samlede skatteprovenue. Andelen af beskæftigede direkte involveret i ovennævnte branche er 51.000 medarbejdere.

Hvis man ser på kort sigt i årene efter covid 19-pandemien, har ejendomsbranchens samfundsbidrag været relativt stabilt med mindre udsving mellem 68 mia. kr. og 71 mia. kr.

Indtil da har branchens bidrag til samfundet gennemgået en stabil vækst fra 48 mia. kr. til 71 mia. kr.

Anm.: Metoden og omfattede brancher er nærmere beskrevet i afsnittet "Sådan har vi gjort". Se en beskrivelse af de forskellige elementer ovenfor.
Kilde: Danmarks Statistik

Ejendomsbranchen og byggeaktivitetens skattebidrag kan perspektiveres til og sammenholdes med offentlige udgifter i samme kaliber i 2024. F.eks. kan branchens bidrag alene finansiere store dele af det danske beredskab; Politi, brand- og retsvæsen mv., samt udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse; Dagpenge og kontanthjælp mv.  

Anm.: Ejendomsbranchens samfundsbidrag udgør samlet 5 pct. af udgifterne til offentlige forvaltning og service.
Kilde: Danmarks Statistik og DI

Sådan har vi gjort

Al data stammer fra Danmarks Statistik (primært fra det brancheopdelte nationalregnskab) og alle beregninger er foretaget af DI.

I denne analyse omfatter ejendomsbranchen størstedelen af branchegrupperingen F (Bygge og anlæg), hvor der er set bort fra anlægsarbejdet. Derudover omfatter analysen branchegrupperingen LA (ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme). I enkelte dele har det været nødvendigt at skønne over denne branchegruppe ud fra de relevante branchers lønandel.

I beregningerne tages der udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion kan opdeles i fire overordnede kategorier og tilhørende skatteindtægter, som er det, denne analyse baseres på.

  1. Forbrug i produktionen

    Indirekte skatter og afgifter pålagt de input, som virksomhederne anvender i produktionen. Det er blandt andet told, moms og produktskatter.

    Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter

  2. Indirekte ikke-varetilknyttede skatter

    Der er f.eks. tale om CO2-afgifter og ejendomsskatter. Subsidier (eksempelvis løntilskud) til virksomheder modregnes.

    Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter

  3. Aflønning af medarbejdere

    Der er tale om den direkte beskatning af lønindkomst, men også de afgifter, som er forbundet med anvendelsen af lønnen. Det kan f.eks. være moms og afgifter på udvalgte varer. Det antages at den gennemsnitlige skatterate på indkomst og afledte afgifter er 49,6 pct.

    Indgår i denne analyse i skatter og afgifter af medarbejdernes løn.

  4. Aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende

    Her indgår blandt andet selskabsskat. Der indgår også skat på kapitalapparatet og skat af selvstændigt erhvervsdrivende. Der anvendes en skattesats på 33,6 pct. på kapital.

    Selskabsskat indgår i denne analyse i selskabsskat mv., mens de resterende skatter indgår i øvrige skatter.

Relateret indhold