Dobbelt så mange kvinder som mænd oplever, at deres køn sætter begrænsninger for deres valg i livet
Der er markante kønsforskelle i opfattelsen af ligestilling i Danmark anno 2026. En rundspørge fra DI viser, at kvinder i væsentligt højere grad end mænd oplever at være begrænset af deres køn, og at ligestillingen på arbejdsmarkedet halter. Særligt yngre mænd og kvinder opfatter ligestillingsdebatten i Danmark som polariseret.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af analysebureauet Ipsos på vegne af DI viser, at der er en betydelig kønsmæssig kløft i den danske befolknings oplevelse af, om der er ligestilling på det danske arbejdsmarked.
Det er blot 27 pct. af danskerne, som mener, at der i høj eller meget høj grad er kønsligestilling på arbejdsmarked i Danmark. Ved at opdele respondenterne på køn, afsløres der en stor kønskløft i vurderingen af, om der er ligestilling i Danmark. Væsentligt flere kvinder end mænd mener nemlig, at det halter med ligestillingen på det danske arbejdsmarked. 37 pct. af den mandlige befolkning svarer, at der i høj eller meget høj grad er ligestilling på arbejdsmarkedet, mod kun 18 pct. af kvinderne. Det svarer til, at dobbelt så mange mænd som kvinder mener, at der er ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet i Danmark.
Omvendt er der markant flere kvinder (34 pct.) sammenlignet med mænd (21 pct.), der mener, at der slet ikke eller kun i lav grad er ligestilling på arbejdsmarkedet.
Anm.: N = 500
Kilde: Ipsos og DI
Når respondenterne inddeles i aldersgrupper, har alder stort set ingen betydning for, hvor mange mænd, som i høj eller meget høj grad mener, at der er kønsligestilling på arbejdsmarkedet. Knap fire ud af ti mænd i alderen 18-64 år mener, at der i høj eller meget høj grad er ligestilling på arbejdsmarkedet. For mænd i aldersgruppen 65-75 år er andelen en smule lavere.
Blandt de adspurgte kvinder er andelen derimod størst blandt de 18-34-årige, idet 22 pct. oplever, at der i høj eller meget høj grad er ligestilling på arbejdsmarkedet. Omvendt er der færrest af de 35-44-årige kvinder, som mener, at der i høj eller meget høj grad er ligestilling på arbejdsmarkedet, da det er tilfældet for blot 8 pct.
Anm.: N = 137
Kilde: Ipsos og DI
Der er også forskelle i holdningen til ligestilling på arbejdsmarkedet, når der ses på tværs af respondenternes uddannelsesbaggrund. Den største kønsmæssige forskel findes blandt respondenter, hvis højeste fuldførte uddannelsesniveau er grundskole eller gymnasial uddannelse (også kaldet ufaglært). Knap hver anden mand med en uddannelsesbaggrund som ufaglært vurderer, at der er i høj eller meget høj grad er ligestilling på arbejdsmarkedet, mod blot en ud af ti kvinder med samme uddannelsesniveau.
For kvinder stiger andelen, der i høj eller meget høj grad mener, at der er ligestilling på arbejdsmarkedet, med uddannelsesniveauet. Det betyder også, at kønsforskellen i vurderingen af, om der er ligestilling på arbejdsmarkedet, mindskes, i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Henholdsvis 24 pct. og 27 pct. af kvinderne med en mellemlang og lang videregående uddannelse mener, at der er ligestilling på arbejdsmarkedet. På tværs af aldersintervallerne er andelen af kvinder, der i høj eller meget høj grad mener, at der er ligestilling på arbejdsmarkedet, dog lavere end for mændene.
Anm.: N = 137
Kilde: Ipsos og DI
Størstedelen af de yngre kvinder oplever, at deres køn sætter begrænsninger for deres valg i livet
Respondenterne er også blevet spurgt ind til, om de oplever, at deres køn har sat begrænsninger for deres valg i livet. Respondenterne er her spurgt ind til oplevelsen af begrænsninger for deres valg i livet generelt og ikke specifikt i forhold til det danske arbejdsmarked.
