Formueskatten rammer kernen af dansk iværksætteri

Socialdemokratiet har foreslået en formueskat på danskere med en nettoformue over 25 mio. kr. Det vil direkte berøre knap 22.000 personer. Men konsekvenserne stopper ikke ved de enkelte formuer. Hele 2/3-dele af formuen er unoterede aktier – altså ejerskab i virksomheder, der ikke er børsnoteret. Det afspejler i høj grad ejerskab af egen virksomhed, som er startet fra bunden. Forslaget rammer dermed en gruppe, der udgør en central drivkraft i dansk iværksætteri – og dermed i den private job- og værdiskabelse.

Siden 2001 har de berørte personer stiftet 13.400 virksomheder, som fortsat er aktive i dag. Virksomhederne står for en fjerdedel af den samlede værditilvækst blandt iværksættere i 2023 og næsten halvdelen af omsætningen. De udgør altså en vigtig del af vækstlaget i dansk økonomi – de virksomheder, som vi skal leve af i fremtiden.

Antallet af nye danske virksomheder har været dalene over de seneste 25 år. I 00’erne blev der i gennemsnit skabt 21.000 nye virksomheder, hvilket faldt drastisk til 18.000 i 10’erne. I 20’erne er antallet af nystartede faldet yderligere og udgør gennemsnitligt 17.000 nye om året. Dansk iværksætteri befinder sig altså i en periode, hvor skabelsen af nye virksomheder er under pres.

I en periode, hvor dansk iværksætteri generelt har været under pres, har netop denne gruppe hvert år bidraget med flere nye virksomheder og udgør en stigende andel af de nystartede selskaber. Mens de i 00’erne stod for ca. 3 pct. af de nystartede virksomheder står de i dag for næsten 10 pct. af alle nye virksomheder.

Det er med andre ord ikke en tilfældig del af erhvervslivet, men en gruppe med dokumenteret betydning for dynamikken i økonomien.

Det giver dog langt fra et fuldt billede af deres reelle makroøkonomiske betydning. For det første kan mange have etableret virksomheder før 2001. Det kommer til udtryk ved, at der i dag arbejder mere end 850.000 danskere i familieejede virksomheder, der er skabt gennem generationer. De udgør en  uvurderlig del af det danske samfund.

For det andet bidrager deres aktive formuer i høj grad til at finansiere og understøtte andre danske virksomheder – både direkte gennem ejerskab og indirekte via investeringer og kredit – og skaber dermed værdi bredt i samfundet. Hertil kommer, at de ofte fungerer som katalysatorer for vækst gennem netværk, kapitaltilførsel og kompetencer, særligt i mindre og yngre virksomheder.

Konsekvenserne vil derfor ikke alene kunne aflæses på de berørte personers formueopgørelser. De vil også kunne mærkes i investeringslysten, i etableringen af nye virksomheder og i den samlede værdiskabelse i dansk økonomi. En formueskat rettet mod toppen af formuefordelingen risikerer dermed at svække netop den del af erhvervslivet, som i forvejen driver en stor del af væksten.