Analyser

Regeringen har brugt alle ekstra penge i råderummet og mere til

Siden SVM-regeringen tiltrådte, er råderummet opjusteret med svimlende 123½ mia. kr. i 2030, hvilket hovedsageligt skyldes et stærkt erhvervsliv. Men regeringen har samtidig besluttet at bruge 129 mia. kr. af råderummet. De efterlader således et mindre økonomisk råderum, end da de tiltrådte.

Under SVM-regeringen er der sket historisk store opjusteringer af råderummet. Samlet set er råderummet i 2030 opjusteret med hele 123½ mia. kr., hvoraf omtrent 2/3 af den samlede forbedring kan tilskrives et stærkere erhvervsliv. Samtidig har SVM-regeringen besluttet (inkl. de angivne prioriteringer i deres 2035-plan) at bruge 129 mia. kr. af råderummet, hvilket betyder, at alle pengene fra de historisk store opjusteringer nu er brugt og mere til endda.

Anm.: Se DI-analyse "Et stærkt erhvervsliv har løftet råderummet med 78 mia. kr." for opgørelsesmetode. Analysen indeholder ikke de to seneste opdateringer af råderummet fra august 2025 og februar 2026. Imidlertid er der ikke sket yderligere strukturelle forbedringer af råderummet i forbindelse med de to opdateringer. Derfor er eneste ændring af opgørelsen, at tallene nu er opjusteret til 2026-niveau.

Kilde: DI

Sådan er pengene brugt 

Langt størstedelen af SVM-regeringens prioriteringer er gået til at løfte udgifterne til velfærd og forsvar & beredskab, svarende til ca. 105 mia. kr. Derudover har SVM-regeringen prioriteret knap 5 mia. kr. til klima og det grønne område, mens 19½ mia. kr. er prioriteret til at lempe skatten, hvoraf under ½ mia. kr. er blevet anvendt på lavere skatter af afgifter for erhvervslivet.

Anm.: Se opgørelse nederst i analysen. Der tages forbehold for, at ikke alle SVM-prioriteringer fremgår. Prioriteringerne er inkl. regeringens 2025-plan.

Kilde: DI

Under SVM-regeringen er udgifterne til forsvar løftet fra knap 1,4 pct. af BNP i 2022 til 3,5 pct. af BNP i 2030. Dette løft indebærer en merudgift på ca. 68 mia. kr. Hertil kommer, at der i regeringens 2035-plan er afsat yderligere 2 mia. kr. årligt til beredskab og klimasikring i 2030. 

SVM-regeringen har også prioriteret et markant løft af velfærden. Det gælder bl.a. flere penge til sundhed, psykiatri, uddannelse, politi og anklagemyndigheden samt de dyreste aftaler om kommunernes og regionernes økonomi i 15 år. Derudover har SVM-regeringen i deres 2035-plan afsat midler til det demografiske træk frem mod 2030.

Samlet set vurderes det, at SVM-regeringen planlægger at øge velfærdsud-gifterne med 46 mia. kr. De lægger dog også op til effektiviseringer for omtrent 11,5 mia. kr. Det resulterer i en nettoforøgelse af udgifterne til velfærd på 35 mia. kr. Derudover kan der have været aftalt yderligere løft af velfærden i forbindelse med de indgåede finanslove for årene 2023-2026, som ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse.

SVM-regeringen har også gennemført en række reformer og politiske aftaler, som vurderes at have øget råderummet med i størrelsesordenen 14½ mia. kr. Det er talt med i opjusteringerne af råderummet og ændrer således ikke ved konklusionen om, at mere end alle de ekstra midler er brugt. 

For at se hhv. bilag 1 og 2 - Bilag 1: Opgørelse af større politiske prioriteringer under SVM-regeringen og Bilag 2: Beregning af SVM-regeringens prioriteringer ud fra et makroperspektiv, venligst download hele analysen.

Relateret indhold