Mere end otte ud af ti elever i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed
Hele 86 pct. af eleverne i juniormesterlære er i virksomhedspraktik. Det vidner om, at virksomhederne tager et meget stort ansvar i den nye ordning. Der er indikationer på en sammenhæng mellem andelen af elever i en kommune, der ikke består dansk og matematik, og tilmeldingen til juniormesterlære, men også et uindfriet potentiale i en række kommuner.
Juniormesterlære er indført fra skoleåret 2025/2026 og er et tilbud til de elever i folkeskolens 8. og 9. klasser, der ønsker en mere varieret og praktisk orienteret skolegang. Elever i juniormesterlære er svarende til én til to dage om ugen i praktik i en virksomhed eller i et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, en forberedende grunduddannelse (FGU) eller en ungdomsskole. Resten af ugen får eleverne almindelig undervisning i folkeskolen, men i færre fag (som minimum dansk og matematik).
Dansk Industri har i februar-april 2026 indsamlet oplysninger fra alle landets kommuner om elever i juniormesterlære. Svarene viser bl.a., at 2.551 elever i de 98 kommuner er i juniormesterlære, svarende til 2,6 pct. af eleverne i folkeskolens 8. og 9. klasser.
Langt størstedelen af eleverne i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed
Dansk Industris rundspørge viser, at langt størstedelen af eleverne i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed. I denne sammenhæng dækker begrebet virksomhed over både private og offentlige virksomheder, organisationer og enheder, der er registreret I CVR-registret. 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i praktik i en virksomhed, hvilket i praksis betyder, at danske virksomheder har budt mere end 2.100 folkeskoleelever inden for i juniormesterlære. 9 pct. er i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, og samlet 4 pct. af eleverne er i praktiske undervisningsforløb på en FGU eller en ungdomsskole. Elever, der er grupperet i ”uden for kategori”, udgør 1 pct. og omfatter bl.a. elever i Ballerup Kommune, der er i praktik i en virksomhed og i et praktisk undervisningsforløb på samme tid.
Anm.: En virksomhed kan være alle private og offentlige virksomheder, organisationer og enheder, så længe de er registreret i CVR-registret. Odsherred Kommune har ikke oplyst fordelingen af elever i juniormesterlære og indgår derfor ikke i figuren.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt alle landets kommuner
At 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i praktik i en virksomhed vidner om, at virksomhederne allerede i ordningens første år har taget et stort ansvar for den gruppe af unge, som har gavn af et uddannelsesforløb med et mere praktisk indhold. Det vidner også om, at elever, forældre og kommuner har gjort en aktiv indsats for at få eleverne i praktik. Elever og forældre skal nemlig i udgangspunkt selv finde en praktikplads hos en virksomhed, hvorimod kommunen skal tilbyde elever, der ikke har en praktikplads, et praktisk undervisningsforløb. Kommunerne har dog også et incitament til at hjælpe elever i praktik, bl.a. fordi det er forbundet med udgifter for kommunen at have eleverne i praktiske undervisningsforløb, hvilket ikke er tilfældet for praktik.
Store geografiske forskelle
Der er store geografiske forskelle i tilmeldingen til juniormesterlære. Generelt ses det, at ordningen er mest populær i oplandskommuner (f.eks. Hedensted og Rebild) og landkommuner (f.eks. Lolland og Langeland), hvor tæt på 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse er i juniormesterlære. Modsat er ordningen mindst udbredt i storbykommuner (f.eks. Aarhus og Aalborg) og hovedstadskommuner (f.eks. Albertslund og Gentofte), hvor omkring 1 pct. er i juniormesterlære. I provinsbykommuner (f.eks. Viborg og Næstved) er 2,2 pct. i juniormesterlære, hvilket er tæt på landsgennemsnittet på 2,6 pct.
Anm.: Inddelingen i kommunetyper følger Danmarks Statistiks kategorisering.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt landets kommuner
Der er også geografiske forskelle i andelen af elever i juniormesterlære, der er i praktik i en virksomhed. Den højeste andel ses for provinsbykommuner, hvor hele 93,9 pct. af eleverne i juniormesterlære er i praktik i virksomheder. Oplands-, hovedstads- og landkommuner ligger alle relativt tæt på landsgennemsnittet på 85,7 pct. Storbykommunerne skiller sig markant ud, idet kun 43,5 pct. af eleverne i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed.
Det bemærkes, at det kun er Odense, Aarhus og Aalborg, der defineres som storbykommuner. I Odense er det samtlige af kommunens 20 elever i juniormesterlære, der er i praktik i en virksomhed, mens det for Aarhus gælder for 15 ud af 16 elever. Gennemsnittet for storbykommuner bliver således trukket ned af Aalborg, hvor kun 25 af kommunens 102 elever i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed. De resterende 77 elever er i et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse.
