Socialdemokratiets pensionsudspil kan gøre dansk økonomi uholdbar
Der er ikke råd til Socialdemokratiets pensionsudspil, hvis Danmark skal leve op til regeringens egen målsætning om klimaneutralitet i 2045 ifølge tal fra Finansministeriet.
Socialdemokratiets forslag om en mere lempelig indeksering af pensionsalderen og en mere attraktiv tidlig pension har betydelige konsekvenser for dansk økonomi. Ifølge beregninger vil udspillet forværre den økonomiske holdbarhed med omkring 30 mia. kr. om året, samtidig med at arbejdsudbuddet falder med 18.000 personer i 2050 og hele 59.000 personer i 2080. Det betyder, at færre vil være til rådighed på arbejdsmarkedet, hvilket vil forværre Danmarks konkurrenceevne.
Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets kapitel om generationsudfordringer i regeringens egen 2035-plan, mens konsekvenserne af Socialdemokratiets pensionsudspil er baseret på DA's analyse "Økonomiske effekter af Socialdemokraternes pensionsudspil". På grund af afrunding summerer delelementer ikke altid til totalen.
Selvom der på lang sigt er udsigt til overskud på de offentlige finanser, er denne holdbarhed forbundet med stor usikkerhed. Finansministeriet har opgjort overskuddet til cirka 38 mia. kr., men når man fratrækker de 30 mia. kr., fra S’ernes pensionsudspil reduceres overskuddet til blot 8 mia. kr. Den økonomiske buffer bliver dermed forholdsvis beskeden, hvilket gør dansk økonomi mere sårbar over for fremtidige udfordringer.
Klimaneutralitet forværrer den økonomiske holdbarhed yderligere
Det er dog vigtigt at bemærke, at denne beregning ikke tager højde for ud-gifterne til at indfri regeringens ambition om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045. Hvis man inkluderer denne målsætning, ændres billedet markant.
I regeringens 2035-plan vurderer Finansministeriet, at omkostningerne ved at opnå klimaneutralitet vil forværre den økonomiske holdbarhed med yderligere 28 mia. kr. Denne ekstra udgift skyldes primært et reduceret provenu fra energiafgifter samt de anslåede omkostninger til støtte af grønne teknologier. Regeringen har tidligere finansieret sine klimamål gennem en lignende tilgang, hvilket understreger, at vejen mod klimaneutralitet kommer med en meromkostning.
Ser man udelukkende på bortfaldet af provenuet fra energiafgifter, betyder det, at dansk økonomis holdbarhed kommer til at balancere på et knivsæg tæt på nul – især som konsekvens af Socialdemokratiets pensionsudspil udmønter en stor del af holdbarheden. En sådan situation vil øge usikkerhed for fremtidige generationer, fordi økonomiske fremskrivninger altid indeholder betydelig usikkerhed. Holdbarhedsberegningerne bygger i grove træk på en antagelse om, at det nuværende service- og skatteniveau videreføres uændret. Hvis økonomien udvikler sig mindre gunstigt end forventet, vil det derfor kunne blive nødvendigt enten at øge skatterne eller sænke serviceniveauet, hvilket vil skabe usikkerhed for kommende generationer.
Kombinerer man Socialdemokratiets pensionsudspil med målsætningen om klimaneutralitet i 2045, som opnås via tilskud til grøn teknologi, bliver dansk økonomi direkte uholdbar med et underskud svarende til 21 mia. kr. årligt, ifølge Finansministeriets beregninger. En sådan finansieringsmanko svarer til, at der ikke længere er råd til løn til ca. 32.000 folkeskolelærere eller ca. 34.000 sygeplejersker. Alternativet vil være at optage gæld, hvilket i sidste ende sender regningen videre til fremtidige generationer.
