Lavere vækst blandt industriens top 5 mindsker råderummet

Dansk økonomi er i stigende grad blevet afhængig af ganske få, meget globale industrivirksomheder. De har drevet en stor del af væksten i både beskæftigelse og indtjening de seneste år – og spiller samtidig en afgørende rolle for statens finanser. Det gør også råderummet mere sårbart over for udsving i enkelte virksomheders resultater og for ændrede internationale konkurrencevilkår.

I begyndelsen af 2026 har mange af landets største virksomheder offentliggjort regnskaber for 2025 samt deres forventninger til 2026. Regnskaberne blandt industriens top 5, målt på værdiskabelse, og deres forventninger til 2026 peger nu på et markant skifte, og der forventes faldende indtjening. Det påvirker råderummet negativt bl.a. via lavere selskabsskatter, aktieafkastskat og PAL-skatter. Det udfordrer forudsætningerne bag Finansministeriets fremskrivning af råderummet, som kan blive reduceret mærkbart. 

I et neutralt scenarie antages det, at alle fem virksomheders resultater for 2026 lander midt i det interval, de forventer ved aflæggelsen af 2025-regnskabet. Her skønnes råderummet i 2030 at blive 2,3 mia. kr. lavere end i Finansministeriets grundforløb som følge af den lavere indtjening blandt industriens top 5. I et positivt scenarie, hvor resultatet for 2026 lander i den øvre ende af intervallet, reduceres også råderummet men kun med 1 mia. kr., mens et negativt scenarie, hvor resultatet lander i den nedre grænse af intervallet, indebærer et fald på helt op til 3 mia. kr.

I regeringens 2035-plan opgøres det resterende prioriteringsrum (dvs. efter prioriteringer i forsvar, klimatilpasning, opfyldning af bevillingsmæssige udløb mm.) til 16 mia. kr. i 2030 og 39 mia. kr. i 2035. De opdaterede forventninger blandt industriens top 5 reducerer således dette prioriteringsrum med op mod 3 mia. kr. i 2030 og 2 mia. kr. i 2035.

Fem virksomheder driver industriens indtjeningsevne

I løbet af de første måneder af 2026 har de største virksomheder afleveret deres regnskaber for 2025 og offentliggjort deres forventninger til 2026, hvilket peger på, at deres indtjeningsevne er under pres. Efter at være mere end fordoblet fra 2022 til 2025, venter de fem virksomheder til sammen et fald på deres bundlinje på mellem i alt 6 og 14 pct. i 2026¹. 

En stor del af deres fremgang i indtjeningen skyldes, at top 5-virksomhederne er karakteriseret ved en ekstremt global forretningsmodel. De står alene for 92 pct. af industriens Merchanting & Processing-aktiviteter (M&P) – dvs. produktion og videresalg i udlandet, hvor varerne ikke krydser den danske grænse, men hvor overskuddet hjemføres til Danmark, hvor det beskattes. Et stadigt mere usikkert globalt forretningsklima og øget konkurrence gør, at deres indtjeningsevne er under pres.

Selv om top 5 virksomhederne bidrager til de offentlige finanser ad flere forskellige veje, er selskabsskattebetalinger en af de væsentligste kilder. Den lavere indtjeningsevne betyder færre selskabsskattebetalinger blandt top 5. Top 5-virksomhederne ventes i 2025 at have betalt 30 mia. kr. i selskabsskat.² Det er en marginal stigning fra 2024. Fremtidige selskabsskatteindtægter er forbundet med større usikkerhed, men i kraft af de faldende forventninger til resultatet i 2026, kan selskabsskattebetalingerne fra top 5 skønnes at falde til 27 mia. kr. På trods af faldet vil selskabsskatteindtægterne dog stadig være højere end de 22 mia. kr., virksomhederne betalte i 2023.

Lavere indtjening blandt top 5 kan aflæses i markupperne

De fem virksomheders ekstraordinære indtjeningsevne har sat sig i markupperne i industrien, dvs. industriens evne til at sætte en salgspris, der overstiger de marginale omkostninger ved at producere en vare. Siden finanskrisen er markupperne i industrien steget markant – fra 1,004 i 2010 til 1,206 i 2024 – med særlig kraftig fremgang siden 2022, jf. Finansministeriet. Det vil sige, at salgsprisen i gennemsnit overstiger omkostningerne med 20,6 procent. 

