Kandidatstuderende med studiejob kommer hurtigere i beskæftigelse som nyuddannede

Der er en tydelig tendens til, at kandidatstuderende, som har et job sideløbende med studiet, har væsentligt højere beskæftigelsesgrad som nyuddannede sammenlignet med de kandidatstuderende, som ikke arbejdede ved siden af studiet.

Kandidatstuderende, som har arbejdet mindst 15 timer ugentligt i gennemsnit over de sidste to år som studerende, har en beskæftigelsesgrad på 72 pct. de første to måneder efter endt uddannelse. Tilsvarende er beskæftigelsesgraden blot 9 pct. for de kandidatstuderende, som ikke havde et job i løbet af de sidste to år inden, de fuldførte deres kandidatuddannelse.

Det ses også, at beskæftigelsesgraden for nyuddannede kandidater stiger støt med antallet af ugentlige løntimer ved siden af studiet. Kandidatstuderende, der i gennemsnit arbejdede op til fem timer ugentligt i løbet af de sidste to år som studerende, har en beskæftigelsesgrad på 24 pct. de første to måneder efter endt uddannelse. Det er en beskæftigelsesgrad, der er mere end dobbelt så høj som den tilsvarende beskæftigelsesgrad på 9 pct. for kandidatstuderende uden studiejob.

Samme billede tegnes, når dimittenders beskæftigelsesgrad i stedet måles i løbet af de første 12 måneder efter endt uddannelse. Også her har kandidatstuderende med studiejob højere beskæftigelsesgrad end kandidatstude-rende uden lønnet beskæftigelse i løbet af de sidste to år på studiet, og jo mere de har arbejdet, jo højere er beskæftigelsesgraden. Dog er forskellene i beskæftigelsesgraderne for kandidatstuderende med og uden studiejob mindre sammenlignet med beskæftigelsesgraden målt allerede to måneder efter endt uddannelse. Det tyder på, at studiejob styrker dimittenders mulighed for at komme hurtigt i beskæftigelse.

Studiejob er udbredt blandt kandidatstuderende

De fleste kandidatstuderende har beskæftigelse sideløbende med deres studie. Ud af alle studerende indskrevet på en kandidatuddannelse har omkring seks ud af ti et studiejob. I 2024 lå andelen af kandidatstuderende med et studiejob på 64 pct.

Udbredelsen af studiejob blandt kandidatstuderende er ganske stabil over tid, dog er udbredelsen steget en smule siden årene under coronapandemien. Blandt alle, der var i gang med en kandidatuddannelse i november 2020, var det 57 pct., der havde et studiejob. Det steg til 63 pct. i 2022, hvorefter andelen er stagneret de følgende år. De lavere andele af kandidatstuderende med beskæftigelse ved siden af studiet i 2020 og 2021 skyldes muligvis, at coronapandemien påvirkede kandidatstuderendes beskæftigelsesmuligheder negativt.

Særligt to af universiteternes fem hovedområder skiller sig ud i udbredelsen af studiejob hos kandidatstuderende. Det ses ved at opdele de kandidatstuderende på, hvilket hovedområde deres uddannelse hører under.

Den højeste andel af kandidatstuderende med et studiejob findes på det sundheds- og samfundsvidenskabelige hovedområde. I 2024 er det syv ud af ti kandidatstuderende inden for sundheds- og samfundsvidenskab, som har beskæftigelse ved siden af studiet. Samfundsvidenskab er også det største hovedområde – målt på antallet af studerende – og dækker over 37 pct. af alle kandidatstuderende.

Studiejob er betydeligt mindre udbredt blandt studerende på kandidatuddannelser inden for humaniora, naturvidenskab og teknisk videnskab. Her er det mellem 57 pct. og 58 pct. af de studerende, der har et studiejob.

Det betyder, at der er en forskel på 14 procentpoint mellem andelen af studerende med studiejob på sundhedsvidenskabelige- og humanistiske kandidatuddannelser, hvilket er de to hovedområder, hvor studiejob er henholdsvis mest og mindst udbredt.

Det bemærkes, at det ikke er muligt at skelne mellem studierelevant og ikke-studierelevant beskæftigelse, ligesom det ikke er muligt at måle ulønnet beskæftigelse, f.eks. frivilligt arbejde og praktikforløb (også kaldet projektorienteret forløb).