Aalborg Kommune har en høj andel juniormesterlæreelever i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsskole, da kommunen gennem flere skoleår har været en del af forsøget ”eud 8/9”. Forsøget har til formål at afprøve, om en reduceret fagrække kombineret med praktiske forløb på en erhvervsskole for elever i 8. og 9. klasse får flere elever til at gennemføre folkeskolen og søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Elever, der deltager i eud 8/9-forsøget, skal registreres som juniormesterlæreelever.
Anm.: Inddelingen i kommunetyper følger Danmarks Statistiks kategorisering. Odsherred Kommune har ikke oplyst fordelingen af elever i juniormesterlære og indgår derfor ikke i figuren.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt landets kommuner
Langt størstedelen af eleverne i juniormesterlære er drenge
Juniormesterlæreordningen har vist sig markant mere populær blandt drengene end pigerne. Tre ud af ti elever i juniormesterlære er piger. Andelen af piger i juniormesterlære er således endnu lavere end optaget til erhvervsuddannelserne, hvor 37 pct. er kvinder.1
Anm.: Lejre og Middelfart kommuner har ikke oplyst kønsfordelingen, hvorfor de ikke indgår i figuren.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt alle landets kommuner
Sammenhæng mellem andelen af elever, der ikke består dansk og matematik, og andelen af elever i juniormesterlære
Elever i juniormesterlære afslutter folkeskolen med en særlig afgangseksamen, ”afgangseksamen med juniormesterlære”, hvor eleven alene skal aflægge de bundne prøver i dansk og matematik. Såfremt eleven består de to fag og gennemfører en evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet, har eleven bestået afgangseksamen. Denne afgangseksamen giver adgang til erhvervsuddannelserne (uden eux), men ikke de øvrige ungdomsuddannelser. Juniormesterlære begrænser således uddannelsesmulighederne efter folkeskolen, og det er derfor en afgørende beslutning for en elev at vælge at gå i juniormesterlære.
Selvom juniormesterlære er et tilbud til alle elever, er det i lyset af ovenstående rimeligt at antage, at juniormesterlære særligt er et attraktivt tilbud for elever, som ikke trives i en boglig undervisning, som er i risiko for ikke at bestå folkeskolens fulde afgangseksamen, og som i en tidlig alder ved, at de vil gå en erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Ved at komme i juniormesterlære kan de elever måske få motivationen tilbage, overskue det mindre antal dage i skolen og derved få en afgangseksamen med juniormesterlære, hvorved de får adgang til erhvervsuddannelserne. Det er ligeledes i overensstemmelse med den politiske ambition om, at ordningen vil være medvirkende til, at flere elever får en afgangseksamen.2
Denne antagelse bekræftes i nogen grad af rundspørgen. Der ses indikationer på en sammenhæng mellem andelen af elever, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2024/2025, og andelen af elever i juniormesterlære i en kommune. Lolland Kommune er eksempelvis den kommune i landet, hvor den højeste andel ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025 (33,0 pct.), men også en af de kommuner, hvor den højeste andel er i juniormesterlære (10,3 pct.). Omvendt var der færrest, der ikke bestod både dansk og matematik i Gentofte Kommune (3,5 pct.), og her er kun 1,0 pct. i juniormesterlære.
Denne sammenhæng kan være med til at forklare den betydelige geografiske variation beskrevet tidligere, hvor oplands- og landkommuner har en relativt høj andel af elever i juniormesterlære, og storby- og hovedstadskommuner omvendt har en relativt lav andel. Dansk Industri har i en tidligere analyse vist, at andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik, er højest i netop land- og oplandskommuner og lavest i storby- og hovedstadskommuner.3
Anm.: Data for andel i juniormesterlære er indhentet februar-april 2026, mens andel elever, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, er opgjort for skoleåret 2024/2025. Økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er ikke inkluderet i figuren.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt alle landets kommuner samt Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk
Hvis man skal vurdere, om juniormesterlæreordningen har et uindfriet potentiale i de enkelte kommuner, er det således også nødvendigt at tage højde for, at andelen af elever, der ikke består dansk og matematik, varierer betydeligt mellem kommunerne. Man kan med andre ord ikke måle alle kommuner op imod Børne- og Undervisningsministeriets vurdering af, at 5 pct. af en årgang vil tilmelde sig juniormesterlæreordningen på landsplan, som under alle omstændigheder ikke udgør en egentlig politisk målsætning.
På den baggrund er der umiddelbart et uforløst potentiale i en række kommuner. I eksempelvis Vordingborg og Guldborgsund kommuner bestod 30 pct. ikke både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025, men kun hhv. 4,3 pct. og 5,2 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse er i juniormesterlære. I Fredericia Kommune bestod 26,2 pct. ikke både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025, og kun 3,1 pct. af eleverne er i juniormesterlære, mens det i Haderslev var 24,7 pct., der ikke bestod dansk og matematik, og kun 2 pct. er i juniormesterlære.