I en tidligere analyse fra Dansk Industri vises, at den store fremgang i industriens markupper siden 2010 især skyldes industriens top 5.³ Hvis de fem virksomheder havde tilsvarende indtjeningsevne som den gennemsnitlige virksomhed i deres underbranche, så havde markuppen i 2024 været blot 1,054. Det væsentlige løft af markuppen, som de fem skaber, medfører, at mindst 16 mia. kr. af det finanspolitiske råderum i dag kan henføres til blot fem industrivirksomheders ekstraordinære indtjeningsevne.⁴ Bidraget kommer især via højere selskabsskattebetalinger, aktieafkastbeskatning og PAL-skatter. Hertil kommer et bidrag fra deres ekstraordinære evne til at tiltrække internationale medarbejdere.

Hvad er en markup?

En markup måler, hvor meget virksomhederne sætter deres priser over de marginale omkostninger ved at producere én ekstra enhed. En markup på fx 1,2 betyder, at prisen i gennemsnit ligger 20 pct. over de marginale omkostninger. Markuppen kan dermed ses som et mål for virksomhedernes indtjeningsevne – og anvendes ofte som indikator for markedsmagt og profitabilitet.

I fremskrivningen fra Finansministeriet ventes markuppen at blive på stort set samme niveau som i 2024 frem mod 2030. Fremskrivningen er dog kun baseret på data til og med 2024. Tilgængeligheden af regnskaberne for 2025 blandt top 5 samt deres forventninger til 2026 gør, at vi nu kan vurdere, om fremskrivningen ser ud til at holde. 

Den lavere indtjeningsevne i regnskaberne blandt industriens top 5 medfører, at markupperne i industrien i 2026 er overvurderet med 2 pp. i det neutrale scenarie, hvor indtjeningsevnen ender som midtpunktet i intervallet over virksomhedernes forventninger. I det positive scenarie, hvor virksomhederne rammer den øvre del af intervallet, vil markupperne være overvurderet med 1 pp. og undervurderet med 2,5 pp. i det negative scenarie.   

På trods af, at der er udsigt til en lavere  markup, er top 5 stadig i høj grad med til at løfte markupperne i industrien. De er således stadig ekstraordinære og performer langt bedre end gennemsnittet blandt andre virksomheder i deres branche.

Lavere indtjening blandt top 5 mindsker det finanspolitiske råderum

Udviklingen i markupperne spiller en central rolle i beregningen af det
finanspolitiske råderum. Finansministeriets fremskrivninger bygger på antagelser om virksomhedernes fremtidige indtjening, som omsættes direkte til forventede skatteindtægter – først og fremmest via selskabsskatten, men også gennem aktieindkomstskat og pensionsafkastskat. Når markupperne falder, reduceres virksomhedernes overskud, og dermed også statens indtægtsgrundlag. Omvendt vil højere markupper løfte råderummet.

I det neutrale scenarie ventes råderummet i 2030 at være 2,3 mia. kr. lavere og 1,6 mia. kr. i 2035.  I det positive scenarie ventes råderummet i stedet at være 1 mia. kr. lavere i 2030 og 0,5 mia. kr. i 2035. I det negative scenarie vil råderummet i stedet mindskes med 3 mia. kr. i 2030 og 2,1 mia. kr. i 2035. Det vil især komme til udtryk via lavere selskabsskattebetalinger, men også lavere PAL-skatter og aktieafkastbeskatning, da lavere indtjening sætter sig i afkastet af virksomhederne. Indtjeningsevnen blandt de fem virksomheder har altså stor makroøkonomisk betydning.

Konkurrenceevne kræver også ansvarlig finanspolitik

Analysen peger på et klart politisk dilemma: På den ene side giver de
ekstraordinære resultater blandt industriens top 5 et betydeligt løft til de of-fentlige finanser. På den anden side gør koncentrationen dansk økonomi mere sårbar over for globale chok, handelsbarrierer og ændrede rammevilkår. 

Det taler for forsigtighed i udmøntningen af råderummet – men også for en tydelig prioritering af erhvervslivets konkurrenceevne. Når selv moderate fald i markupper blandt få virksomheder kan koste statskassen op mod 3 mia. kr., bliver det afgørende at sikre, at danske virksomheder har de bedst mulige rammevilkår i en tid præget af stigende geopolitisk usikkerhed og hårdere international konkurrence⁵. Det kan bl.a. være via lavere selskabsskatter og bedre investeringsincitamenter. En stigende del af virksomhederne peger også på behovet for færre administrative byrder og mere smidig regulering samt øgede investeringer i forskning, teknologi og grøn omstilling. Sådanne tiltag bør ses som en forsikring mod, at den forventede indtjening og beskæftigelse faktisk realiseres – og dermed også som en måde at stabilisere det finanspolitiske råderum.

