Iværksætterbarometret 2026
Ny analyse kortlægger vækst, kapitalstrømme og dynamikker blandt danske startups og vækstvirksomheder fra 2016 – 2025 baseret på helt nye og unikke data. En samlet kortlægning af det danske iværksætterøkosystem, som aldrig før er foretaget så præcist og detaljeret.
Kapiteloversigt
Sammenfatning
- Det ejerledede erhvervsliv i Danmark tæller over 147.000 aktive virksomheder i 2025 og er vokset med ca. 38 pct. siden 2016. Bag denne vækst skjuler sig en markant selektion: Kun en lille andel af nyetablerede virksomheder når frem til at ansætte medarbejdere, og endnu færre modtager ekstern finansiering.
- Analysen viser, at finansiering er den enkeltfaktor, der stærkest adskiller virksomheder med vedvarende vækst fra resten af virksomhederne. Finansierede virksomheder opnår høj vækst med en sandsynlighed, der er 4–7 gange højere end tilsvarende ikke-finansierede virksomheder, afhængigt af den anvendte tidshorisont.
- Overlevelsesraterne bekræfter billedet: 94 pct. af finansierede virksomheder er stadig aktive efter fem år, mod 62 pct. i den samlede population.
- Det har været et nogenlunde stabilt antal vækstvirksomheder, hvilket kan pege i retning af, at forudsætningerne for at skabe en vækstvirksomhed ikke er blevet bedre over de seneste ti år.
- Det samlede investeringsvolumen er firedoblet – fra ca. 2,6 mia. kr. i 2016 til ca. 11,7 mia. kr. i 2025. Markedet er blevet dybere på tværs af alle faser — fra pre-seed til sen fase — og antallet af aktive investorsegmenter er øget. Særligt de senere investeringsrunder skaber væksten i den samlede investeringsvolumen.
- Smal tragt fra etablering til vækst og finansiering. Det er kun en meget lille andel af nyetablerede virksomheder, der opnår ekstern finansiering. I 2025 var det 1,6 pct.
- Adgang til de store investeringsrunder (+100 mio.kr.) er fortsat begrænset og har været svagt faldende siden 2023.
- Business angels er den dominerende kapitalkilde i de tidligste investeringsfaser og tegner sig for 55 pct. af kapitalen i preseed og 31 pct. i seed. I takt med at investeringsrunderne vokser, indtager udenlandske investorer rollen som den primære finansieringskilde.
- Formuende danskere som family offices og business angels og udenlandske investorer har historisk delt markedet for finansiering til startups og vækstvirksomheder. I dag dominerer de udenlandske investorer.
- Udenlandske investorers andel er således steget fra 33 til 57 pct. på ti år. USA er gået fra at bidrage med mindre end hver tyvende til mere end hver femte udenlandske investeringskrone.
- USA, Benelux og Sverige er de vigtigste oprindelsessteder for udenlandsk kapital. Især USA’s investeringer i Danmark er vokset de seneste år. Hvor de i 2017 udgjorde 70 mio. kr., var de i 2025 mere end tyvedoblet til 1,5 mia. kr.
- Antallet af business angels der deltager i investeringer på minimum 1 mio. kr. er mere end fordoblet siden 2016, men antallet har dog stået stille siden 2021.
- Pensionsselskabernes andel af venturefondes investeringer er faldet over de seneste 10 år. Pensionsselskaberne stod for 20 pct. af investeringerne i 2017, men i de seneste år udgør de blot 2–3 pct. Andelen af fysiske personer og family offices er til gengæld steget fra 25 til 31 pct. over samme periode.
- Opkøb er steget i perioden, primært drevet af indenlandske transaktioner og udenlandske købers interesse for modne porteføljevirksomheder. Antallet af registrerede opkøb af eksternt finansierede virksomheder er således steget fra 19 i 2016 til 91 i 2025. Det svarer til en stigning på næsten 400 pct.
- I perioden 2016-2025 har der i de fleste af årene været mellem fem og ti virksomheder, der har flyttet deres hovedkontor til udlandet. Udflytningen er primært sket til USA (25 pct.) og Sverige (15 pct).
Startupøkosystemet i tal
- 147.000 aktive ejerledede virksomheder i 2025
- Kun 200-300 virksomheder opnår hvert år ekstern finansering for første gang
- Finansierede virksomheder bliver op til 7 gange oftere til vækstvirksomheder
Det ejerledede erhvervsliv er vokset - men kun få virksomheder bliver vækstvirksomheder
Det samlede antal aktive ejerledede virksomheder er steget fra knap 107.000 i 2016 til over 147.000 i 2025. Særligt fra 2016-2019 var antallet stigende.
Over hele perioden har antallet af vækstvirksomheder været relativt stabilt omkring 4-5.000. Deres andel af det samlede erhvervsliv svinger dog fra år til år.
Det stabile antal vækstvirksomheder i absolutte tal peger i retning af, at forudsætningerne for at skabe en vækstvirksomhed ikke er blevet bedre over de seneste ti år.
Noter: Populationen omfatter ejerledede aktieselskaber og anpartsselskaber, hvori mindst én fysisk person sidder i direktionen som ejer. Finansielle holdingselskaber og ejendomsselskaber er udeladt. En vækstvirksomhed er defineret efter Erhvervsstyrelsens (ERST) kriterium: mindst 10 pct. gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelse over tre år med mindst 5 ansatte ved periodens start. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Over 160.000 aktive founders i det ejerledede erhvervsliv
Antallet af founders med direktionspost har siden 2019 ligget på godt 150.000 om året. I 2016–19 var antallet stigende.
