Et strømsvigt koster op mod 450 gange mere end selve elforbruget

Omkostningen ved at undvære strømmen er op mod 450 gange større end prisen for at bruge den. For et uvarslet strømsvigt på en time er forbrugerne i gennemsnit villige til at betale 706 kr. for hver kilowatt-time, der ikke når frem, jf. figuren nedenfor. Til sammenligning betaler en typisk forbruger omkring 1,6 kr. pr. kilowatt-time for selve strømleverancen.

Det viser en opgørelse på baggrund af Energistyrelsens seneste værdisætning af danske elforbrugeres betalingsvillighed for at undgå et strømsvigt.¹

Forskellen er også betydelig, når man holder den op mod det loft, som spot-prisen på el aldrig kan overstige. Dette prisloft ligger på knap 30 kr. pr. kilowatt-time. Selv under en ekstrem markedssituation med knaphed i elforsyningen, og hvor elprisen er på sit allerhøjeste, koster det altså kun en brøkdel af det, forbrugerne reelt taber, når der pludseligt ikke er strøm i stikkontak-ten.² 

Tabet er størst for industrivirksomhederne
Det er især erhvervslivet, der rapporterer høje omkostninger ved strømsvigt. For industrien er tabet ved en times afbrydelse opgjort til knap 1.450 kr. pr. kilowatt-time, mens husholdningerne taber omkring 186 kr., jf. figuren nedenfor. Handels- og servicevirksomheder ligger midt imellem med knap 580 kr. Kategorien industri følger Energistyrelsens afgrænsning og omfatter ud over fremstillingsvirksomheder også råstofindvinding og forsyningsvirksomheder som el- og vandforsyning samt affaldshåndtering.³

For industrivirksomheder skyldes det blandt andet, at selv kortvarige afbrydelser sætter store industrimaskiner ud af drift, hvilket koster i form af tabt produktion og ødelagte råvarer.⁴ Sådanne direkte omkostninger afhænger i mindre grad af afbruddets varighed, hvilket også er illustreret i figuren ovenfor ved, at de gennemsnitlige omkostninger pr. kWh for et afbrud på et døgn er under halvt så store. Det er kun for den offentlige sektor, at omkostningen pr. kWh ikke aftager med afbruddets varighed. Det skyldes, at tabet her primært består i den serviceværdi, der går tabt, mens strømmen er væk som for eksempel pleje, behandling, undervisning og administration.

Udover at virksomhederne generelt oplever høje omkostninger pr. kilowatt-time, der ikke bliver leveret, har de samtidig et relativt højt elforbrug. For eksempel bruger en industrivirksomhed i gennemsnit 135 gange så meget strøm i en gennemsnitlig vintertime som en husholdning, og det samlede tab ved et strømsvigt vokser i takt med det tabte elforbrug. Figuren nedenfor illustrerer en gennemsnitlig elforbrugers samlede forbrugeromkostninger ved et strømsvigt på et døgn. Her er der korrigeret for, at forbrugerne ikke skal betale for den manglende strøm og dermed sparer udgiften til forbrugs-prisen. Med andre ord er der tale om det tabte forbrugeroverskud.⁵

Det økonomiske tab for en gennemsnitlig industrivirksomhed er markant højere end for de øvrige repræsentative elforbrugere. Mens en industrivirksomhed i gennemsnit taber omkring 1 mio. kr. ved et strømafbrud på en dag, taber en gennemsnitlig husholdning ca. 500 kr.

Industrivirksomhedernes høje enhedsomkostninger ved strømsvigt signalerer, at de potentielt vil stå for en stor del af den samlede regning ved et afbrud. Selvom der i gennemsnit kun er ca. 200 industrivirksomheder i en kommune, så står de i gennemsnit for 35 pct. af kommunernes strømforbrug og knap 80 pct. af de samlede direkte forbrugeromkostninger ved et nedbrud på ét døgn.

Industriens elforbrug fylder i alle kommuner, men varierer geografisk

Omkostningsestimaterne ovenfor er baseret på gennemsnitsbetragtninger og tager ikke højde for heterogeniteten indenfor de forskellige typer af elforbrugere. En vigtig dimension er den geografiske forskel blandt elforbrugerne, fordi elforsyningens robusthed i høj grad er bestemt af forsyningens geospatiale topologi.

Der findes ikke offentligt tilgængelige data for elforbruget fordelt på både kommuner og forbrugertyper. I stedet er industrivirksomhedernes elforbrug på kommuneniveau estimeret på baggrund af offentligt tilgængeligt elforbrugsdata.⁶ Det beregnede elforbrug er illustreret i figuren nedenfor.