Sådan har vi gjort

Opgørelse af top fem virksomhederne

Top fem industrivirksomhederne er defineret som de fem største målt på værditilvækst. De historiske markupper er beregnet ved hjælp af Danmarks Statistiks forskerordning på baggrund af de fem virksomheder i regnskabsstatistikken.

Idet Danmarks Statistiks regnskabsstatistik hverken indeholder de netop offentliggjorte regnskaber eller forventninger til det kommende år, har vi efterfølgende anvendt regnskabsdata fra Lasso X og CVR-registeret til at beskrive udviklingen fra 2024 og frem. De fem største virksomheder fra Lasso X udvælges ud fra samme kriterier som på forskerordningen. Det er dog ikke sikkert, at der er tale om de samme virksomheder i de to datakilder.

Værditilvæksten defineres som summen af driftsresultat, personaleomkostninger og afskrivninger. Ud fra de fem virksomheders årsregnskaber for 2025 og deres forventninger (outlook) til 2026 har vi beregnet et skøn for udviklingen i hver virksomheds markup i 2025 og 2026.

I 2026 opstilles tre scenarier: Et negativt, hvor alle virksomheder rammer den lave ende af deres forventninger, et neutralt, hvor alle rammer midt i, og et positivt, hvor alle rammer i den høje ende. For virksomheder, der opgiver forventninger til et justeret regnskabsmål (f.eks. justeret EBITDA), er det det justerede mål, der indgår i beregningen. Dette ud fra en betragtning om, at justeringen ofte dækker over en korrektion for midlertidige forhold. Udviklingen i personaleomkostninger fremskrives med forventningerne til lønudviklingen i seneste Økonomisk Redegørelse, og afskrivningerne lægges fladt, medmindre der eksplicit lægges noget andet til grund i virksomhedernes egne regnskaber. De fem virksomheders markupper sammenvejes derpå på baggrund af virksomhedernes personaleomkostninger.

Beregning af selskabsskattebetalingen fra top 5

Beregningen af selskabsskatterne ud i fremtiden bygger på flere antagelser end markupperne, da top 5 virksomhederne opererer globalt og derfor er skattepligtige i flere forskellige lande. Den geografiske fordeling af beskatningen afhænger i høj grad af placeringen af deres intellektuelle rettigheder. Desuden har virksomhederne i visse tilfælde mulighed for at udnytte udskudte skatteaktiver til at mindske deres skattebetaling i enkelte år.

Hvis vi antager,  at forholdet mellem den danske selskabsskattebetaling, som opgøres af Skatteministeriet, og selskabsskatten i virksomhedernes resultatopgørelse, forbliver uændret fra 2022-24 til 2025-26, og at udnyttelsen af udskudte skatteaktiver også forbliver uændret, så vil top 5-virksomhederne i 2025 betale 30 mia. kr. i selskabsskat. Det er en helt marginal stigning fra 2024. I kraft af deres faldende forventninger til driftsresultat i 2026, kan selskabsskattebetalingerne ventes at falde til 27 mia. kr.

Fodnoter

1. Det ventede fald er beregnet ud fra virksomhedernes forventninger til justeret EBIT eller EBITDA i 2026 i danske kroner. Hvor forventningerne opgives som et interval, beregnes ud fra intervallets midtpunkt. De fem virksomheder er identificeret ud fra deres værditilvækst i gennemsnit over de seneste tre år beregnet på baggrund af offentlige data fra CVR-registeret og virksomhedernes årsrapporter. Der er set bort fra Novonesis, der ikke har eksisteret i sin nuværende form i alle de tre år.
2. Se afsnittet "Sådan har vi gjort" for metode bag fremskrivning af selskabsskat.
3. Se DI-analysen "Råderummet hviler på fem virksomheders ekstraordinære bidrag". I analysen er top 5 valgt ud fra samme kriterie som i indeværende analyse, dvs. de fem største målt på værditilvækst (målt på koncernniveau). Da forskerdata er diskretioneret kan vi i sagens natur ikke nødvendigvis garantere, at vi opnår præcis de samme fem virksomheder. Deres personaleomkostninger og værditilvækst er dog stort set identisk.
4. Se DI-analysen "Råderummet hviler på få virksomheders ekstraordinære bidrag".
5. Se DI's 2035-plan "Sådan kommer Danmark foran bølgen i fremtiden".