Ud over de ledende founders er der omkring 35.000 co-founders, som ejer andele og er aktivt involveret i opbygningen af virksomheden — typisk via et tilknyttet holdingselskab — men uden direktionspost direkte i selskabet.
Det stabile forhold mellem founders med direktionspost og det samlede antal founders og co-founders tyder på, at teamstrukturen i det typiske ejerledede selskab har været ret uforandrede over perioden.
Noter: En founder er defineret som en person med ejerandel og direktionspost i det operationelle selskab. En co-founder er en person med ejerandel og aktiv ledelsesrolle via et tilknyttet holdingselskab. Passive insidere — familiemedlemmer i ejerstrukturen uden ledelsesrolle — er udeladt. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Smal tragt fra etablering til vækst og finansiering
De seneste år er der blevet etableret mellem 10.000-12.000 virksomheder om året, dog lidt flere i 2025. Markant færre virksomheder – mellem 7.000-8.000 - registrerer deres første medarbejder hvert år.
Godt 1.000 opnår hvert år milepælen som vækstvirksomhed for første gang.
Endnu færre virksomheder, ca. 200-250, opnår ekstern finansiering for første gang. Det er således kun en meget lille andel af nyetablerede virksomheder, der opnår ekstern finansiering.
Virksomheder, der tidligt opnår at blive vækstvirksomheder eller få ekstern finansiering har bedre overlevelse og vækstprofil end andre.
Noter: Tællingen er baseret på virksomhedens første forekomst af hvert trin inden for observationsperioden. En virksomhed tælles maksimalt én gang pr. trin. Finansiering er defineret som modtagelse af ekstern investering på minimum 1 mio. kr. i en prisbetalt runde. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Det finansierede startup-økosystem tæller over 2.500 virksomheder og beskæftiger næsten 40.000 medarbejdere
Antallet af finansierede danske startups er vokset markant over det seneste årti. Antallet af aktive virksomheder, der har modtaget ekstern kapital, er steget fra ca. 900 i 2016 til over 2.500 i 2025 — en tredobling på ti år.
Beskæftigelsen i de finansierede virksomheder er i samme periode steget fra knap 11.500 til næsten 40.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 15 pct. og understreger segmentets stigende betydning for dansk erhvervsliv.
Væksten afspejler både, at der hvert år kommer nye virksomheder, og at de eksisterende overlever og vokser. En stor del af beskæftigelsen er koncentreret i virksomheder, der har modtaget kapital i vækst- og senfasen.
Noter: Figuren viser aktive finansierede virksomheder defineret som virksomheder, der har modtaget ekstern kapital på mindst 1 mio. kr., og som ikke er registreret som ophørte i det pågældende år. Beskæftigelse er opgjort som antal fuldtidsansatte (FTE) på virksomhedsniveau og summeret på tværs af den aktive population. Virksomheder overtaget ved erhvervelse indgår i populationen frem til registreret ophør. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Betydeligt bedre overlevelse hos virksomheder, der opnår finansiering
Ekstern kapital bidrager ikke kun til vækst, men stabiliserer også virksomheden i opstartsfasen.
Samlet set er 62 pct. af de virksomheder, der er blevet stiftet siden 2016, stadig aktive fem år efter stiftelsen.
Blandt virksomheder, der har ansat mindst én medarbejder i de første fem år, er overlevelseschancerne bedre, nemlig 79 pct. Allerede i de første år har de højere overlevelse end dem, der ikke ansætter.
Endnu bedre ser det ud for virksomheder, der har modtaget ekstern finansiering på mindst 1 mio. kr. i de første fem år. Her er 94 pct. stadig aktive efter fem år.
Noter: Data dækker etableringskohorterne fra 2016 til 2020. Kohorter er poolede og vægtet efter kohortesstørrelse , og overlevelsen er konsistent på tværs af alle kohorter. Overlevelse er defineret som fortsat CVR-registrering på observationstidspunktet. Virksomheder der er ophørt som følge af fusion eller omstrukturering registreres i overensstemmelse med CVR-statusoplysninger. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Betydeligt flere af de finansierede virksomheder bliver til vækstvirksomheder
Tre år efter stiftelsen har 5,5 pct. af de virksomheder, der har fået ekstern finansiering, opnået status af vækstvirksomheder. Det samme gælder for 1,3 pct. af de virksomheder, der ikke har fået ekstern finansiering.
Efter syv år er andelen steget til 35 pct. for finansierede virksomheder mod knap 5 pct. for ikke-finansierede.
Finansierede virksomheder opnår derved høj vækst med en sandsynlighed, der er 4–7 gange højere end tilsvarende ikke-finansierede virksomheder, afhængigt af den anvendte tidshorisont.
Det skal bemærkes, at finansierede virksomheder adskiller sig fra ikke-finansierede på en række områder. Det gælder bl.a. team, branche og ambition. Resultatet skal derfor tolkes som en dokumentation af, at finansiering og vækst følges ad, ikke nødvendigvis at det ene forårsager det andet.
