Formueskatten vil gøre Danmark fattigere

Socialdemokratiet har foreslået at indføre en formueskat på nettoformuer over 25 mio. kr. Forslaget forventes at omfatte omkring 22.000 personer og skønnes at give et provenu på 6-7 mia. kr. efter tilbageløb, men uden at indregne adfærdseffekter.

I Dansk Industri deler vi de bekymringer, som bl.a. over 600 iværksættere har fremført, om at en formueskat kan svække iværksætteriet i Danmark¹ . De personer, der i dag vil blive omfattet af en formueskat, har siden 2001 etableret omkring 13.400 virksomheder, som fortsat eksisterer. Disse virksomheder beskæftiger i dag ca. 66.000 personer. Det svarer til omtrent en fjerdedel af den samlede jobvækst i Danmark siden 2001.² Virksomhederne er i høj grad mindre virksomheder og geografisk spredt over hele landet.

Samlet har de en værditilvækst på omkring 64 mia. kr. og investeringer på cirka 16 mia. kr.

Dette billede undervurderer imidlertid betydningen af de formuebeskattede for dansk økonomi. Mange succesfulde virksomheder er etableret før 2001 og bidrager fortsat væsentligt til beskæftigelse og værdiskabelse. I dag arbejder omkring 850.000 danskere i familievirksomheder, hvis ejere skønnes at skulle betale formueskat³ .

Samtidig spiller de formuebeskattede en central rolle i kapitaldannelsen i Danmark, særligt når det gælder aktive formuer – dvs. unoterede aktier, virksomhedsskatteordninger og børsnoterede aktier. De 22.000 personer, som forventes at blive ramt af formueskatten, ejer tilsammen omkring 42 pct. af disse aktiver. De udgør dermed en vigtig kilde til risikovillig kapital i dansk erhvervsliv.

Derfor er vores forventning også, at det vil kunne mærkes i den danske økonomi og medføre et betydeligt fald i BNP. Vi har skønnet en effekt på i omegnen af 16 mia. kr. Dette tal kan vi fuldt stå på mål for og mener, at det er helt inden for skiven af, hvad man vil kunne forvente af en sådan omlægning af kapitalbeskatningen i Danmark. Tallet er fremkommet på baggrund af et studie fra Princeton omhandlende den forhøjede formueskat i Norge og de skadelige konsekvenser, dette har haft for den norske økonomi.

Kritik fra Arbejdernes Erhvervsråd

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) og andre har involveret sig i diskussionen om, hvordan en formueskat vil påvirke dansk økonomi. Vi velkommer denne diskussion og er helt enig i, at den selvfølgelig skal ske på et oplyst grundlag.

AE fremhæver blandt andet, at det studie, der analyserer effekterne af den norske formueskat, endnu ikke er fagfællebedømt. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at resultaterne er irrelevante. En stor del af den økonomiske forskning, der anvendes i policy-analyser – eksempelvis analyser fra internationale organisationer, tænketanke og interesseorganisationer – er ikke fagfællebedømt, men bidrager alligevel til evidensgrundlaget i den økonomiske debat.

Studiet af Blandhol fra Princeton er især valgt, idet det estimerer betydningen af en helt ny ændring i beskatningen fra 2022, der bedst muligt beskriver forholdene i dag. AE henviser til studier på ældre data, f.eks. studiet af Jakobsen mfl. (2024), der regner på ændringer i perioden 1989-1996. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant mellem de to perioder og den internationale mobilitet er steget kraftigt. Det styrker kun Blandhol overfor øvrige studier.

AE peger også på, at migrationseffekter fra Norge ikke uden videre kan overføres til Danmark, fordi Danmark har såkaldt exitbeskatning af urealiserede gevinster ved fraflytning. AE henviser i den forbindelse til Jakobsen m.fl. (2024), som analyserer den danske formueskat i 1980’erne og 1990’erne og finder, at udflytningseffekterne er relativt begrænsede. På den baggrund vurderer AE, at BNP-effekten via udflytning alene vil være omkring 1-2 mia. kr.