Af figurens vandrette akse fremgår det, at industriens andel af kommunens samlede årlige elforbrug varierer på tværs af landet fra omkring 20 pct. i de mindst industritunge kommuner til 69 pct. På baggrund af de estimerede tal for industrivirksomheder udgør industrien dermed en anselig andel af kommunernes elforbrug.

En høj industriandel er dog ikke ensbetydende med, at kommunens industriforbrug er højt. Dette er illustreret ved boblernes størrelse. Den samlede regning ved et strømafbrud vil i høj grad afhænge af, hvor stort et elforbrug, der rammes.

Industriens andel af kommunernes elforbrug siger dertil ikke noget om, hvor vigtig elforsyningen er for produktionen. Figurens lodrette akse viser her det gennemsnitlige elforbrug pr. industrivirksomhed i kommunen. Kommuner højt på aksen rummer virksomheder med et stort elforbrug, og det kan tyde på, at el udgør en vigtig del af produktionens input. Det kan være tegn på, at et strømsvigt her vil ramme den lokale industri hårdt.

Antagelser om selvforsikring nedjusterer betalingsvilligheden til at undgå et strømsvigt

Formålet med Energistyrelsens spørgeskemaundersøgelse er at give et bud på den gennemsnitlige betalingsvillighed for at undgå et strømsvigt; det vil sige en gennemsnitlig betalingsvillighed for elforsyningssikkerhed. Denne parameter kaldes for ’Value of Lost Load’ (VoLL) og anvendes blandt andet af Energinet til at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af tiltag til at forbedre forsyningssikkerheden (se beskrivelsen i faktaboksen nedenfor).

Baseret på elforbrugernes rapporterede svar er dansk betalingsvillighed for elforsyning i toppen blandt europæiske lande – ca. 37 pct. over Holland, som har den næsthøjeste betalingsvillighed på 515 kr. pr. kilowatt-time.⁷ 

Når Energistyrelsen dog opgør VoLL, påvirkes det endelige resultat af en central vurdering. Forsyningstilsynet vurderer, at alle forbrugsenheder i praksis kan og bør sikre deres egen elforsyning med et nødstrømsanlæg. I Energistyrelsens analyse er denne teknologi en dieselgenerator, som har en estimeret gennemsnitlig omkostning på 271 kr. pr. kilowatt-time. Forsyningstilsynet vurderer her, at elforbrugere reelt kan og bør investere i et sådant reserveanlæg så længe, at de forventede omkostninger ved strømafbrud er højere end dieselgeneratorens omkostning. Med andre ord kan og bør elforbrugerne selvforsikre sig, hvis de har incitament til det. Dieselgeneratoren fungerer dermed som en såkaldt ’backstop’-teknologi i elforsyningen.

I praksis ser Energistyrelsen i den endelige opgørelse helt bort fra elforbrugere, der bør selvforsikre sig.⁸ Det betyder alt andet lige, at den gennemsnitlige betalingsvillighed undervurderes, da elforbrugere med høje strømsvigts-omkostninger i stedet burde indgå med en betalingsvillighed svarende til backstop-teknologiens omkostning pr. forventet afbrud.

Af figuren nedenfor fremgår det, at korrektionen i elforbrugernes svar medfører, at den forbrugsvægtede betalingsvillighed falder med 75 pct. fra knap 706 kr. til 176 kr. pr. kilowatt-time. Korrektionen har dermed stor betydning for, hvordan forsyningssikkerheden i elsystemet værdisættes i samfundsøkonomiske analyser. I den europæiske kontekst betyder det også, at dansk værdisætning af elforsyningssikkerheden ryger ned på 3. pladsen efter Frankrig, som har en gennemsnitlig VoLL på 246 kr. pr. kilowatt-time.

Forsyningssikkerhed under stigende pres

Elforsyningen er en grundpille i et moderne samfund, og langt det meste af tiden er den så stabil, at vi tager den for givet. Danmark har en høj forsynings-sikkerhed for den tilkoblede forbrugskapacitet i international kontekst. I gennemsnit har de danske elforbrugere strøm i stikkontakten 99,99 pct. af tiden.⁹ Men forsyningssikkerheden er under stigende pres. På den ene side forventer Energinet en mærkbar stigning i antallet af afbrudsminutter efter 2030 som følge af manglende effekttilstrækkelighed.¹⁰ Og på den anden side er risikobilledet for det danske elnet under forandring. Klimaforandringer øger hyppigheden af ekstremvejr, og geopolitiske spændinger har sat fokus på kritisk infrastruktur som mål for sabotage og cyberangreb. Det taler for, at investeringerne i den danske strømforsyning fremadrettet bør afspejle både den stigende elafhængighed og det skærpede trusselsniveau.

Direkte og indirekte omkostninger ved strømsvigt

Denne analyse sætter kun tal på de direkte forbrugeromkostninger ved et strømsvigt, som kun er en delmængde af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, jf. figuren nedenfor.

