Formueskat kan koste Danmark milliarder i velstand

Flere partier på den danske venstrefløj har foreslået en skat på danskernes formuer. Det samme har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Mens der er forskel i bundgrænser og satser, er forslagene alle rettet mod en formueopgørelse, der inkluderer både hus, bil, pension og egen virksomhed. En formueskat gør det dermed mindre attraktivt at arbejde, spare op og investere. Det gør Danmark fattigere. Baseret på et studie fra Princeton University kan Dansk Industri nu give et konkret skøn for skadevirkningen målt på dansk velstand. 

Norske erfaringer: S-forslag gør Danmark 16 mia. kroner fattigere

Et studie af Blandhol (2025) fra Princeton beregner effekten af den norske formueskat på norsk velstand på lang sigt. Studiet tager udgangspunkt i en større stramning af den norske formueskat i 2022 og beregner i første trin 
stigningen i emigration blandt norske formueskattebetaler.

Stigningen i formueskat førte ifølge Blandhol til en tidobling af emigrationsraten for den berørte gruppe. Der er en overrepræsentation blandt udflyttende nordmænd af virksomhedsejere aktive i flere selskaber, ejere af større og ejere af mere produktive virksomheder. Blandhol dokumenterer, at de virksomheder, hvor ejeren flytter til udlandet, derefter klarer sig dårligere.

Faldet er ganske markant: indtjeningen falder 12,6 pct.

På baggrund af disse tal beregner Blandhol, at norsk økonomi på lang sigt taber velstand svarende til 1,3 pct. af BNP. For dansk økonomi ville 1,3 pct. af BNP i 2026 svare til ca. 41 milliarder danske kroner. Den norske formueskat og de aktuelle forslag i Danmark adskiller sig dog på flere punkter.

For at oversætte Blandhols norske effekt til danske forhold beregner vi forholdet mellem det norske og foreslåede danske ”formueskattetryk”. Det betyder, at vi finder forholdet mellem det umiddelbare provenu af den norske formueskat og norsk BNP samt forholdet mellem den foreslåede danske formueskat og dansk BNP.

Sammenligner man på denne måde det norske formueskattetryk med f.eks. den formueskat, Socialdemokratiet har foreslået, så er det norske formueskattetryk er lidt over 2,5 gange højere end dét Socialdemokratiets forslag ville medføre i Danmark. Derfor nedskaleres effekten på BNP i Danmark med denne faktor. Det giver, at Socialdemokratiets formueskat ville reducere dansk BNP med ca. 16 mia. kroner årligt.

Under SVM-regeringen er der gennemført reformer, som øger velstanden med cirka 35 mia. kr., heraf udgør velstandsgevinsterne fra afskaffelsen af store bededag og SVM-regeringens skattereform omkring 16 mia. kr. Det er således tale om betydelig reformeffekter, som vil blive tilbagerullet, hvis Socialdemokratiets formueskat gennemføres.

Velstandstabet er formentlig underkantsskøn

Flere forhold trækker i retning af, at velstandstabet som skønnet ovenfor er i den lave ende. For eksempel tager Blandhol (2025) ikke højde for det reducerede incitament til at investere for virksomhedsejere, der vælger at blive i landet. Andre studier på norsk data har vist, at virksomhedsejere, der rammes af formueskat (og som ikke flytter fra landet), udtrækker mere udbytte fra virksomheden, og at investeringer og vækst derefter falder. Det gælder både et papir af Berzins, Bøhren og Stacescu (2022) og en rapport bestilt af den norske regering (Røed m.fl. 2020). 

Endvidere er den norske formueskat konstrueret sådan, at formue bundet i virksomheder behandles mere favorabelt end øvrige investeringer. Formueskattegrundlaget i Norge indregner således virksomheder til værdien af egenkapitalen og giver endvidere et nedslag i denne værdi. Danmarks Statistiks formueopgørelse, som partiernes forslag er baseret på, medregner derimod virksomheder til en skønnet markedsværdi, der tager udgangspunkt i forholdet mellem egenkapital og kursværdi for børsnoterede selskaber. Dermed indgår virksomheder med langt højere vægt i den danske formueopgørelse.

En dansk formueskat vil derfor – i modsætning til den norske – ikke have et indbygget incitament til at placere formue i unoterede aktier fremfor f.eks. bolig, pension eller likvid formue. Tværtimod – og særligt i den model foreslået af Socialdemokratiet, hvor op til 10 mio. kr. i friværdi i boligen (det dobbelte for ægtepar) holdes ude af formueopgørelsen.

Alt andet lige trækker disse forhold i retning af, at en simpel sammenligning af formueskattetryk undervurderer skadevirkningen af en dansk formueskat.

Princeton-studiets skøn for skadevirkningen af formueskat er desuden lavere end tilsvarende skøn i anden litteratur. En rapport fra det tyske IFO institut, der i samarbejde med Ludwig-Maximilians-Universitetet i München udarbejder analyser af økonomisk politiske tiltag, skønnede at en flad formueskat på 0,8 pct. ville koste Tyskland velstand svarende til 5,1 pct. af BNP årligt. De skønnede også, at en formueskat på 0,4 pct. på virksomheder og 1 pct. på øvrig formue ville reducere velstanden med ca. 4,5 pct. af BNP.

Denne model er i store træk sammenlignelig med den norske formueskat, hvor den højeste sats er 1,1 pct. og virksomheder som nævnt behandles særdeles favorabelt. IFO-rapporten finder altså i runde tal en skadevirkning, der er tre gange større, end det studie, som Dansk Industri baserer beregningen på.