Selv om det er korrekt, at Danmark har exitbeskatning, så er denne betydelig mindre restriktiv end tidligere, og det er svært at se, at denne skulle udgøre et egentlig ”værn” mod udflytning for f.eks. at undgå en fremtidig formueskat.

Ved flytning til et EU/EØS-land opgøres den skyldige avanceskat således som om, at ejeren sælger sin virksomhed, men herefter ydes henstand med skatten indtil aktierne afhændes eller ejeren dør. Udbetales udbytte, så afdrages der desuden på henstandssaldoen i det omfang, udbytte beskattes lavere i det nye bopælsland end i Danmark.

Den samlede beskatning bliver således ikke større af, at en virksomhedsejer forlader landet. Den avanceskat, der er skyldig til Danmark, svarer til den avanceskat, ejeren ville skulle betale, såfremt vedkommende blev i landet. Til gengæld vil fremtidige værdistigninger ikke være skattepligtige til Danmark, ligesom vedkommende ikke vil skulle betale evt. dansk formueskat.

Samtidigt er der i Norge en langt lempeligere beskatning af kapital bundet i virksomheder end der er lagt op til i forslaget fra Socialdemokratiet. Det taler for, at man vil kunne forvente større effekter af reformen i Danmark, end hvad der fremkommer ved udelukkende at korrigere for forskellen i formueskattetrykket mellem de to lande.

En artikel fra Statistisk Sentralbyrå⁴ i Norge anslår således, at unoterede aktier i det norske formueskattegrundlag indgår med en værdi, der svarer til omtrent 39 pct. af deres reelle markedsværdi, således som den opgøres af Statistisk Sentralbyrå. I de beregninger, der ligger til grund for Socialdemokratiets forslag indgår unoterede aktier imidlertid med den værdi, de opgøres til af Danmarks svar på Norges Statisk Sentralbyrå, Danmarks Statistik, som igen er baseret på retningslinjer fra Eurostat (og udarbejdet af Nationalbanken). Dette bringer det effektive Norske ”formueskattetryk” (på unoterede aktier) fra de nominelle 1,1 pct. til ca. 0,43 pct., dvs. lavere end de 0,5 pct. foreslået af Socialdemokratiet.

Studiet af Jakobsen mfl. (2024) påpeger imidlertid også, at effekterne på den såkaldte intensive margin – altså opsparing og kapitalopbygning – kan være betydelige. Når beskatningen af formuer øges, reduceres incitamentet til opsparing, hvilket på sigt kan føre til lavere kapitaldannelse i økonomien.

I forvejen er dansk erhvervsliv udfordret af mangel på risikovillig og langsigtet kapital. Det gælder særligt for iværksættervirksomheder i opskaleringsfasen, hvor venturefonde og business angels ikke kun bidrager med risikovillig kapital, men også erfaringer med virksomhedsdrift og forretningsudvikling. En svagere kapitaldannelse i de investorlag, der bidrager med risiko[1]villig kapital til iværksættermiljøet, kan forværre det aktuelle problem med, at lovende danske iværksættervirksomheder søger mod udlandet for at tiltrække kapital.

En formueskat vil reducere kapitalakkumulationen mærkbart

Betydningen af en formueskat for opsparing og kapitalopbygning er også analyseret i en fagfællebedømt artikel af Jakobsen m.fl. (2020) publiceret i anerkendte Quarterly Journal of Economics. Studiet analyserer ændringer i den danske formueskat frem mod dens afskaffelse i 1997.

I perioden var den øverste formueskattesats op til 2,2 pct., men blev reduceret til 1 pct. i 1989. Studiet finder, at husholdninger i den øverste 1 pct. af formuefordelingen reducerede deres formuer med omkring 31 pct. over otte år som følge af formueskatten. Det svarer til, at en 1 pct.point ændring i formueskatten vil mindske formuen med 21 pct.

