Plads til forbedring i skole-virksomhedssamarbejder

Andelen af danske virksomheder, der har en form for samarbejde med en skole i deres hjemkommune, er stigende. Det er nu mere end halvdelen af de virksomheder, der har besvaret DIs undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, der svarer, at de har mindst én form for samarbejde. Typer af samarbejde omfatter erhvervspraktik, udvidet praktik, virksomhedsbesøg eller skolebesøg af virksomheden selv.

I de tre år det er blevet målt, er andelen af virksomheder, der rapporterer at have mindst én type af samarbejde, vokset med 8 procentpoint på landsplan. Alt imens denne fremgang er positiv, betyder det samtidig, at næsten halvdelen af landets virksomheder fortsat ikke har et samarbejde. Der er altså plads til forbedring.

Dertil kommer, at det ikke er ligeligt fordelt på tværs af kommunerne. Der er et markant spænd mellem kommunerne på hele 52 procentpoint – fra Sønderborg Kommune, der har den højeste andel (77 pct.), til Hørsholm Kommune, der har den laveste andel (25 pct.). Der ses dog ikke tydelige regionale mønstre, bortset fra at kommuner med lav forekomst af skole-virksomhedssamarbejder i højere grad grupperer sig omkring Hovedstaden.  

Den markante forskel mellem kommunerne og fraværet af tydelige regionale mønstre indikerer, at kommunerne spiller en afgørende rolle i at fremme skole-virksomhedssamarbejde, og at den enkelte kommune således kan styrke tilknytningen mellem folkeskoler og erhvervsliv gennem en målrettet indsats. Til netop dette formål har ca. en femtedel af de 98 kommuner i dag ansat en såkaldt erhvervsplaymaker, hvis rolle er at bygge bro mellem lokale skoler og virksomheder.

Ser man nærmere på skole-virksomhedssamarbejdet i kommuner henholdsvis med og uden erhvervsplaymakere, tegner der sig et klart mønster. På tværs af alle samarbejdstyper er andelen af virksomheder, der har en form for samarbejde med en lokal skole, højere i kommuner med erhvervsplaymakere end i kommuner uden.  

Der er samtidig en overrepræsentation af virksomheder i kommuner uden erhvervsplaymaker, der enten ikke er blevet kontaktet omkring samarbejde eller ikke er interesserede i et samarbejde: 28,2 pct. angiver, at de ikke er blevet kontaktet, og 17,7 pct. at de ikke er interesserede. I kommuner med erhvervsplaymakere er tallene henholdsvis  23,7 pct. og 16,5 pct. Dette tyder på, at erhvervsplaymakere ikke bare er gode til at forbinde skoler og virksomheder, men også til at få virksomhederne til at se værdien i et samarbejde med en lokal skole.

I årets undersøgelse er virksomhederne også blevet spurgt ind til deres oplevelse af kommunens indsats for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Også her ses en forskel mellem kommuner med og uden erhvervsplaymakere – hvor den gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats er højere i førstnævnte. Erhvervsplaymakere kan således også spille en rolle ift. at få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelser.

I Danmark er der 65.000 unge (15-29 år), som hverken er i job eller under uddannelse – ofte på grund af forskellige udfordringer. Derfor er virksomhederne i årets undersøgelse også blevet spurgt, i hvilken grad de tager lokalt socialt ansvar ift. unges trivsel, og i hvilket omfang de har mulighed for at ansætte ufaglærte og udfordrede unge.

Resultaterne viser, at 52,4 pct. af virksomheder, der vurderer, at de ”I høj grad” tager lokalt socialt ansvar, også har udsatte unge ansat. Til sammenligning har kun 21,4 pct. af de virksomheder, der vurderer, at de slet ikke tager et socialt ansvar, udsatte unge ansat. Det vidner om, at de, der rapporterer at være opmærksom på deres sociale ansvar som virksomhed, også faktisk er det.  

Måske mere interessant er det dog, at på tværs af grupperne – selv blandt dem, som siger, de i mindre grad eller slet ikke tager socialt ansvar – ses en stor andel af virksomheder (over en tredjedel), som er villige til at øge samarbejdet med kommunen om at ansætte og aktivere udsatte unge.

Der er således et væsentlig uudnyttet potentiale i at styrke samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne. Det gælder både ift. realiseringen af ambitionerne om obligatorisk erhvervspraktik samt mere praksisorienteret undervisning, og ift. at få udsatte unge ind på arbejdsmarkedet, hvor de kan få modet, lysten og kompetencerne til at kunne bidrage til det danske samfund.

Sådan gjorde vi

Tallene i denne analyse kommer fra Lokal Erhvervsvenlighed 2023-2025. I hver undersøgelse har mere end 7.500 virksomheder vurderet og evalueret deres kommuners erhvervsvenlighed. Som en del af undersøgelsen er hver virksomhed også blevet stillet en række ekstraspørgsmål – hvoraf et handler om skole-virksomhedssamarbejde.

Hvilke kommuner, der har erhvervsplaymakere, er baseret på en oversigt fra www.erhvervsplaymakere.dk, med et par tilføjelser, idet enkelte kommuner har en de facto erhvervsplaymaker ansat under en anden titel. Da der er forskel på, hvornår hver kommune har fået en erhvervsplaymaker, er dataen videre renset og korrigeret for dette ved hjælp af data fra LinkedIn.