Noter: En vækstvirksomhed er defineret efter ERST-kriteriet: mindst 10 pct. gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte over tre år med mindst 5 ansatte ved periodens start. Finansierede virksomheder har modtaget ekstern kapital på minimum 1 mio. kr. forud for eller i det pågældende år. Kohorter er etableringsårgangene 2016–2019 (H=7), 2016–2020 (H=5) og 2016–2022 (H=3). Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Finansierede virksomheder opnår hurtigere vækststatus end ikke-finansierede
Hvor figuren på forrige slide viste andelen af alle virksomheder, der blev til vækstvirksomheder, viser figuren til højre den tilsvarende andel blandt virksomheder, der på et tidspunkt bliver vækstvirksomheder. Dermed kan man afgøre, om finansiering også påvirker, hvor hurtigt, status af vækstvirksomhed opnås.
Gabet vokser over de første syv år. Efter syv år har 67 pct. af de eksternt finansierede opnået deres status som vækstvirksomheder, mens det kun gælder for 53 pct. af de ikke-finansierede. De finansierede virksomheder, der bliver vækstvirksomheder, opnår dermed denne status hurtigere end de ikke-finansierede.
Kurvernes form afslører desuden, at de fleste finansierede virksomheder, der overhovedet opnår vækststatus, gør det inden for de første syv til ti år. Det tyder på, at det afgørende vindue for vækst er relativt snævert, og at kapital i de tidlige år spiller en særlig rolle.
Noter: En vækstvirksomhed er defineret efter kriteriet: mindst 10 pct. gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte over tre år med mindst 5 ansatte ved periodens start. Finansierede virksomheder har modtaget ekstern kapital på minimum 1 mio. kr. i løbet af deres levetid. Figuren viser kumulative andele på tværs af poolede etableringskohorter og skal tolkes som et billede af den typiske vækstrejse, ikke som en prognose for individuelle virksomheder. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Tidlige investeringer
- 11,7 mia. kr. investeret i 2025 - firedoblet siden 2016
- Business angels dominerer de tidligste faser
- Udenlandsk kapital tegner sig for 57 pct. af investeringsvolumen
Den samlede investeringsvolumen er firedoblet fra 2016 til 2025
Den samlede investeringsvolumen i danske startups og vækstvirksomheder er steget fra 2,6 mia. kr. i 2016 til et foreløbigt niveau på 11,7 mia. kr. i 2025.
Toppen blev nået i rekordåret 2021 med 17,6 mia. kr. Dette er dog primært drevet af få men meget store runder i sen-fase-segmentet.
Antallet af runder er steget mere moderat, fra 358 i 2016 til 629 i 2025. Det afspejler en bred vækst på tværs af stadier snarere end koncentration i enkeltbegivenheder.
Selv om investeringsvolumen er faldet fra toppen i 2021, er antallet af runder forblevet relativt højt. Det tyder på, at markedet er stabiliseret på et strukturelt højere niveau end i 2016–2019, og at den store variation i volumen primært drives af enkeltinvesteringer i den sene fase.
Noter: Investeringsvolumen er opgjort som den samlede transaktionsværdi pr. runde som registreret i CVR-kapitalanmeldelser, korrigeret for kendte registreringsfejl og usædvanligt store enkeltposter. Kun prissatte runder med dokumenteret ekstern deltager og en minimumsgrænse på 1 mio. kr. er medtaget. Interne runder ( inside rounds ) er inkluderet, da de udgør reelle kapitalindskud. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Biotech og Fintech-virksomheder fik de største investeringer i 2025
Det danske investeringsmiljø er særligt koncentreret inden for Fintech og Life Science, men der findes også et aktivt marked for softwarebaserede virksomheder, hvor kapitalforbruget er lavere.
Biotech-virksomheder tiltrak i 2025 investeringer for 3,2 mia. kr. fordelt på kun 30 runder. Det svarer til en gennemsnitlig rundestørrelse på ca. 108 mio. kr.
Også Fintech trak store investeringer med 1,4 mia. kr. fordelt på 34 runder.
Enterprise Solution skiller sig ud med det højeste antal runder (77) til et samlet volumen på 0,9 mia. kr., svarende til en gennemsnitlig rundestørrelse på ca. 12 mio. kr. De mindre runder afspejler, at branchen er væsentlig mindre kapitalintensiv.
Noter: Vertikaler er tildelt på virksomhedsniveau på grundlag af NACE-koder og en branchetilhørsmodel udviklet af Venture Insights . En virksomhed tilhører maksimalt én vertikal. Kun de 10 vertikaler med det højeste samlede volumen i 2025 er vist. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Antallet af investeringsrunder er særligt vokset i seed og tidlig fase
Pre-seed-runder har siden 2016 udgjort ca. halvdelen af alle investeringsrunder. Antallet er steget fra 238 i 2016 til et mere stabilt niveau på omkring 350 i de seneste år.
Seed-runder er over perioden steget fra 101 til over 200 og udgør nu et markant større antal end i periodens start. I 2025 er antallet dog lidt lavere.
Sen-fase-runder er meget få i absolutte tal, men udgør i kraft af deres størrelse en større del af markedet.
Markedets vækst er således ikke ensidig. Der er sket en reel forbedring af kapitaladgangen — målt på antal runder — i seed og tidlig fase, mens det absolutte antal aktive virksomheder i sen fase forbliver begrænset.
Adgang til de store investeringsrunder (+100 mio.kr.) er således fortsat begrænset og har været svagt faldende siden 2023.
