Den faglige kløft mellem land og by er steget over de seneste ti år
I dag er der næsten et helt karakterpoint til forskel mellem hovedstads- og landkommuner, når man ser på karaktergennemsnittet i de bundne prøver for elever i 9. klasse. Forskellen mellem land og by er blevet større over de seneste ti skoleår og er særlig markant i matematik. Samme tendens ses for andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik.
Det faglige niveau i grundskolen er ulige på tværs af landet. Det viser tal for karaktergennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse for elever på landets folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i alle de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Kilde: DI-beregninger på data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
Generelt er det faglige niveau højest i hovedstads- og storbykommunerne, mens det er lavest i oplands- og landkommunerne. For skoleåret 2024/2025 er karaktergennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse 7,9 i hovedstadskommunerne, mens det tilsvarende karaktergennemsnit er 7,0 for landkommunerne. Karaktergennemsnittet i provinskommunerne ligger marginalt under landsgennemsnittet, som ligger på 7,5.
Der er således væsentlige geografiske forskelle i karakterresultaterne i de bundne prøver i 9. klasse, og forskellen er blevet større med tiden. Over de seneste ti år er karaktergennemsnittet steget en smule i hovedstads- og storbykommunerne, mens det enten er faldet marginalt eller er uændret i de øvrige kommunetyper. Dette viser, at den faglige kløft mellem land og by ikke er et nyt fænomen, men at forskellen er steget svagt fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2024/2025.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i alle de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Kilde: DI-beregninger på data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
Den faglige forskel mellem land og by er også vokset i henholdsvis matematik og dansk
Samme tendens ses også særskilt for karakterresultaterne i den bundne prøve i matematik i 9. klasse. Her er forskellen mellem kommunetyper dog blevet markant større over de seneste ti år.
For alle kommunetyper er karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve i matematik faldet fra skoleåret 2015/2016 til 2024/2025, men det er faldet betydeligt mere i landkommunerne end i hovedstads- og storbykommunerne. For skoler i hovedstadskommunerne er karaktergennemsnittet i matematik således faldet fra 7,2 for skoleåret 2015/2016 til 7,0 for skoleåret 2024/2025, svarende til et fald på 0,2 karakterpoint.
Til sammenligning er karaktergennemsnittet i matematik i landkommunerne i samme periode faldet fra 6,6 til 6,0, altså et fald på hele 0,6 karakterpoint. Forskellen mellem hovedstadskommunerne og landkommunerne i afgangsprøven i matematik er dermed steget fra 0,6 karakterpoint til 1,0 karakterpoint over de seneste ti år.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Kilde: DI-beregninger på data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
De geografiske forskelle i de faglige resultater i 9. klasse genfindes også for de bundne prøver i dansk. Over de seneste ti år har der været et mindre fald i karaktergennemsnittet på landsplan. Bag dette landsgennemsnit er der dog betydelige geografiske forskelle i både niveau og udvikling over tid.
I hovedstadskommunerne er karaktergennemsnittet i de bundne prøver i dansk uændret sammenlignet med for ti år siden, idet gennemsnittet var 7,7 for både skoleåret 2015/2016 og skoleåret 2024/2025. I storbykommunerne er karaktergennemsnittet faldet marginalt for samme periode, fra 7,6 til 7,5.
I provinsby-, oplands- og landkommunerne er udviklingen mere negativ. Det største fald ses for elever i oplandskommuner, hvor karaktergennemsnittet er faldet fra 7,4 til 7,0, hvilket er et fald på 0,4 karakterpoint. For både provins- og landkommuner er karaktergennemsnittet i dansk i 9. klasse faldet med 0,3 karakterpoint.
For skoleåret 2024/2025 er der et helt karakterpoint til forskel mellem hovedstads- og landkommuner. For ti år siden var forskellen 0,7 karakterpoint.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Kilde: DI-beregninger på data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
En stigende andel består ikke både dansk og matematik på landsplan, men stigningen er særligt markant i landkommuner
Billedet af, at den faglige kløft mellem land og by er stigende, bekræftes yderligere, hvis der ses på andelen af elever, der ikke består afgangsprøverne i både dansk og matematik i 9. klasse.
