Formueskattens provenu reduceres markant uden ”papirværdier”

Socialdemokratiet har foreslået en skat på formue over 25 mio. kroner med fradrag for friværdi op til 10 mio. kroner (det dobbelte for ægtefæller). Det omfatter ca. 20.000 personer. Over 70 pct. af formuen for de berørte er bundet i unoterede aktier, som f.eks. iværksætteri, familieejede virksomheder mv. Hvordan unoterede aktier indregnes har derfor markant påvirkning på, hvad provenuet fra formueskatten i sidste ende bliver.  

Beskatning af iværksættere, familieejede virksomheder og andre unoterede selskaber til markedsværdi er administrativt vanskeligt og presser selskabernes likviditet. Socialdemokratiet har ikke fremlagt eksakte beregninger, men baserer forslaget på et svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg.[1] Skatteministeriet baserer deres beregninger på Danmarks Statistiks (DST) formueopgørelse, hvor handelsværdien af unoterede aktier estimeres med udgangspunkt i data for børsnoterede selskaber.

Socialdemokratiet har dog efterfølgende skabt tvivl om, hvad beskatningsgrundlaget er, og dermed hvem, der bliver ramt. De har bl.a. italesat, at unoterede aktier kun skal indregnes til værdien af egenkapital. I en sådan model skal formueskattens grundlag dermed korrigeres for den skalering, DST har foretaget.  

DST har oplyst, at den konkrete skaleringsfaktor svinger fra kvartal til kvartal, men at forholdet mellem markedsværdi og egenkapital for de børsnoterede selskaber har ligget mellem 1,2 og 1,6 over de seneste år. DST nedjusterer derudover værdien af unoterede aktier med 20 pct. fra den skønnede markedsværdi. Denne nedskalering skal afspejle, at unoterede aktier er mindre likvide end børsnoterede aktier. Hvis man alene skal ramme niveauet for egenkapitalen, skal denne skaleringsfaktor tages med i beregningen (så man regner med 0,96-1,28). Men hvis man vil tage højde for, at unoterede aktier er mindre illikvide, så skal faktoren ikke med (så man regner med 1,2-1,6). En sådan tilgang vil følge præcis samme praksis, som gælder i Norge, hvor man også kun indregner 80 pct. af værdien.

Hvis man vælger ikke at give et likviditetsnedslag vil provenuet af en formueskat spænde fra tæt på det oprindelige skøn til et fald på omkring 1,5 mia. kroner. Og det middelrette skøn er et fald på ca. 600 mio.kr. Det er altså kun i det ekstreme tilfælde, hvor faktoren er tæt på 1,2, at provenuet matcher det antagne.

Gives i stedet et nedslag i værdien for illikviditet som i Norge, er det middelrette skøn en reduktion i provenuet på ca. 2,1 mia. kr.  

En mildere indregning af unoterede aktier (ved at se på egenkapital og evt give nedslag) holder dog ingenlunde iværksættere (eller familieejede virksomheder) fri for formueskatten. Beskatning til egenkapital ændrer alene værdiansættelsen, ikke det forhold, at iværksætteren fortsat beskattes af formue bundet i egen virksomhed. Dermed består hovedproblemet: Skatten kan udløses uden salg, udbytte eller anden realiseret indkomst og kan derfor fortsat presse ejeren til at trække likviditet ud af virksomheden, optage gæld eller afhænde ejerandele. Skal iværksættere reelt friholdes, kræver det, at unoterede aktier helt undtages fra skattegrundlaget. En sådan model vil imidlertid reducere provenuet til blot 1,4 mia. kr., og forslaget vil så kun berøre 7.200 personer.  

Den beskattede formue er primært unoterede aktier

Når indregningen af unoterede aktier har så store konsekvenser for provenuet, så skyldes det, at langt størstedelen af den beskattede formue er unoterede aktier. De unoterede aktier udgør hele 71 pct. af den beskattede formue. Den næststørste post er den likvide formue (dvs. noterede aktier, indeståender mm.).  

En beskatning af kun den private del af formuen vil altså sige, at blot 29 pct. af formuen over 25 mio. beskattes. Dette vil altså være en beskatning af likvid formue, pensionsopsparing, friværdi i bolig samt øvrige reale aktiver såsom biler og sommerhus.

Provenuet falder yderligere når adfærd indregnes

Ovenstående beregninger viser i sig selv, at provenuet fra Socialdemokratiets foreslåede formueskat er mindre end partiet har forudsat. Det er dog vigtigt at pointere, at beregningerne helt udelader adfærdsvirkninger, der utvetydigt vil trække i retning af et endnu mindre provenu. Beregningerne ovenfor ser alene på udfordringer i partiets opgørelse af det umiddelbare provenu og provenuet efter såkaldt tilbageløb. Såfremt en formueskat vil skulle indføres ved lov, vil Skatteministeriet være nødt til at udvikle en metode til at skønne over adfærdsvirkninger (udflytning, mindre opsparing, ændret formuesammensætning, opdeling af familieejede virksomheder på flere medlemmer mv.). Disse effekter trækker alle i retning af et reduceret provenu.

De økonomiske ministerier har i udvalgssvar til Folketinget gentagne gange pointeret de væsentlige adfærdseffekter ved formuebeskatning. Mens ministerierne over de seneste år har afslået at give numeriske skøn, har de tidligere anvendt en såkaldt selvfinansieringsgrad på 25 pct.[2] Det betyder altså, at en formueskat med et provenu efter tilbageløb på f.eks. 4 mia. kroner ville udløse adfærdseffekter for 1 mia. kroner, sådan at det reelle provenu reduceres til 3 mia. kroner.

De negative adfærdsvirkninger af formueskat kan dog let være langt større end ministeriernes tidligere skøn. En forskningsartikel af danske økonomer baseret på dansk og svensk data har f.eks. skønnet, at for hver krone opkrævet i formueskat vil 22 øre tabes på grund af udflytning og 54 øre på grund af andre adfærdseffekter (sådanne effekter kunne f.eks. være ændret opsparingsadfærd, mindsket risikotagning, porteføljesammensætning mv.).[3] Tidligere overvismand og professor i økonomi Peter Birch Sørensen har tilsvarende udtalt, at formueskatten har så stærke adfærdsvirkninger, at en finansminister skal være klar til at indkræve 4 mia. kroner for at få bare én mia. ekstra i statskassen.

Dansk Industris beregninger i denne analyse har ikke forsøgt at kvantificere disse adfærdsvirkninger. Allerede uden adfærdsvirkninger er provenuet af Socialdemokratiets foreslåede skat usikkert og i realistiske scenarier mindre end partiet forudsætter. Når ministerier og forskere oven i dette peger på negative adfærdsvirkninger i en størrelsesorden, så mellem én og tre fjerdedele af provenuet tabes, peger alle indikationer derfor på, at forslagets provenu er markant overvurderet.

Fodnoter

1. Se Skatteudvalget, endeligt svar på spørgsmål nr. 243 af 3. februar 2026 (alm. del)
2. Se f.eks. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 3. november 2016, svar på Skatteud-valgets spørgsmål nr. 318 af 19. februar 2021 (alm. del), svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 327 af 10. februar 2022 (alm. del).
3. Jakobsen et al. (2026) Taxing Top Wealth: Migration Responses and their Aggregate Economic Impli-cations (conditionally accepted, AER)