Flere i bunden og færre i toppen - matematisk bekymring på stx

Alt for mange elever består ikke den skriftlige matematikeksamen på stx. I 2025 dumpede mere end hver femte elev matematik B, mens lidt over hver syvende ikke bestod matematik A.  

Det peger på en væsentlig faglig udfordring. Tidligere analyser fra Dansk Industri indikerer samtidig, at en del af forklaringen kan hænge sammen med de utilstrækkelige matematikforudsætninger, eleverne forlader folkeskolen med.

Problemet rækker ud over blot tallet i karakterbladet. Matematik er adgangskrav til ingeniøruddannelserne, IT-uddannelserne og en lang række andre STEM-uddannelser, som erhvervslivet i høj grad efterspørger kvalificeret arbejdskraft fra. Hver elev, der ikke lykkes med matematik i gymnasiet, mister i mange tilfælde samtidig sin direkte adgang til de uddannelser, der fører til de jobprofiler, som virksomhederne i høj grad efterspørger.

Billedet for dem, der dumper er desuden ikke kønsneutralt. De unge mænd dumper hyppigere den skriftlige matematikeksamen sammenlignet med de unge kvinder, men kløften mellem de to køn afhænger af niveauet. På matematik A dumper både mænd og kvinder i nogenlunde samme grad, men på matematik B er det helt anderledes. Her dumper hver fjerde mand, hvor det tilsvarende er hver femte kvinde.  

Færre og færre får topkarakterer

Udfordringen handler ikke blot om dem, der ikke består. Eksamensresultaterne i matematik på stx har et dobbeltsidigt problem: Samtidig med at flere dumper, bliver der også færre, der får topkarakterer.

Retter man blikket mod de elever, der klarer sig bedst i den skriftlige matematikeksamen, er der færre og færre, der får topkarakterer. Den mest markante udvikling er, at der i 2023 var 40 pct. af eleverne, der fik topkarakterer til eksamen i skriftlig matematik på A-niveau, og tilsvarende var det kun 29 pct. i 2025. Der er dermed tale om et fald på 11 pct.-point.

Det tyder på, at talentmassen med stærke matematiske kompetencer bliver mindre og mindre, hvilket udfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner, særligt fx STEM-uddannelserne. Man kan frygte, at færre kvalificerede ansøgere vil betyde, at det faglige niveau på de videregående uddannelser bliver presset ned af denne udvikling.  

Også hvad angår topkarakterer er der kønsforskelle. Ligesom tendensen i de skriftlige matematikeksamenskarakterer på stx, afhænger kønsforskellene for topkarakterer også af, om det er matematik på A- eller B-niveau. På A-niveau har mænd en svag fordel i toppen, mens kvinderne har den på B-niveau.  

På matematik A er det de unge mænd, der opnår topkarakterer hyppigst. 32 pct. af mændene får 10 eller 12 mod 27 pct. af kvinderne. Det er en forskel på fem pct.-point. Men det er værd at bemærke, at forskellen ikke er dramatisk — og at den eksisterer side om side med, at mænd også dumper lidt hyppigere. Det peger på en større spredning i de mandlige resultater på A-niveauet: flere i toppen, men også flere i bunden.

På matematik B er billedet omvendt. Her får 20 pct. af kvinderne topkarakterer mod kun 16 pct. af mændene. Kvinder klarer sig altså stærkere i begge ender på dette niveau — de dumper mindre og får topkarakterer oftere.