Danskerne vil have erhvervslivet med i beredskabet
Syv ud af ti danskere er enige i, at staten bør samarbejde med private virksomheder med henblik på at styrke Danmarks beredskab. Samtidig mener fire ud af ti, at vi som samfund bør bruge flere penge end i dag på beredskab og samfundssikkerhed – selv hvis det går ud over andre offentlige udgifter.
En ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for DI viser, at 72 pct. af danskerne er enige i, at staten bør samarbejde med private virksomheder med henblik på at styrke Danmarks beredskab – for eksempel ved, at virksomheder kan stille udstyr, mandskab og ekspertviden til rådighed i en krise. Omvendt er det kun fem pct., der er uenige.
Anm.: n = 4.505
Kilde: Epinion og DI
Resultaterne bekræfter, at danskerne har stor tillid til erhvervslivets evne til at bidrage, når det gælder. Næsten hver fjerde er endda helt enig i påstanden. Det sender et klart signal om, at et tættere samspil mellem det offentlige og det private i beredskabsspørgsmål har bred folkelig opbakning.
Ligesom at opbakningen til et tættere privat-offentligt samarbejde er over-vældende, gælder det også, når det handler om at prioritere flere offentlige midler til beredskabet. Hele 42 pct af danskerne er enige i, at vi bør bruge flere penge på beredskab og samfundssikkerhed – også selvom det betyder færre penge til andre offentlige investeringer som sundhed og velfærd, mens blot 18 pct. er uenige.
Anm.: n = 4.505
Kilde: Epinion og DI
Der er store forskelle i opbakning på tværs af aldersgrupper, hvor der er en klar tendens til, at jo ældre man bliver, desto mere tilbøjelig er man til at ville bruge flere midler på beredskab og samfundssikkerhed. 29 pct. af personer under 30 år er enige i, at vi bør bruge flere penge på beredskabet, mens det gælder mere end hver anden dansker på mindst 70 år.
Anm.: Antallet af respondenter står på figuren
Kilde: Epinion og DI
Sådan har vi gjort
Analysen bygger på en befolkningsundersøgelse, som Epinion har gennemført for DI. Data blev indsamlet i perioden fra 23. februar til 13. marts 2026.
I alt deltog 4.505 respondenter på mindst 18 år i undersøgelsen. Resultaterne er vægtet efter køn, alder, uddannelse, region og partivalg ved folketingsvalget i 2022.
