Lavere selskabsskat giver højere løn og gør Danmark rigere

Stadigt mere positive skøn for beskæftigelse, aktieindkomst og selskabsskat samt forbedrede regnemetoder hos de økonomiske ministerier har ført til markante opjusteringer af råderummet. En hidtil overset konsekvens af de metodiske eftersyn er, at produktivitetsgevinsten ved nedsættelser af selskabsskatten er markant forøget. Det har direkte betydning for to afgørende økonomiske størrelser: Lønningerne og velstandsniveauet. 

Høj selskabsskat er et benspænd i konkurrencen om kapital

Som en lille åben økonomi er Danmark afhængig af gode rammevilkår for at tiltrække investeringer og kapital til danske virksomheder. Her er selskabsskatten en central komponent. En høj selskabsskat reducerer afkastet efter skat for potentielle investorer, og gør en dansk virksomhed relativt mindre attraktiv end en konkurrent med samme afkast før skat i et lavskatteland. Samtidig gør en høj selskabsskat det alt andet lige mindre attraktivt at pla-cere nye virksomheder i Danmark. 

Mens den danske selskabsskat nu har været uændret i et årti, har beslutninger om at sænke selskabsskatten blandt vigtige samhandelspartnere stillet danske virksomheder stadigt svagere i kampen om kapital. Siden Danmark senest sænkede selskabsskatten i 2016, er det BNP-vægtede gennemsnit af selskabsskattesatserne i de øvrige små- og mellemstore EU-lande faldet med over 2 pct., takket være blandt andet lavere selskabsskat i vores naboland Sverige. En udvikling, der desværre har kurs mod at fortsætte, i takt med at f.eks. Tyskland de kommende år gennemfører planlagte lempelser af selskabsskatten på knap 5 pct. 

Markante produktivitetsgevinster ved lettelser

Lettelser i selskabsskatten stiller derfor i første instans danske virksomheder bedre i kampen om at tiltrække investeringer. Når disse investeringer placeres i innovation, nye maskiner og forbedret produktionsteknologi har de positive effekter for hele økonomien. Virksomhedernes investeringer er således en direkte kilde til produktivitetsforbedringer: Med samme mængde arbejdskraft bliver vi i stand til at producere mere og producere varer og tjenester af højere værdi. Når produktiviteten stiger, følger lønningerne i det private erhvervsliv med op. Det har desuden afsmittende effekt på offentlige lønninger og overførselsindkomster, der som bekendt reguleres med lønudviklingen. 

Mens effekterne ovenfor er velkendte og længe har været indarbejdet i ministeriernes regnemodeller, er størrelsesordenen af effekterne for nyligt blevet justeret. Som en del af det løbende metodeeftersyn har Skatteministeriet i det forgangne år udviklet en ny selskabsskattemodel på baggrund af nyeste empiri og forskning, ligesom modellen nu indarbejder den særligt forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber og OECD-aftalen om global minimumsskat. Samtidig har Finansministeriet løbende opdateret forudsætningerne for de mellemfristede fremskrivninger med mere positive skøn for virksomhedernes indtjening og betydning for dansk velstand. 

Resultatet af ministeriernes arbejde er en markant opjustering af gevinsterne ved nedsættelser i selskabsskatten. Mens vurderingen hidtil har været, at en nedsættelse af selskabsskatten til f.eks. 20 pct. ville øge danskernes lønninger med 0,4 pct., er skønnet nu opjusteret til det dobbelte: 0,8 pct. Velstandsvirkningen af samme nedsættelse er opjusteret med over 20 mia. kroner: fra 6,1 mia. kr. til 27,9 mia. kr. i 2026-niveau.