Oversættes studiets resultater til den foreslåede skattereform, så vil formuen reduceres med 10,5 pct.⁵ blandt de personer, der omfattes af den nye reform. Idet de personer udgør hele 42 pct. af de aktive formuer, vil det betyde et samlet fald i aktive formuer i Danmark på 4,4 pct. efter otte år.

Kapitalopbyggelse har en stor betydning for produktivitetsniveauet i økonomien. Et fald i denne størrelsesorden vil have mærkbare konsekvenser for dansk BNP. Med en kapitalandel på 0,33 indebærer det et fald i BNP på omkring 1,5 pct., svarende til knap 43,7 mia. kr.

Dette må dog betragtes som et overkantsskøn. Beregningen bygger på en mekanisk sammenhæng mellem kapital og produktion, hvor hele kapitalfaldet antages at slå direkte igennem på BNP. I praksis vil virksomheder kunne tilpasse sig gennem ændringer i teknologi, organisering eller brug af produktionsfaktorer, hvilket kan reducere effekten.

Samtidig er Danmark en lille, åben økonomi, hvor kapital og finansiering i høj grad kan bevæge sig på tværs af landegrænser. En del af tilpasningen kan derfor ske gennem ændrede ejer- og finansieringsstrukturer snarere end gennem et tilsvarende fald i den kapital, der anvendes i produktionen.

Andre studier har forsøgt at estimere elasticiteten ift. formueskatten, dog afviger designet af formueskatten betydeligt på tværs af lande og dermed også studier. Brühlhart (2021) estimerer elasticiteten til 43,2 for Schweiz, Durán-Cabré, Esteller-Moré and Mas-Montserrat (2019) estimerer den til 32,44 for Spanien, Zoutman (2018) til 13,8 for Nederlandene og Agrawal, Foremny and Martinez-Toledano (2020) til 8,6 for Spanien.

Samlet set giver dette et udfaldsrum på en elasticitet fra 8,6-43,2. Dette giver samlet set et udfaldsrum i respons i BNP mellem 17,9 og 90 mia. kr. I det lys ligger elasticiteten fra Jakobsen mfl. (2020) studiet i den lave ende af feltet. Det store udfaldsrum skal ses i lyset af, at der på tværs af landene er store forskelle i hvilke personer, der omfattes, tidsperioder, og hvordan formueskatten er sat sammen. Det giver dog et billede af, at 16 mia. kr. virker konservativt set i dette lys.

Formueskat kan også opfattes som en ekstra selskabsskat

Virksomhedsejere, der bliver ramt af formueskat, kan blive nødt til at trække udbytte ud fra deres selskaber for at betale formueskatten. I virksomhedernes regnskab vil udbytte optræde i trinnet umiddelbart efter selskabsskat, og en tvungen øget udbyttebetaling kan derfor betragtes som ækvivalent med en stigning i selskabsskatten. Denne ækvivalens gør, at velstandstabet ved en formueskat alternativt kan beregnes ved brug af Skatteministeriets selskabsskattemodel.

Når de økonomiske ministerier regner velstandseffekter af forslag, der påvirker selskabernes mulighed for at generere overskud og geninvestere, men hvor der ikke foreligger en specialiseret regnemodel, er det almindelig praksis at omregne forslaget til en provenuækvivalent ændring i den generelle selskabsskat og finde velstandseffekten heraf.⁶

For at anvende denne metode på forslaget om formueskat, er det nødvendigt at tage stilling til, i hvilken udstrækning formuebeskattede udtrækker ekstra udbytte. Hvis det forsimplende antages, at de beskattedes nuværende likviditet afspejler det optimale, ønskede niveau, vil enhver øget skat finansieres fuldt ud af øget udbytte. Da udbyttebetalinger beskattes, skal de formuebeskattede udtrække ca. 170 kr. for hver 100 kr., de skal bruge til at betale formueskat.