For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal elever i udgangspunktet have opnået minimum 02 i afgangsprøverne i både dansk og matematik, dvs. have bestået begge fag. Ved optagelse til de gymnasiale uddannelser skal elever i udgangspunktet have mindst 5,0 i karaktergennemsnit i de bundne prøver.
På landsplan er andelen af elever, som ikke består både dansk og matematik i 9. klasse, steget fra 7 pct. for skoleåret 2015/2016 til 9 pct. for skoleåret 2024/2025. Stigningen er i høj grad drevet af elever i provinsby-, oplands- og landkommuner.
Andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik i 9. klasse, er tæt på uændret i hovedstadskommunerne, idet andelen ligger på 7 pct. for både skoleåret 2015/2016 og 2024/2025. I storbykommunerne er andelen steget, men mindre end landsgennemsnittet.
Anderledes ser det ud for de øvrige kommunetyper. I provinsby- og oplandskommuner er der 3 procentpoint flere elever, som ikke består dansk og matematik i 9. klasse. Udviklingen er mest markant i landkommunerne, hvor andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik, er steget med knap 4 procentpoint.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af elever, der har aflagt alle bundne prøver i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, og som ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i begge fag. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene. Andele er afrundet til nærmeste hele tal.
Kilde: DI-beregninger på data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
Matematikfærdigheder i 9. klasse trækker tråde ind i voksenlivet
De store geografiske forskelle i gennemsnitskarakteren i matematik er særligt bekymrende, da matematikfærdigheder er afgørende for ens uddannelseschancer efter grundskolen. Dansk forskning viser, at matematikvanskeligheder i 9. klasse giver efterslæb gennem livet. Det gælder både for uddannelsesveje, beskæftigelse og indkomst¹.
Unge i matematikvanskeligheder i 9. klasse har betydeligt ringere uddannelseschancer end unge med middel eller gode matematikfærdigheder. De har lavere sandsynlighed for at have påbegyndt en ungdomsuddannelse fem år efter grundskolen og lavere sandsynlighed for at have færdiggjort en ungdomsuddannelse ti år efter grundskolen.
På lang sigt har unge med dårlige matematikkundskaber også lavere sandsynlighed for at være i middel- eller højindkomstgruppen, og der er større sandsynlighed for, at de ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse 15 år efter grundskolen.
Sådan gjorde vi
Analysens datagrundlag stammer fra et datatræk i Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk.
I dataudtrækket indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Datatrækket er med afsæt i karaktergennemsnittet på kommuneniveau for de bundne afgangsprøver i 9. klasse, herunder særskilt for den bundne prøve i skriftlig matematik i 9. klasse og de bundne prøver i dansk (både skriftlig og mundtlig) i 9. klasse. Prøverne er vægtet efter gældende regler.
Gennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever med karakter i alle bundne prøver på 9. klassetrin. De bundne prøver på 9. klassetrin for skoleåret 2024/2025 er mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Karaktergennemsnittet i den bundne prøve i matematik er beregnet som et gennemsnit af de to delprøver i skriftlig matematik blandt elever med indberettede karakterer i begge delprøver. De to delprøver dækker over henholdsvis matematik uden hjælpemidler og matematik med hjælpemidler.
Karaktergennemsnittet i de bundne prøver i dansk er beregnet på baggrund af elever med indberettede karakterer i alle fire bundne prøver i dansk. I dansk dækker de bundne prøver over fagdisciplinerne: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig.
Andel elever, der ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik, beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der har aflagt alle bundne prøver i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, og som ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i enten ét eller begge fag.
Datatrækket er baseret på skolens beliggenhedskommune og derefter inddelt i kommunetyper på baggrund af Danmarks Statistiks klassifikation af kommunegrupper. Karaktergennemsnittet for de enkelte kommunetyper er vægtet med elevtallet bag det pågældende karaktergennemsnit.
- VIVE: Børn og unge i matematikvanskeligheder (2023)