Kaskadeeffekter, som potentielt kan mangedoble omkostningerne ved et strømsvigt, opstår, når strømsvigtet har indirekte konsekvenser på andet end forbrugernes elforbrug.¹¹ Det gælder for eksempel afledte svigt i flere dele af forsyningskæder, nedbrud i digital infrastruktur og adfærdsresponser som evakuering og hamstring. Dette kan kraftigt forøge den samlede regning, der skal samles op.

Energistyrelsens værdisætning kan dog ikke ekstrapoleres ud til strømsvigt, der forårsager kaskadeeffekter eller strømsvigt, der varer længere end et døgn.¹²   Størrelsesordenen af de direkte forbrugeromkostninger pr. kilowatt-time understreger dog stadig, at forsyningssikkerhed har en betydelig økonomisk værdi. Og i takt med at energiforbruget bliver yderligere elektrificeret, og Danmark bliver mere afhængig af elforsyningen, stiger også den værdi, der står på spil ved et afbrud.

Sådan har vi gjort

Analysen bygger på Energistyrelsens værdisætning af tabt elforsyning, Et dansk estimat for Value of Lost Load, fra 2025, som angiver forbrugernes betalingsvillighed for at undgå strømafbrydelser. Opgørelsen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt husholdninger og virksomheder fra efteråret 2024.

Energistyrelsens undersøgelse tager udgangspunkt i 16 forskellige strømsvigtsscenarier fordelt på varighed (2 minutter, 1-, 4- og 24 timer), varsling (varslet/uvarslet), og tidspunkt på året (vinter/sommer). Vi anvender respondenternes rapporterede omkostningsværdier for uvarslede afbrydelser i vintermånederne, som er det centrale scenarie i Energistyrelsens VoLL-opgørelse. Værdierne fremgår af bilag 3 til Energistyrelsens rapport, hvor der er korrigeret for outliers, inkonsistente svar og protestsvar.

Energistyrelsen skelner desuden mellem seks repræsentative forbrugertyper: husholdninger, den offentlige sektor, transport, handel og service, små industrivirksomheder (færre end 50 ansatte) og store industrivirksomheder (flere end 50 ansatte). I denne analyse er små og store industrivirksomheder lagt sammen til én forbrugerkategori, da det ikke har været muligt at skelne deres elforbrug fra hinanden.¹³  

Definitionen af forbrugertyperne er angivet i tabellen nedenfor sammen med den branchekategori, som er anvendt i denne analyse. Den vigtigste forskel er, at denne analyse medtager alle brancher, når det tabte elforbrug ved strømafbruddet skal opgøres. Det betyder, at landbrug samt bygge- og anlæg er placeret i kategorien handel og service.

De enkelte forbrugertypers omkostninger forbrugsvægtes sammen til et nationalt gennemsnit ud fra deres andel af det forventede tab af elforbrug. Vægtene er beregnet på baggrund af forbrugsdata for 2024 fra EnergiDataService og Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Forbrugsvægtene anvendt i denne analyse samt i Energistyrelsens rapport fremgår af nedenstående tabel.

Forbrugsdata fra EnergiDataService og Danmarks Statistik er ikke opgjort på både kommune og forbrugertype samtidig, men kun i separate datasæt, hvor den ene eller anden dimension mangler.

Det samlede elforbrug kendes fra fire offentligt tilgængelige datasæt. Danmarks Statistik opgør det årlige elforbrug fordelt på detaljeret brancheniveau på landsplan i deres grønne nationalregnskab. Fra EnergiDataService findes desuden timeforbruget fordelt på kundetype (privat, erhverv, offentlig) pr. region, timeforbruget fordelt på branche på landsplan samt det samlede timeforbrug for hver kommune. For at danne ét samlet billede af forbruget fordelt på kommune, forbrugertype og time er datasættet i denne analyse estimeret ved den statistiske metode 'iterative proportional fitting' (IPF). Metoden tager udgangspunkt i et initialt datasæt med alle tre dimensioner, som herefter iterativt afstemmes til de offentligt tilgængelige datasæt. Det initiale datasæt dannes ved først at beregne et gennemsnitligt årligt elforbrug pr. forbruger. Dette foregår på undergrupperingsniveau DK36 for at basere elforbruget på så homogene forbrugertyper som muligt. Herefter ganges antallet af hver forbruger i de respektive kommuner for at få det årlige elforbrug for hver forbruger i hver kommune. Forbruget tilpasses derefter trinvist, indtil det summer op til de offentligt tilgængelige data fra EnergiDataService og Danmarks Statistik.¹⁴  

Forbrugerprisen på el er sammensat af spotpris, transmissions- og distributi-onstariffer, detailleverandørernes omkostninger, afgifter og moms, som er afstemt med Danmarks Statistiks statistik for elpriser.