Omvendt er der kommuner, hvor flere elever er tilmeldt juniormesterlære og dermed ikke afslutter folkeskolen på almindelig vis, end man skulle forvente ud fra andelen, der ikke består dansk og matematik. I Rebild og Langeland kommuner var det hhv. 11,1 og 12,2 pct. af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025, og i de to kommuner er det hhv. 11,2 og 11,8 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære.
Top 10 kommuner med størst andel elever i juniormesterlære
|
Kommune |
Andel i juniormesterlære |
Andel, der ikke bestod både dansk og matematik, skoleåret 2024/2025 |
|
Langeland |
11,8% |
12,2% |
|
Rebild |
11,2% |
11,1% |
|
Lolland |
10,3% |
33,0% |
|
Odsherred |
9,9% |
25,0% |
|
Hedensted |
8,6% |
12,6% |
|
Faxe |
7,6% |
24,8% |
|
Thisted |
6,9% |
21,5% |
|
Varde |
6,9% |
15,4% |
|
Holbæk |
6,6% |
26,9% |
|
Jammerbugt |
6,5% |
13,6% |
Anm.: Data for andel elever i juniormesterlære er indhentet februar-april 2026, mens andel elever, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, er opgjort for skoleåret 2024/2025. Økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er ikke medtaget i opgørelsen af top 10 kommuner.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt landets kommuner samt Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk
Stor frihed for kommunerne til at tilpasse ordningen til deres behov
Kommunerne har i vidt omfang mulighed for at planlægge juniormesterlæreordningen fleksibelt efter lokale ønsker og behov. Det gælder bl.a., om kommunerne vælger at samle eleverne i én klasse på en eller flere af kommunens folkeskoler, eller om eleverne kan fortsætte i deres oprindelige klasser. 44 kommuner har angivet, at eleverne er blevet i deres oprindelige stamklasser, mens 26 kommuner har angivet, at de har samlet eleverne i udvalgte klasser udelukkende for elever i juniormesterlære. De resterende kommuner har valgt en helt tredje model, f.eks. en kombinationsmodel.
Anm.: Summerer til 99, da én af de 98 kommuner har angivet to forskellige modeller.
Kilde: Rundspørge af Dansk Industri blandt alle landets kommuner.
Flere kommuner har benyttet den store grad af frihed og sammensat deres egne juniormesterlæreforløb. Det gælder bl.a. Ballerup, Sorø, Skive og Nyborg kommuner.
Ballerup Kommune har tilrettelagt juniormesterlæreordningen sådan, at de fleste af eleverne kombinerer praktik i en virksomhed med et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsskole. I Ballerup Kommune er eleverne således i udgangspunktet én dag om ugen i den virksomhed, som de har en praktikaftale med, og én dag om ugen på erhvervsskolen NEXT, hvor de modtager undervisning.
Også Sorø og Skive kommuner har struktureret juniormesterlæreordningen i kombinationsforløb. Her starter eleverne deres juniormesterlære med henholdsvis 25 og 10 ugers undervisning på en erhvervs- eller ungdomsskole, hvorefter de starter i praktik i en virksomhed.
Nyborg Kommune har udviklet en model, hvor eleverne starter med ”forpraktik”, hvor eleven og virksomheden ser hinanden an. Hvis både elev og virksomhed herefter synes, at det er et godt match, konverteres forpraktikken til et juniormesterlæreforløb. Ifølge kommunen har denne model resulteret i juniormesterlæreforløb, som er bæredygtige.
Disse mange forskellige modeller vidner om den store lokale frihed, kommunerne har til at tilrettelægge ordningen, men også om, at der er et stort potentiale for vidensdeling af kommunernes erfaringer med de forskellige modeller.
Sådan gjorde vi
Dansk Industri har anmodet alle landets 98 kommuner om oplysninger om elever i juniormesterlære. Alle 98 kommuner er vendt retur på henvendelsen.
Data er indsamlet i perioden 10. februar til 20. april 2026. Det bemærkes, at der alene er tale om et øjebliksbillede for hver kommune, og at elever kan variere mellem praktik og praktiske undervisningsforløb. Der er tale om selvrapporterede data, medmindre andet er angivet.
Data om kommunernes elever, der ikke består både dansk og matematik, er hentet fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk. Data er trukket for skoleåret 2024/2025 og dækker over elever i 9. klasse på folkeskoler, specialskoler for børn, specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem samt behandlings- og specialundervisningstilbud for normalklasser og specialklasser.
Andel elever, der ikke består både dansk og matematik, beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der har aflagt alle bundne prøver i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, og som ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i enten ét eller begge fag.
Inddelingen i kommunetyper er sket på baggrund af Danmarks Statistiks klassifikation af kommunegrupper, Kommunegrupper, v1:2018.
Fodnoter
- Dansk Arbejdsgiverforening: Det kønsopdelte uddannelsesvalg lever fortsat – og bliver mere udbredt
- Børne- og Undervisningsministeriet: Juniormesterlære: Rammerne for en mere praktisk afslutning på folkeskolen er nu på plads
- Dansk Industri: Den faglige kløft mellem land og by er steget over de seneste ti år