Noter: Antallet af runder er opgjort som antallet af unikke prisinvesteringshændelser pr. virksomhed pr. år. Interne opfølgningsrunder er talt separat, såfremt de udgør en selvstændig kapitalindskudshændelse. Stadieinddeling er baseret på rundestørrelse som opgjort efter DI/Venture Insights -grænser: pre -seed 1–5 mio. kr., seed 5–25 mio. kr., tidlig fase 25–100 mio. kr., sen fase over 100 mio. kr. Interne runder er inkluderet på grundlag af den faktiske transaktionsværdi. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Særligt de senere investeringsrunder skaber væksten i den samlede investeringsvolumen
Væksten i den samlede investeringsvolumen er særligt koncentreret i hhv. tidlig fase og særligt sen fase, som i 2021 alene nåede 10,7 mia. kr. I 2025 udgør sen fase med knap 6 mia. kr. stadig det klart største enkeltbidrag til det samlede volumen. Seed-volumen er ligeledes steget jævnt.
Pre-seed-volumen er steget moderat fra 529 mio. kr. til 804 mio. kr. og er relativt stabilt som andel af det samlede marked.
Volumenvæksten afspejler, at det danske marked ikke blot er blevet dybere i de tidlige faser, men at der er opstået et egentligt sen-fasemarked, der ikke eksisterede i nævneværdigt omfang i 2016.
Konsekvensen er, at den samlede volumenudvikling i høj grad styres af relativt få, meget store enkeltinvesteringer.
Noter: Stadieinddeling er baseret på rundestørrelse som opgjort efter DI/Venture Insights’ definerede grænser. Pre -seed 1–5 mio. kr., seed 5–25 mio. kr., tidlig fase 25–100 mio. kr., sen fase over 100 mio. kr. Interne runder er inkluderet på grundlag af den faktiske transaktionsværdi. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
15 pct. af de virksomheder der modtager tidlig finansiering, fortsætter til de næste stadier i finansieringstragten
Af de virksomheder, der rejser kapital i preseed-fasen, har 14,9 pct. inden for fem år modtaget en investering i seed-fasen.
Tilsvarende har 17,4 pct. af virksomheder i seed-fasen modtaget en investering i tidlig fase inden for fem år.
Det sker typisk i løbet af to til tre år, at virksomhederne bevæger sig til næste fase. I det første år er det kun ca. 4 pct. i begge kategorier, der har nået næste fase.
At raten fra seed til tidlig fase konsekvent er lidt højere end fra preseed til seed, indikerer, at virksomheder, der har passeret seed-fasen, er bedre positionerede til at rejse den næste runde.
Noter: Figuren viser den kumulative andel af virksomheder, der inden for et givet antal år efter første investering i en given fase har gennemført mindst én runde i den efterfølgende fase. Kun virksomheders første graduering er talt. Kohorter er samlet over perioden 2016–2020. Interne runder (inside rounds) er inkluderet. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Business angels bærer de tidligste stadier – udenlandsk kapital dominerer de store runder
Business angels er den dominerende kapitalkilde i de tidligste investeringsfaser og tegner sig for 55 pct. af kapitalen i pre- seed og 31 pct. i seed.
I takt med at investeringsrunderne vokser, overtager udenlandsk kapital positionen som den primære kilde. I tidlig fase udgør udenlandsk kapital 44 pct. af den samlede volumen, og i sen fase stiger andelen til 59 pct.
Det samlede billede afspejler en tydelig arbejdsdeling: dansk privat kapital finansierer de tidligste stadier, mens de største vækstambitioner i høj grad er afhængige af udenlandske investorer.
Noter: Figuren viser den samlede tilskrevne investeringsvolumen (mio. kr.) fordelt efter investortype og investeringsstadie i perioden 2016–2025. Kun prissatte investeringshændelser på mindst 1 mio. kr. med dokumenteret ekstern investor er medtaget. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Formuende danskere og udenlandske investorer har historisk delt markedet — i dag dominerer udlandet
I 2016 var business angels og udenlandske investorer de to største investorsegmenter med en samlet andel på ca. 66 pct. af markedet.
I 2025 er den absolutte volumen fra business angels steget til ca. 1,4 mia. kr., men det udenlandske segments volumen er steget til ca. 6,7 mia. kr. — en vækst, der overstiger alle indenlandske segmenter.
Family offices og venturekapitalfonde har begge øget deres absolutte bidrag, mens pensionskapitalens andel er begrænset.
Det absolutte niveau i business angel-segmentet er steget i perioden, selv om segmentets relative andel er faldet. Det afspejler, at markedet samlet set er vokset hurtigere end det hjemlige private kapitaludbud.
Noter: Investorsegmenter er bestemt på grundlag af den ultimative investors karakter og ejerstruktur, som kortlagt via CVR-netværksmodellen. Attribueret kapital pr. investor er beregnet på grundlag af ejerandele og rundestørrelse. Udenlandsk kapital inkluderer alle runder med en udenlandsk ultimativ investor uanset om investeringen sker via et dansk eller udenlandsk investeringsselskab. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Udenlandske investorers andel af investeringerne er steget fra 33 til 57 pct. på ti år
Figuren viser de samme data som den foregående opgjort som andele. Dermed er det muligt at aflæse forskydninger i markedet uafhængigt af volumenvæksten.
