Et flertal af danskere synes, at op til to sabbatår er passende
Der er bred enighed blandt danskerne om, at et par sabbatår er passende, inden unge starter på en uddannelse. I praksis tager næsten halvdelen af alle gymnasieelever et tredje sabbatår — og mere end 7.000 når faktisk det sjette sabbatår.
En meningsmåling foretaget for DI viser, at 62 pct. af danskerne mener, at
det er passende for unge at holde et til to sabbatår efter gymnasiet, inden
de starter på en videregående uddannelse. Hver femte mener, at en længere
sabbatperiode er passende, men hver tiende slet ikke vurderer, at sabbatår
er passende.
Anm.: Antallet af respondenter er 4.505 personer på mindst 18 år ved en rundspørge i perioden 23. februar 2026 til 13. marts 2026
Kilde: Epinion og DI-beregninger
Virkeligheden ser imidlertid anderledes ud. Andelen af studenter, der tager tre eller flere sabbatår er stigende.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 46 pct. af studenterne fra 2023-år-gangen endnu ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompe-tencegivende uddannelse, når de påbegynder deres tredje sabbatår. I 2013 var tallet kun 22 pct. På ti år er andelen således fordoblet.
Anm.: Opgjort 27 og 63 mdr. efter studentereksamen. Opgørelsen omfatter de ordinære gymnasieretninger, hvilket er hf, hhx, htx og stx
Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og DI-beregninger
Fra pause til mere permanent tilstand
For en gruppe unge strækker sabbatårene sig over en længere årrække. For 2020-årgangen påbegynder 7.100 unge — 15 pct. — deres sjette sabbatår uden at være i gang med eller have gennemført en erhvervskompetencegi-vende uddannelse. I 2013 var det tilsvarende tal 5.100.
Anm.: Opgjort 27 og 63 mdr. efter studentereksamen. Opgørelsen omfatter de ordinære gymnasieretninger, hvilket er hf, hhx, htx og stx
Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og DI-beregninger
Hf skiller sig markant ud
Tendensen rammer ikke alle gymnasieretninger ens. Mens 12 pct. af htxstudenterne
fra 2020 starter deres sjette sabbatår, gælder det for 25 pct. af
hf-studenterne — mere end dobbelt så mange. Hf er dermed den gymnasiale
uddannelse, hvor andelen af ufaglærte studenter er mest markant, og
den er også væsentlig højere end på de tre øvrige gymnasiale linjer.
Anm.: Opgjort 63 mdr. efter studentereksamen. Opgørelsen omfatter de ordinære gymnasiale retninger, hvilket er hf, hhx, htx og stx
Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og DI-beregninger