Alle beløb er opgjort i 2024-priser. Værdisætningen af strømsvigtet for de enkelte forbrugertyper er behæftet med statistisk usikkerhed, blandt andet fordi nogle typer hviler på et begrænset antal besvarelser. Ligeledes er der tale om en gennemsnits- og ikke marginalbetragtning.

Noter

1. Se Energistyrelsen (2025) Et dansk estimat for Value of Lost Load.
2. At betalingsvilligheden efter en stabil elforsyning er højere end prisloftet på spotmarkedet for el er et kendt empirisk fænomen og karakteriseres ofte som ”the missing money problem”. Selvom prisloftet er til for at beskytte forbrugerene og etablere en ligevægt i ekstreme situationer med knaphed på el, så betyder det, at elproducenter mangler indtægter til at finansiere den produktionskapacitet, som elforbrugerne faktisk efterspørger. Det er blandt andet af denne grund, at der findes såkaldte kapa-citetsmarkeder. Se for eksempel Cretí & Fontini (2019, s. 277-280) Economics of Electricity: Markets, Competition and Rules for en nærmere beskrivelse.
3. Se afsnittet ”Sådan har vi gjort”.
4. Se Energistyrelsen (2025) Et dansk estimat for Value of Lost Load, bilag 2.
5. Det er antaget, at alle forbrugerne er på fleksible priskontrakter. Denne antagelse har minimal betyd-ning på det samlede resultat.
6. Se afsnittet ”Sådan har vi gjort” for en beskrivelse af den datagenerende proces.
7. Se Energistyrelsen (2025, s. 9) Et dansk estimat for Value of Lost Load.
8. Energistyrelsen beholder spørgeskemabesvarelser, hvor elforbrugeren har svaret, at de allerede har installeret et reserveanlæg. Her tages betalingsvilligheden som udtryk for forbrugerens sande om-kostning ved strømafbruddet. Det fremgår dog ikke, hvor mange besvarelser der er tale om, og om disse forbrugeres betalingsvillighed er langt fra reserveanlæggets omkostnings per forventet afbrud.
9. Energinet (2025) Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2025.
10. Energinet skal årlig redegøre for elforsyningssikkerhed i Danmark, jf. Elforsyningsloven og Systeman-svarsbekendtgørelsen. I denne øvelse opdeler Energinet elforsyningssikkerheden på områderne sy-stemtilstrækkelighed, som udgøres af effekt- og nettilstrækkelighed, samt systemsikkerhed, som be-står af robusthed og IT-sikkerhed. Se fx Energinet (2025) Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2025 for Energinets seneste redegørelse.
11. Se for eksempel Svegrup et al. (2019) Integration of Critical Infrastructure and Societal Consequence Models: Impact on Swedish Power System Mitigation Decisions, Wing et al. (2025) A Method to esti-mate the economy-wide consequences of widespread, long duration electric power interruptions, og Rose et al. (2007). Business Interruption Impacts of a Terrorist Attack on the Electric Power System of Los Angeles: Customer Resilience to a Total Blackout.
12. Energistyrelsens undersøgelse tager udgangspunkt i strømsvigt, som varer 1, 4 og 24 timer.
13. De små og store industrivirksomheder er aggregeret til én industrikategori ved at forbrugsvægte de-res respektive betalingsvillighederne. De anvendte forbrugsvægtene er baseret på det tabte elforbrug i Energistyrelsens strømsvigtsscenarie af 1 time om vinteren mellem klokken 8-22.
14. Som et konsistenstjek er det estimerede datasæt, der anvendes i analysen, holdt op mod virksomhe-dernes faktiske årlige elforbrug på kommuneniveau for branchekode C for 2022. Dette datasæt er tilgængeligt via Danmarks Statistiks forskerordning. Registerdatasættet indeholder dog kun en del-mængde af de elforbrugende virksomheder i branchen, idet kun virksomheder over en vis forbrugs-grænse indgår. Korrelationen mellem de to datasæt er knap 90 pct.. Det vil sige, at den geografiske fordeling af industriens elforbrug på tværs af kommuner stemmer tilnærmelsesvis overens. I gen-nemsnit ligger det simulerede elforbrug ca. 20 pct. højere end registerdataene og er højere i knap 80 pct. af kommunerne. Det er forventeligt, da det simulerede datasæt omfatter alle virksomheder i branche C og ikke kun de største forbrugere. I et mindre antal udpræget industritunge kommuner ligger elforbruget i registerdata dog højere end estimatet. Det afspejler formentlig, at enkelte meget energiintensive anlæg ikke fanges tilstrækkeligt, når fordelingen af elforbruget på tværs af kommuner initialiseres ud fra antallet af industrivirksomheder og et gennemsnitligt elforbrug pr. virksomhed.