De udenlandske investorer har øget deres andel fra 33 pct. i 2016 til 57 pct. i 2025. Business angels' andel er i samme periode faldet fra 34 pct. til 12 pct., selv om segmentet er vokset i absolutte tal.
Venturekapitalfondenes andel har varieret med en markant stigning i 2021 efterfulgt af et fald. Det offentlige segment (EIFO m.fl.) toppede i 2017 som følge af Vækstfondens aktivitet og er siden faldet relativt.
Forskydningen afspejler, at det tidlige marked fortsat er domineret af indenlandsk kapital — business angels og offentlige fonde — mens udenlandsk kapital i stigende grad finansierer de store runder i vækst- og senfasen. De to investortyper supplerer dermed hinanden i et tostrenget marked.
Noter: Se noter til foregående slide. Procentsatser er beregnet som det pågældende segments attribuerede kapital som andel af den samlede attribuerede kapital pr. år. Restposten (Øvrige) absorberer runder uden entydig investorattribution. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Pensionsselskabernes andel af venturefondes investeringer er faldet markant over de seneste 10 år
Udenlandsk kapital udgjorde ca. 41 pct. af LP-puljen bag danske venturekapitalfonde i 2016. Det faldt dog kraftigt i de følgende år og udgør i 2023–25 omkring 10 pct.
Pensionsselskaberne stod for 20 pct. i 2017, men har i de seneste år blot udgjort 2–3 pct. Andelen af high net worth individuals (fysiske personer og family offices) er til gengæld steget fra 25 til 31 pct.
For en stor del af kapitalen – næsten en tredjedel i 2024-25 – er kilden ukendt. Det skyldes primært, at venturekapitalfonde ofte har mange ejere med en andel under 5 pct., som på grund af registreringsreglerne ikke er registreringspligtige i CVR.
Noter: Figuren viser den estimerede sammensætning af begrænsede ejere (LPs) bag danske investeringsfonde aktive i det pågældende år. Andele er beregnet ved at summere tilregnede ejerandele (midtpunkt af CVR-rapporterede intervaller) pr. investorkategori og skalere til 100 pct. Kategorien øvrige dækker ejere, der ikke er registreringspligtige i CVR, primært ejere med andele under 5 pct, der således udgør en relativt stor uidentificerbar andel af de samlede LP’er. Der indgår ofte mange ejerskabsled fra de bagerste institutionelle ejere i de enkelte venturekapitalfonde, der bevirker at tallene skal læses som estimater med en vis grad af usikkerhed. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Den udenlandske kapital kommer særligt fra USA, Benelux og Sverige
USA og Benelux-landene var de to største enkeltkilder til udenlandsk kapital i 2025 med henholdsvis ca. 1,5 og 1,6 mia. kr. Sverige er en fast og betydelig investor med et relativt stabilt bidrag på 0,5–1,5 mia. kr. pr. år.
Især USA’s investeringer i Danmark er vokset de seneste år. Hvor de i 2017 udgjorde 70 mio. kr., var de i 2025 mere end tyvedoblet til 1,5 mia. kr.
Den høje andel fra Benelux-landene afspejler især, at en del europæiske fonde juridisk er hjemmehørende i Luxembourg og Holland, snarere end at kapitalens reelle oprindelse er disse lande.
En betydelig del af volumen kommer fra andre lande. Det dækker et bredt felt af særligt ikke-europæiske investorer, herunder fonde hjemmehørende i Asien, Mellemøsten og Latinamerika.
Noter: Geografisk fordeling er bestemt ud fra den ultimative investors CVR-registrerede hjemland eller — for udenlandske selskaber — landekoden i ejerskabsregistret. 2016 er udeladt af den geografiske opdeling, da landekodedækningen for dette år er utilstrækkelig til en pålidelig fordeling. Det samlede udenlandske volumen for 2016 fremgår af den foregående slide. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
USA er gået fra at stå for mindre end hver tyvende til mere end hver femte udenlandsk investeringskrone
Figuren viser de samme geografiske data som den foregående slide, opgjort som andele af den samlede udenlandske kapital. Dermed er det muligt at aflæse, om den strukturelle sammensætning af den udenlandske kapital har ændret sig — uafhængigt af den absolutte volumenvækst.
USA’s andel af den udenlandske kapital er steget fra under 5 pct. i 2016 til over 20 pct. i 2025. Landet er dermed gået fra at være en marginal kilde til den næststørste enkelt-oprindelse for udenlandsk kapital i Danmark. Den absolutte volumen fra USA er mere end tyvedoblet på ti år — fra 70 mio. kr. i 2017 til 1,5 mia. kr. i 2025.
Benelux-landenes store andel afspejler primært fondsregistrering snarere end kapitalens reelle oprindelse — mange europæiske og amerikanske VC-fonde registrerer juridisk i Luxembourg og Holland. Sverige er den mest stabile nordiske kilde med et relativt konstant bidrag. Det øvrige Europa og UK er vokset jævnt og udgør tilsammen godt en fjerdedel af den udenlandske kapital.
Noter: Se noter til foregående slide. Procentsatser er beregnet som det pågældende segments attribuerede kapital som andel af den samlede attribuerede kapital pr. år. Restposten (Øvrige) absorberer runder uden entydig investorattribution. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Antallet af business angels er mere end fordoblet siden 2016, men har stået stille siden 2021
Antallet af investerende business angels er steget fra 829 i 2016 til et foreløbigt niveau på 1.689 i 2025. Det var særligt frem til 2021, at antallet voksede. Markedet har dermed tiltrukket et større antal private investorer.
