Analyser

Et arbejdsmarked i modvind: Udfordringer og udvikling på Fyn

Fyn står over for en række arbejdsmarkedsmæssige udfordringer, som både knytter sig til langsigtede strukturelle forhold og til den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. Samlet peger en række indikatorer på, at arbejdsmarkedet på Fyn udvikler sig langsommere end på landsplan, samtidig med at befolkningssammensætningen forventes at lægge yderligere pres på arbejdsudbuddet i de kommende år.

Udviklingen i antallet af lønmodtagere på Fyn har over en længere periode været parallel med Danmark som helhed, men siden 2023 har væksten i beskæftigelsen på Fyn ikke fulgt samme tempo som resten af landet, jf. figuren. En lavere vækst i antallet af lønmodtagere kan være udtryk for både demografiske forhold, erhvervsstruktur og lokale arbejdsmarkedsforhold.

Kilde: Danmarks Statistik

Højere ledighed og lavere beskæftigelsesfrekvens

Ledigheden på Fyn ligger på 3,4 pct., hvilket er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet, jf. figuren. Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen på Fyn 73,5 pct., mens landsgennemsnittet er 76,3 pct. Kun Bornholm har en lavere beskæftigelsesfrekvens.

Det betyder, at en mindre andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse sammenlignet med resten af landet. Kombinationen af højere ledighed og lavere beskæftigelsesfrekvens peger på, at arbejdsmarkedet på Fyn i mindre grad omsætter arbejdskraftspotentialet til faktisk beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik

Demografisk udvikling med flere ældre

Den demografiske udvikling peger som i resten af landet mod en stigende andel ældre borgere på Fyn i de kommende år. Andelen af borgere over 70 år forventes at stige fra 17 pct. i 2025 til 22 pct. i 2046, hvorefter udviklingen flader ud. Stigningen er særligt markant i perioden 2025-2035, jf. figuren.

En voksende andel ældre kan påvirke arbejdsmarkedet ved, at en større del af befolkningen befinder sig uden for arbejdsstyrken, samtidig med at efterspørgslen efter arbejdskraft i blandt andet velfærdssektoren kan stige. Udviklingen kan dermed få betydning for forholdet mellem arbejdsudbud og forsørgelsesbehov.

Kilde: Danmarks Statistik

Lavere andel internationale medarbejdere

Andelen af internationale arbejdstagere er lavere på Fyn end på landsplan. På Fyn udgør internationale medarbejdere 10 pct. af de fuldtidsbeskæfti-gede, mens landsgennemsnittet er 14,12 pct., jf. figuren.
Samtidig er andelen på landsplan steget hurtigere end på Fyn, og særligt de seneste fem år har udviklingen på Fyn været præget af stagnation. Det peger på, at international arbejdskraft i mindre grad har bidraget til arbejdsudbud-det på Fyn sammenlignet med resten af landet.

Kilde: Jobindsats

Uddannelsesprofil adskiller sig fra landsgennemsnittet

Ser man på uddannelsesniveauet, er der særligt to forhold, der skiller sig ud på Fyn. For det første er andelen med erhvervsfaglig uddannelse højere end landsgennemsnittet. Hvor landsgennemsnittet for andelen af erhvervsfagligt uddannet er 27 pct. er den 29 pc.t på Fyn.

For det andet er andelen med lange videregående uddannelser lavere. Hvor andelen af borgere med en lang videregående uddannelse på landsplan i 2024 lå på 13 pct. var den på Fyn på 10 pct.

Det peger på en arbejdsstyrkeprofil, hvor faglært arbejdskraft fylder relativt mere, mens andelen med længere akademiske uddannelser er mindre end på landsplan. Det kan have betydning for udviklingen af arbejdsmarkedet og for hvilke typer jobfunktioner og brancher, der har de bedste muligheder for udvikling i området. Samtidig kan det være en udfordring ift. udviklingen i produktiviteten.

Samlet vurdering

Samlet tegner der sig et billede af et arbejdsmarked på Fyn med flere paral-lelle udfordringer. På den ene side er der strukturelle forhold som aldring i befolkningen og en arbejdsstyrkeprofil, der adskiller sig fra landsgennemsnit-tet. På den anden side viser aktuelle indikatorer som ledighed, beskæftigel-sesfrekvens og udviklingen i lønmodtagere, at arbejdsmarkedet klarer sig svagere end landsgennemsnittet.

Det peger samlet på, at Fyn står i en situation, hvor både demografiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold påvirker mulighederne for vækst i 5
beskæftigelsen. Hvis Fyn formår at vende erhvervsudviklingen og skabe fremgang, ligger landsdelen imidlertid godt ift. at tiltrække arbejdskraft fra både Øst- og Vestdanmark.

Relateret indhold