Konkret kan Socialdemokratiets formueskat omregnes til en selskabsskat som følger. Ifølge svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 243 af 3. februar 2026 (alm. del) vil en formueskat på 0,5 pct. af nettoformue over 25 mio. kroner indbringe 9,2-9,3 mia. kroner umiddelbart (altså før tilbageløb og adfærd). Socialdemokratiets forslag indeholder også et fradrag for friværdi op til 10 mio. kroner, der ikke er korrigeret for i udvalgssvaret. Antages det forsimplende, at alle anvender fradraget fuldt ud, reduceres det umiddelbare provenu til 8,2 mia. kroner. For at kunne betale 8,2 mia. kroner efter udbytteskat skal ejerne trække 14,1 mia. kroner ud før udbytteskat.

For at opnå 14,1 mia. kroner i umiddelbart provenu skulle selskabsskatten hæves med ca. 3,2 pct. point jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 454 (Alm. del) af 11. august 2025. Fra samme svar er det muligt at udlede velstandstabet af en given stigning i selskabsskatten. Velstandstabet af Socialdemokratiets foreslåede formueskat vil ifølge denne beregning være på hele 44,2 mia. kroner i 2026-niveau, svarende til 1,4 pct. af BNP.

16 mia. kr. fremstår som et forsigtigt og realistisk skøn Samlet set peger analysen på, at en formueskat kan have mærkbare negative effekter på dansk økonomi. Formuebeskattede personer spiller en central rolle for iværksætteri, investeringer og kapitaltilførsel til danske virksomheder, og en højere beskatning af formuer kan derfor påvirke både kapitalopbygning og investeringsniveau.

Den økonomiske litteratur viser, at formueskat reducerer opsparing og kapitalakkumulation blandt de mest formuende husholdninger. Da denne gruppe samtidig ejer en stor del af de aktive formuer i Danmark, kan det på længere sigt føre til lavere investeringer og produktivitet i økonomien.

Alternative beregningstilgange peger samtidig på, at de samlede velstandseffekter potentielt kan være betydeligt større end de 16 mia. kr., der er lagt til grund i Dansk Industris vurdering. Set i det lys fremstår et BNP-tab på omkring 16 mia. kr. ikke som et højt skøn, men som et forsigtigt og realistisk bud på de økonomiske konsekvenser af en formueskat.

Noter

1. Se Berlinske den 4. marts ”Over 500 iværksættere sender opråb mod formueskat – vi bliver »taget som gidsler«”
2. Se DI-analyserne ”Formueskat vil koste iværksætter-arbejdspladser i hele landet”, samt ”Formueskatten rammer kernen af dansk iværksætteri”
3. Af de i alt godt 2,2 mio. ansatte i private virksomheder, skønnes ca. 1,3 mio. personer at være ansat i en familievirksomhed. Af disse skønnes ca. 850.000 personer at arbejde i en familievirksomhed, hvor én eller flere medlemmer af ejerkredsen skal betal selskabsskat.
4. Se "Verdsetting av unoterte selskaper"
5. Dette fremkommer ud fra at ændringen i formue jf. studiet er givet ved: 𝑑𝑊 𝑊 = 𝜀 ∗ 𝑑((1−𝜏)) (1−τ) , hvor 𝜀 er langsigtselasticiteten for dem med højeste indkomster, estimeret i studiet til 21 efter otte å
6. Det fremgår blandt andet af svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 485 (Alm. del) af 25. august 2025, nr. 484 (Alm. del) af 25. august 2025, nr. 373 (Alm. del) af 9. maj 2025, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 3. december 2020, nr. 326 (Alm. del) af 25. august 2020, nr. 508 (Alm. del) af 23. august 2018 og nr. 299 (Alm. del) af 4. april 2017. Det bør bemærkes, at de oplistede svar både regner på forslag, der påvirker virksomheder bredt (f.eks. ændringer i rentefradragsbegrænsning) og specifikke subgrupper (f.eks. særskat på banker eller nedslag i selskabsskat for små virksomheder).