Formueskat vil koste iværksætter-arbejdspladser i hele landet

Socialdemokratiet har foreslået en formueskat på danskere med en nettoformue over 25 mio. kr. Disse omkring 22.000 formuebeskattede personer,  svarende til under 1 pct. af befolkningen, vil blive direkte ramt af skatten. Men konsekvenserne rækker langt ud over de enkelte formuer: Forslaget rammer i høj grad personer, der har skabt nye virksomheder – og sætter dermed tusindvis af arbejdspladser i hele landet på spil.

Af de 22.000 formuebeskattede personer har ca. 8.500 stiftet i alt 13.400  virksomheder i perioden 2001–2020, der stadig var aktive i 2023. I 2023  beskæftigede deres virksomheder 65.800 danskere. Det svarer til, at denne  gruppe har stået for omtrent en fjerdedel af den samlede beskæftigelsesvækst siden 2001. Det er altså ikke passive formuer, men aktive jobskabere, der rammes.

Det giver dog langt fra et fuldt billede af deres reelle makroøkonomiske betydning. For det første kan mange have etableret virksomheder før 2001. Det kommer til udtryk ved, at der i dag arbejder mere end 850.000 danskere i familieejede virksomheder, der er skabt gennem generationer. De udgør en uvurderlig del af det danske samfund. For det andet bidrager deres aktive formuer i høj grad til at finansiere og understøtte andre danske virksomheder – både direkte gennem ejerskab og indirekte via investeringer og kredit – og skaber dermed værdi bredt i samfundet. Hertil kommer, at de ofte fungerer som katalysatorer for vækst gennem netværk, kapitaltilførsel og kompetencer, særligt i mindre og yngre virksomheder.

De jobs, der på denne måde er skabt via iværksætteri, er spredt over hele landet: Over halvdelen af jobskabelsen er sket uden for hovedstadsområdet. Også landsdele med ellers meget svag beskæftigelsesfremgang på grund af demografisk modvind har i høj grad fået nye arbejdspladser gennem denne gruppe. Dermed spiller de en central rolle for den økonomiske sammenhængskraft og for væksten i yderområderne. Det gælder f.eks. særligt på Bornholm og på Fyn, hvor der begge steder siden årtusindeskiftet har været en samlet beskæftigelsestilbagegang; men hvor de nye virksomheder stiftet af de 22.000 danskere har trukket i den modsatte retning.

Der er langt fra tale om enkelte store erhvervssucceser. Langt størstedelen er små og mellemstore virksomheder med få medarbejdere. Det er lokale håndværkere, produktionsvirksomheder, rådgivere og servicevirksomheder – rygraden i dansk erhvervsliv.

En central udfordring ved Socialdemokratiets forslag er, at størstedelen af  formuen består af unoterede aktier – bl.a. ejerskab i egne virksomheder. Den type formue er illikvid. Skatten skal imidlertid betales løbende og kontant. Det betyder, at mange virksomhedsejere vil blive tvunget til at trække penge ud af deres virksomheder for at betale skatten. Det reducerer investeringsevnen, svækker robustheden og øger risikoen for, at virksomheder må udskyde investeringer til at videreudvikle deres forretning, hvilket bremser jobvæksten og i værste fald kan føre til afskedigelser. For små og mellemstore virksomheder med begrænset likvid buffer kan det få mærkbare konsekvenser.

En formueskat vil kunne mærkes bredt i hele landet og mindsker BNP langt mere end skatteprovenuet stiger. I forslaget fra S ventes BNP at falde med 16 mia. kr. – og helt op til 28 mia. kr., hvis Enhedslistens plan gennemføres. Det har altså konsekvenser, der rækker langt ud over de formuebetalende.