Generelt danner der sig et billede af, at kvinder i højere grad end mænd oplever, at deres køn har sat begrænsninger for deres valg i livet. 42 pct. af kvinderne har oplevet, at deres køn (i enten nogen, høj eller meget høj grad) har sat begrænsninger for deres valg i livet, mens kun 21 pct. af mændene har haft samme oplevelse.
For både mænd og kvinder er det knap en fjerdedel, som i lav grad oplever, at deres køn har været begrænsende for deres valg i livet. Der er en væsentlig større kønsforskel blandt dem, som angiver, at de slet ikke har oplevet, at deres køn har sat begrænsninger for deres valg i livet. Det er nemlig tilfældet for 51 pct. af mændene mod 31 pct. af kvinderne.
Anm.: N = 500
Kilde: Ipsos og DI
Særligt yngre kvinder oplever begrænsninger for deres valg i livet som følge af deres køn. Mere end seks ud af ti kvinder i aldersgruppen 18-34 år har oplevet, at valg i livet har været begrænset af deres køn i enten nogen, høj eller meget høj grad. Modsat har blot fire ud af ti mænd i samme aldersgruppe samme oplevelse.
For de adspurgte kvinder gælder det, at jo ældre de er, jo færre har oplevet, at deres køn har sat begrænsninger for valg i livet. For mænd ses en lignende tendens, dog mindre entydigt. For mænd i alderen 65-75 år er det blot 3 pct., der har oplevet, at deres køn har været en begrænsende faktor for deres valg i livet.
Anm.: N = 161
Kilde: Ipsos og DI
Mange danskere mener, at ligestillingsdebatten er polariseret
En overvejende del af de adspurgte respondenter opfatter debatten om ligestilling i Danmark som polariseret. Det gælder på tværs af kønnene. 57 pct. af mændene og 48 pct. af kvinderne mener, at ligestillingsdebatten er polariseret i enten nogen, høj eller meget høj grad. Det er dog værd at fremhæve, at resultaterne også viser, at der er mange af respondenterne, som har svært ved at tage stilling til, om de opfatter ligestillingsdebatten som polariseret – nemlig 20 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne.
Anm.: N = 500
Kilde: Ipsos og DI
Det er særligt de yngre respondenter, der mener, at ligestillingsdebatten er polariseret. For både mænd og kvinder er der flest blandt aldersgruppen 18-34 år, der mener, at ligestillingsdebatten i høj eller meget høj grad er polariseret.
Blandt de ældre aldersgrupper er opfattelsen af polarisering mindre udtalt, men her ses i højere grad en kønskløft. Blandt mænd i alderen 45-64 år og 65-75 år vurderer 18 pct., at debatten i høj eller meget høj grad er polariseret, mens det tilsvarende gælder for henholdsvis 11 pct. og 10 pct. af kvinderne i de samme aldersgrupper.
Anm.: N = 91
Kilde: Ipsos og DI
Sådan gjorde vi
Resultaterne i denne analyse er baseret på et spørgeskema, som analysebureauet Ipsos har udsendt på vegne af DI.
Svarene er blevet indhentet i perioden fra 20. februar til 23. februar 2026. I analysen indgår svar fra 500 respondenter. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18-75 år på tværs af køn og bopælsregion.
I analysen indgår køn som en binær variabel. Ingen respondenter har angivet svarmuligheden ”Andet” i baggrundsspørgsmålet, hvor de bedes angive deres køn.
I analysen anvendes der forskellige grupperinger af svarmulighederne. For de to spørgsmål ”Mener du, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark?” og ”Opfatter du debatten om ligestilling i Danmark som polariseret?”, hvor respondenterne bliver bedt om at tilkendegive deres vurdering, fokuseres der på yderkategorierne ”i høj grad” og ”i meget høj grad”.
I spørgsmålet ”Har du oplevet, at dit køn har sat begrænsninger for dine valg i livet?” svarer respondenterne på baggrund af egne erfaringer. Her fokuseres der på svarmulighederne ”i nogen grad”, ”i høj grad” og ”i meget høj grad”, idet alle tre kategorier fortolkes som udtryk for en faktisk oplevelse af at have været begrænset.