Antallet af investorer er dermed vokset parallelt med investeringsvolumen. Væksten i segmentet er altså sket ved tilgang af nye investorer. Det peger på, at det private kapitalmarked er blevet bredere i Danmark.
Noter: En business angel er her defineret som en fysisk person der investerer via et personligt holdingselskab eller direkte i en ejerledet virksomhed, og som ikke er registreret som founder af den pågældende virksomhed. For at tælle med som aktiv i året skal den pågældende person have deltaget i mindst én investeringsrunde i året. Kun runder på minimum 1 mio. kr. er inkluderet. En person tælles én gang pr. år uanset antal investeringer.
Exits
- Opkøb er steget fra 19 til 91 om året siden 2016
- Indenlandske transaktioner dominerer fortsat
- USA og Sverige er de hyppigste udenlandske købere
Antallet af opkøb er steget markant — indenlandske transaktioner dominerer
Antallet af registrerede opkøb af eksternt finansierede virksomheder er steget fra 19 i 2016 til 91 i 2025. Det svarer til en stigning på næsten 400 pct.
Derudover har der i de fleste af årene været mellem fem og ti virksomheder, der har flyttet deres hovedkvarter til udlandet.
De fleste af de opkøbte virksomheder de seneste år er blevet solgt til en indenlandsk køber. Det skete 48 gange i 2025 mod tre gange i 2016. Udenlandske opkøb er steget fra 16 til 43 i samme periode.
Stigningen i opkøbsaktiviteten er konsistent med, at markedet har modnet: der er i dag flere finansierede virksomheder med en exit-profil, og transaktionsmarkedet er blevet mere aktivt.
Noter: Det noteres, at statistikken afspejler observerbare CVR-hændelser og sandsynligvis undervurderer det faktiske antal transaktioner. Tallene skal forstås som en nedre grænse for den samlede opkøbsaktivitet Opkøb er identificeret på grundlag af CVR-kapitalregistreringer, hvor en ekstern part i løbet af ét år opnår fuld kontrol over en hidtil ejerledet virksomhed. Metoden fanger direkte, formelle overtagelser, men ikke gradvise ejerandelsopkøb over flere år. Flytning af hovedkvarter identificeres hvis den nye, udenlandske ejer har samme navn som det opkøbte selskab, men med udenlandsk endelse (ltd., inc., ab, gmbh). Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Udenlandske opkøb stammer primært fra Europa — USA og Sverige er de hyppigste enkeltlande
USA, Sverige og Storbritannien er med hver 12 pct. de lande, hvor flest udenlandske købere af danske virksomheder kommer fra. Dertil kommer 16 pct. fra Benelux-landene.
Sveriges fremtrædende position afspejler det skandinaviske markeds tætte erhvervsmæssige integration, imens USA's andel understreger en transatlantisk interesse for danske teknologivirksomheder.
Europæiske lande – inklusive Storbritannien – står bag godt halvdelen af opkøbene.
36 pct. af opkøbene kommer fra andre lande uden for Europa fra en divers gruppe af lande — herunder Asien, Canada og Mellemøsten.
Den geografiske fordeling har været stabil over de seneste ti år og viser ingen tydelige trends fra et enkelt land.
Noter: Købers nationalitet er bestemt ud fra den erhvervende parts CVR-registrerede hjemland eller — for udenlandske enheder — den tilgængelige landekode i ejerskabsregistret. Kun opkøb identificeret via den primære metode (fuld kontrol opnået i ét år) er inkluderet. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
USA og Sverige er de hyppigste destinationer, når virksomheder flytter hovedkvarteret ud af Danmark
Når danske startups og vækstvirksomheder, der har modtaget ekstern finansiering, flytter deres hovedkvarter ud af landet, er USA, med en fjerdedel, den hyppigste destination.
Efter USA kommer Sverige med 15 pct. og Storbritannien og Benelux-landene med hver omkring 10 pct.
Fordelingen afspejler, at virksomheder der flytter HQ typisk retter sig mod markeder med særlig stærk ventureinfrastruktur eller kundegrundlag — primært USA og det øvrige Norden.
Udflytningerne er få i absolutte tal, men de repræsenterer virksomheder, der på tidspunktet for flytningen har etableret en investorstøttet vækstprofil.
Det er uvist, om udflytningerne er sket som en strategisk repositionering eller som en egentlig kapitalflugt.
Noter: HQ-udflytning er identificeret som tilfælde, hvor en finansieret virksomhed ophører med CVR-registrering og — via ejerskabsanalyse — kan kobles til en fortsat aktiv enhed i et andet land med tilsvarende navn og overlappende ejerstruktur. Metoden undervurderer sandsynligvis det faktiske antal flytninger. Kilde: Venture Insights på grundlag af CVR-data (Det Centrale Virksomhedsregister), 2016–2025.
Metode og afgræsninger
Iværksætterbarometret 2026 er udarbejdet af Venture Insights i samarbejde med Dansk Industri. Analysen er den første af sin art, der kan følge den samme virksomhed fra stiftelse over første finansiering til exit — og dermed kortlægge, hvornår i forløbet et eventuelt finansieringsgab opstår. Det giver et mere præcist og retvisende billede af virksomhedernes vækstrejse.
