Dimittendledigheden er steget svagt for seneste årgang
For alle uddannelsesniveauer steg dimittendledigheden for studieårgang 2024 målt i forhold til årgangen før. En nyuddannet med en lang videregående uddannelse fra 2024 var i gennemsnit ledig i 23,3 pct. af tiden i det første år. For årgangen før var samme andel 22,1 pct.
Kilde: DI ud fra data fra Danmarks Statistik
De nyuddannede har tilsyneladende fået lidt sværere ved at komme i arbejde i det seneste år. Det gælder især blandt dem, der har de længste videregående uddannelser, hvor andelen af det første år i ledighed i gennemsnit steg med 1,2 procentpoint for studieårgang 2024 i forhold til studieårgang 2023. De øvrige uddannelsesniveauer har også haft en stigning, men af mere beskeden karakter. For de korte videregående uddannelser var der blot en stigning på 0,1 procentpoint, for de mellemlange videregående uddannelser var stigningen på 0,6 procentpoint, mens de erhvervsfagligt uddannede havde en stigning på 0,4 procentpoint.
I de seneste syv-otte år har der været et tydeligt hierarki mellem uddannelsesniveauerne, når det gælder dimittendledighed. De erhvervsfagligt uddannede ligger klart lavest (7,2 pct. for 2024), herefter følger korte videregående uddannelser (12,7 pct. for 2024), mellemlange videregående uddannelser (17,4 pct. for 2024) og lange videregående uddannelser (23,3 pct. for 2024).
For alle uddannelsesniveauerne, men især for de lange videregående uddannelser, var der et stort dyk i dimittendledigheden fra årgang 2020 til årgang 2022, og trods den stigende tendens i de seneste par år, er dimittendledigheden stadig markant under niveauet for perioden 2012-2020. Det store fald mellem årgang 2020 og 2021 hænger i høj grad sammen med, at den fulde effekt af den ledighedsbaserede dimensionering ramte i denne periode samtidig med, at arbejdsmarkedet var præget af udbredt mangel på medarbejdere. Udviklingen i dimittendledigheden i det seneste år afspejler også arbejdsmarkedets seneste udvikling, hvor der har været en svag stigning i ledigheden, og hvor manglen på medarbejdere har været aftagende.
De overordnede tal for de forskellige uddannelsesniveauers dimittendledighed dækker over store forskelle mellem fagområderne. I det følgende gennemgås hver af de fire uddannelsesområdet kortfattet.
Erhvervsfagligt uddannede
De erhvervsfagligt uddannede inddeles i ti hovedområder, hvor de to klart største er Omsorg, sundhed og pædagogik og Kontor, handel og forretningsservice. Generelt er dimittendledigeden lav for alle områder med undtagelse af Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion (hvor den store uddannelsesgruppe er digital media og web-integrator), som med en dimittendledighed på 28,5 pct. for 2024 adskiller sig markant fra de øvrige. Det næsthøjeste er Oplevelsesområdet (der blandt andet omfatter frisører) med 8,7 pct.
Kilde: DI ud fra data fra Danmarks Statistik
Det er Teknologiområdet cykel-, auto- og skibsmekanik mv. (hvor personvognsmekanikere er den store gruppe), som for 2024 havde lavest dimittendledighed med 4,0 pct.
Korte videregående uddannelser
Inden for de korte videregående uddannelser er det samfundsfaglige område klart størst. Det omfatter blandt andet uddannelser som finansøkonom og handels- og markedsføringsøkonom. Området har også en dimittendledighed for 2024, der med 13,0 pct. ligger meget tæt på gennemsnittet for hele KVU. Bortset fra Politi og forsvar, som med 0,1 pct. i dimittendledighed for 2024, er i en gruppe helt for sig, udgøres ekstremerne mht. dimittendledighed af de meget små områder maritimt (lavest med 4,0 pct.) og Kunstnerisk (højest med 31,3 pct.).
Kilde: DI ud fra data fra Danmarks Statistik
Mellemlange videregående uddannelser
De mellemlange videregående uddannelser domineres af fire hovedområder, hvor det pædagogiske (der omfatter både pædagoger og lærere) er det største. Herefter følger det sundhedsfaglige (der omfatter sygeplejersker), samfundsfaglige (hvor socialrådgivere er største gruppe) og teknisk (kortere ingeniøruddannelser). Politi og forsvar findes også som et område blandt mellemlange videregående uddannelser og også her med ekstrem lav ledighed (0,9 pct. for 2024). Det er Kunstnerisk, som har højest dimittendledighed (35,3 pct. for 2024) efterfulgt af Medier og Kommunikation (32,0 pct. for 2024). Af de store områder er det Sundhedsfaglig, som har lavest dimittendledighed (11,9 pct. for 2024) trods en stigning på 1,9 procentpoint fra 2023 til 2024.
Kilde: DI ud fra data fra Danmarks Statistik
Lange videregående uddannelser
Samfundsvidenskab er det klart største område blandt de lange videregående uddannelser efterfulgt af Teknisk videnskab. Humanistisk og teologisk er det tredjestørste område med godt 2.700 dimitterede i 2024. Det er inden for Humanistisk og teologisk, at man finder den højeste dimittendledighed med 39,9 pct. for 2024. Det er dog kun en smule højere end Kunstnerisk, som lå på 36,6 pct. for 2024. Sundhedsvidenskab ligger klart lavest med 14,8 pct. i 2024 efterfulgt af Samfundsvidenskab med 18,5 pct. Også områderne Teknisk (der omfatter de lange ingeniøruddannelser) og Jordbrug, natur og miljø havde en dimittendledighed for 2024-årgangen, der lå lavere end gennemsnittet for alle lange videregående uddannelser.
Kilde: DI ud fra data fra Danmarks Statistik
Sådan gjorde vi
Dimittender er opgjort på studieårgange, dvs. personer, der er dimitteret inden for et studieår gående fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år.
Dimittendårgangen 2024 beskriver således dimittender, som færdiggjorde deres videregående uddannelser fra oktober 2023 til september 2024.
Ledighedsoplysningerne kommer fra forløbsdatabasen Dream på månedsbasis målt medio hver måned og er tilgået via Danmarks Statistiks forskersordning.
Dimittendledigheden bag beregningerne er opgjort som den gennemsnitlige ledighed opgjort for den første til den tolvte måned efter dimission. Er en dimittend for eksempel ledig i seks måneder ud af de første tolv måneder efter dimission og er i beskæftigelse, på anden ydelse eller er selvforsørgende i de øvrige måneder, så indgår vedkommende med 50 pct. ledighed i den samlede gennemsnitlige ledighed for alle dimittender.
Ledige er defineret som bruttoledige, dvs. dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.
Populationen af dimittender er betinget af, at de er i befolkningen 1. januar året efter, at de dimitterer. Dimittender, der har forladt Danmark efter endt uddannelse, indgår således ikke i populationen.