Datakilder
Analysen er baseret på data fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) — det offentlige register over alle danske virksomheder. CVR indeholder oplysninger om ejerskab, ledelse, kapitalforhold, beskæftigelse og selskabets fulde levetid fra stiftelse til ophør. Disse oplysninger bruges til at afgrænse, hvilke virksomheder der indgår i analysen som startups og vækstvirksomheder.
Definitioner
En startup er i denne analyse et ejerledet aktie- eller anpartsselskab, hvori mindst én fysisk person aktivt ejer og driver virksomheden. Analysen anvender betegnelsen startup om alle sådanne virksomheder, uanset alder og vækststatus. I 2025 udgør denne population over 147.000 aktive virksomheder i Danmark.
En founder er en person med ejerandel og direktionspost i det operationelle selskab. En co-founder er en person med ejerandel der er tilknyttet virksomheden på samme vilkår som en founder, dog uden en direktionspost direkte i selskabet. Passive familiemedlemmer med formelt ejerskab og uden aktiv rolle er ikke medtaget.
En investor er en ekstern part der skyder kapital ind i en virksomhed, vedkommende ikke selv har er med til at lede eller opbygge, med et minimum på 1 mio. kr. Investorer klassificeres i kategorier ud fra ejerskabsstruktur, forvaltningsform og investeringsmønstre. Metoden til kortlægning af virksomheder, og klassifikation af aktører er nærmere beskrevet på side 30-31.
Investor kategorier
Analysen anvender følgende kategorier til klassifikation af eksterne investorer: Business angels, family offices, venturekapitalfonde (VC/PE), corporate venture (CVC), offentlige fonde (herunder EIFO), erhvervsdrivende fonde, pensionsselskaber samt udenlandske investorer. Kategorierne er uddybet på side 31.
Afgrænsninger
Analysen dækker perioden 2016–2025 og følger ca. 3.000 virksomheder, der har modtaget ekstern finansiering, samt de mere end 6.000 investorer, der er aktive i det danske startup-økosystem via direkte eller professionelt forvaltede investeringer.
Om den anvendte datamodel
Analysen er udarbejdet af Venture Insights på grundlag af en unik datamodel, der er udviklet i forlængelse af universitetsforskning ved Copenhagen Business School inden for startups og tidlige investeringer. Danmark råder over verdens mest transparente erhvervsregister.
Datamodellen bygger på offentligt tilgængelige administrative registre — primært CVR. Modellen ikke er baseret på stikprøver, spørgeskemaer, medieomtaler eller frivillig indrapportering, men derimod omfatter samtlige registrerede virksomheder og deres ejerkredse, direktioner, bestyrelser og kapitalforhold. Modellen anvender en netværksbaseret algoritme, der traverserer samtlige ejerstrukturer fra den ultimative ejer — typisk en fysisk person eller en institutionel enhed — ned gennem holdingselskaber, investeringsselskaber og syndikeringsfonde til den enkelte startup eller vækstvirksomhed. Undervejs kombineres en række samtidige klassifikationssignaler for at identificere og adskille to grundlæggende roller i virksomhedens ejerkreds: insidere, dvs. founders og co-founders, der aktivt leder og driver virksomheden, og outsidere, dvs. investorer, der tilfører kapital udefra — herunder business angels, venturefonde, pensionsselskaber, family offices, erhvervsdrivende fonde, offentlige fonde eller udenlandske aktører.
Anvendelsen af de bredspektrede data og sondringen mellem ejerskab og forvaltning af kapital gør det muligt at kortlægge ikke blot, hvem der ejer en virksomhed, men også hvordan ejerskabet er organiseret, hvornår investorer træder ind, og hvilken type kapital der tilføres, hvor meget og til hvilken pris — fra den enkelte business angels personlige holdingselskab til den professionelt forvaltede venturefond.
Datagrundlag
Analysen er suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra Erhvervsstyrelsens årsregnskabsdata, herunder beskæftigelsestal, der danner grundlag for klassifikationen af vækstvirksomheder. Alle data er administrative i karakter — ingen spørgeskema- eller rapporteringsbaserede data indgår.
Investeringsdata og validering
Investeringstransaktioner identificeres på grundlag af kapitalanmeldelser i CVR ved aktieemissioner og kapitalforhøjelser. For hver transaktion beregnes den investerede kapital, og tildeling til de deltagende investorer sker proportionalt med deres ejerandel. Dataudtrækket er baseret på datamodellen Bifrost version 1.0.
Metoden identificerer konsistent et markant højere antal transaktioner end kommercielle databaser baseret på frivillig indrapportering. Som ekstern validering er modellens univers sammenholdt med EIFO’s Ventureliste — den mest komplette uafhængige reference for finansierede virksomheder i Danmark. Ca. 75 pct. af Venturlistens virksomheder genfindes som finansierede i data. De resterende 25 pct. er strukturelt forklarlige: investeringen er registreret på et holdingselskab frem for det operationelle selskab, virksomheden er udenlandsk ejet på toplansniveau, eller investeringen er gennemført som lån frem for kapitalindskud.
Investeringstransaktioner identificeres på grundlag af kapitalanmeldelser i CVR, der registreres i forbindelse med aktieemissioner og kapitalforhøjelser. For hvert transaktionsevent beregnes den investerede kapital, og attribuering til de deltagende investorer sker proportionalt med deres ejerandel i rundens funderingsstruktur. Metoden er valideret mod offentligt kendte investeringsrunder og identificerer konsistent et markant højere antal transaktioner end kommercielle databaser baseret på frivillig indrapportering.
Population og afgrænsninger
Populationen er ejerledede aktieselskaber, anpartsselskaber (og iværksætterselskaber (IVS), der dog ikke længere kan etableres som selskabsform), hvori mindst én fysisk person på et givet observationstidspunkt er registreret som ejer og direktionsmedlem i det operationelle selskab. Rene holdingselskaber, finansielle selskaber (NACE 64), ejendomsselskaber og virksomheder med ukendt branchekode er udeladt.
Virksomheder der i løbet af deres livscyklus bliver fuldt institutionelt eller udenlandsk ejede er medtaget i investeringsstatistikkerne frem til det tidspunkt, hvor institutionaliseringen sker.
Observationsperioden er 2016–2025. Statistikker, der kræver et fuldstændigt observationsvindue — herunder overlevelse og vækstkonvertering ved lange tidshorisonter — er begrænset til kohorter, for hvilke det nødvendige antal efterfølgende år er tilgængeligt inden for perioden.
For yderligere informationer om datamodellen og datagrundlaget, kontakt venligst Venture Insights direkte.
Definitioner
Virksomhedstyper
Ejerledet virksomhed: En virksomhed hvori mindst én fysisk person er registreret som direktionsmedlem og ejer i det operationelle selskab.
Startup: En ejerledet virksomhed, hvori mindst én fysisk person aktivt ejer og driver selskabet. Analysen anvender termen om alle sådanne virksomheder uanset alder og vækststatus. Konceptuelt det samme som en ejerledet virksomhed. I 2025 udgør denne population over 147.000 aktive virksomheder.
Vækstvirksomhed: En virksomhed der opfylder Erhvervsstyrelsens kriterium for høj vækst – mindst 10 pct. gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte over tre på hinanden følgende år med mindst 5 ansatte ved periodens start.
Virksomhedsejere
Founder: En person med ejerandel og direktionspost i det operationelle selskab. Repræsenterer den aktive ledende ejerkreds.
Co-founder: En person med ejerandel og aktiv ledelsesrolle via et holdingselskab tilknyttet virksomheden. Er involveret i opbygningen og ejer andele, men har ikke direktionspost direkte i selskabet.
Business angel: En privatperson der investerer egne midler direkte eller via et personligt holdingselskab i en startup, og som ikke er founder af den pågældende virksomhed. Optræder typisk i de tidlige faser og tager ofte en aktiv rolle via bestyrelsesdeltagelse. Eksempler: Jesper Buch, Tommy Ahlers, Poul Erik Bech (Seier Capital).
Family office: En investeringsenhed etableret med det primære formål at forvalte en families formue på tværs af flere virksomheder. Dækker både professionelt forvaltede strukturer og familieejede investeringsselskaber identificeret via efternavnsmønstre. Eksempler: Kirkbi Invest (Kirk Kristiansen-familien/LEGO), Brightfolk (Holch Povlsen-familien/Bestseller), North-East Family Office (Enevoldsen-familien), Lind Family Holding.
Venturefond: En fond med ekstern kapital fra institutionelle investorer (LP’er), der investerer i startups og scaleups med henblik på afkast ved exit. Inkluderer K/S-strukturerede fonde og A/S-strukturerede investeringsselskaber med professionelt forvaltet kapital. Eksempler: Seed Capital, Heartcore Capital, ByFounders, People Ventures.
CVC (Corporate Venture Capital): En etableret virksomheds direkte investering i startups og scaleups, typisk med et strategisk sigte ud over det finansielle afkast. Kapitalen stammer fra modervirksomhedens balance fremfor et LP-finansieret fond. Eksempler: Novo Holdings, Lundbeckfond Invest, APMH Invest (Mærsk).
Offentlige fonde: Statslige eller kvasi-statslige investeringsinstitutter, der investerer på markedsvilkår eller med en offentlig formålsramme. Eksempler: EIFO (tidl. Vækstfonden), PreSeed Ventures, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Erhvervsdrivende fonde: Ikke-statslige fonde, der investerer på markedsvilkår i det danske startup-økosystem. Eksempler: Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Augustinus Fonden, Villum Fonden.
Pensionsselskaber: Pensionsforvaltere eller pensionsselskaber registreret i CVR, som investerer direkte eller indirekte via venturekapitalfonde og andre syndikater. Eksempler: Pension Danmark, ATP, PFA, Sampension, Industriens Pension, Lægernes Pensionsselskab.
LP (Limited Partner): En investor i en fond eller et partnerskab, som bidrager med kapital men ikke deltager i den daglige drift eller ledelse.
Investeringsbegreber
Pre-seed: Investeringsrunde på 1–5 mio. kr. Typisk første eksterne kapital til en virksomhed.
Seed: Investeringsrunde på 5–25 mio. kr. Typisk til produktudvikling og første kommercielle aktivitet.
Tidlig fase: Investeringsrunde på 25–100 mio. kr. Typisk til skalering af kommerciel aktivitet.
Sen fase: Investeringsrunde på over 100 mio. kr. Typisk til international ekspansion eller pre-exit-modning.
Inside round: En opfølgningsrunde finansieret udelukkende af eksisterende investorer. Medtages i investeringsstatistikkerne på linje med nye runder.