Bøvl og byrder bremser væksten i fire ud af ti virksomheder
Fire ud af ti virksomheder oplever, at administrative byrder hæmmer deres vækstmuligheder. Det er den højeste andel, DI har målt til dato. Samtidig bruger danske virksomhedsledere mere tid på offentlig regulering end deres nordiske kolleger. Der er derfor stort behov for, at regeringen leverer på deres ambitiøse mål om at reducere byrderne i dansk erhvervsliv med 25 procent.
Fire ud af ti virksomheder oplever, at administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige hæmmer deres udviklingsmuligheder i Danmark. Det svarer virksomhederne i en ny DI-rundspørge, hvilket er den højeste andel i de fire år, hvor DI har spurgt til vækstbarrierer i dansk erhvervsliv.
Anm.: Tallene i parentes angiver, hvilket nummer administrative byrder har i virksomhedernes rangering af de største vækstbarrierer.
Kilde: DI's Virksomhedspanel, april 2022 til juni 2026
Både store og små virksomheder på tværs af brancher fremhæver administrative byrder som en væsentlig barriere for deres udviklingsmuligheder i Danmark. De mange regler, rapporteringskrav og eksempler på overimplementering, der i løbet af de seneste år er skyllet ind over dansk erhvervsliv, påfører virksomhederne betydelige omkostninger i form af tabte arbejdstimer og nedsat produktion. I dag har byrderne et omfang, hvor de udgør den næststørste vækstbarriere for danske virksomheder – kun overgået af den aktuelle usikkerhed. Til sammenligning var administrative byrder den sjettestørste vækstbarriere, da DI første gang begyndte at spørge til virksomhedernes vækstbarrierer for fire år siden. Derudover peger virksomhederne aktuelt på det danske omkostningsniveau, mangel på medarbejdere og utilstrækkelige afsætningsmuligheder som andre væsentlige udfordringer, mens kun to procent angiver, at de ikke oplever nogen vækstbarrierer.
Kilde: DI's Virksomhedspanel, juni 2026
De mange nye regler og stigende rapporteringskrav kommer ikke kun fra EU, men i høj grad også fra Danmark. Det understøttes bl.a. af en opgørelse fra Verdensbanken, som viser, at danske virksomhedsledere i gennemsnit bruger 7,2 procent af deres tid på at håndtere krav fra offentlig regulering. Det er over to procentpoint højere end gennemsnittet i de øvrige nordiske lande, svarende til en ekstra arbejdsuge om året. Danmark ligger dermed et stykke fra toppen, når det gælder et lavt omfang af offentlig regulering – i modsætning til det billede, der ofte tegnes i internationale konkurrenceopgørelser.
Anm.: Data er ikke tilgængelige for Holland.
Kilde: Verdensbanken: Enterprise Surveys (2026)
Færre byrder kan frigøre et stort vækstpotentiale i dansk erhvervsliv
DI har tidligere kortlagt danske virksomheders tidsforbrug i forbindelse med indberetninger og efterlevelse af offentlige regler. Ifølge DI’s beregninger svarer dette tidsforbrug, opgjort i lønkroner, til 8,5 procent af det gennemsnitlige årsoverskud i de private byerhverv – knap en tolvtedel. Den relativt høje andel hænger bl.a. sammen med, at dansk erhvervsliv består af mange helt små virksomheder med begrænsede marginer. Særligt inden for hotel- og restauration, bygge- og anlægsbranchen samt i erhvervsservice, svarer tidsforbruget på håndteringen af administrative byrder i gennemsnit til mellem en fjerdedel og en tredjedel af virksomhedernes årsresultat. Det er ressourcer, som ellers kunne bidrage til udvikling og værdiskabelse i virksomhederne. Den bemærkelsesværdigt lave andel i industrien skyldes ikke færre administrative byrder, men derimod enkelte større industrivirksomheders ekstraordinært høje årsoverskud, som trækker gennemsnittet ned.
Kilde: Regnskabsstatistik fra Danmarks Statistik, DI's Lokal Erhvervsvenlighed og DI-beregninger
Det er dog vigtigt at understrege, at langt fra alle regler og krav er overflødige og bør afskaffes. Tallene er heller ikke udtryk for et direkte likviditetstab, men for en alternativomkostning – altså hvad virksomhederne alternativt kunne have brugt tiden på. Ikke desto mindre viser analysen tydeligt, at de mange byrder, som dansk erhvervsliv i stigende grad pålægges, er forbundet med betydelige omkostninger. Regeringens ambitiøse mål om at reducere byrderne i dansk erhvervsliv med 25 procent er derfor et vigtigt skridt, som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet, og ifølge regeringens egne skøn løfte BNP med 30 mia. kr. frem mod 2035. Det er et arbejde, som DI vil følge tæt og bidrage til gennem en konstruktiv dialog med regeringen om, hvordan byrderne kan reducere mest effektivt blandt andet med inspiration fra erfaringerne i de øvrige nordiske lande.
Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på svar fra DI’s Virksomhedspanel, som er en spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer foretaget i perioden fra d. 9. juni til d. 18. juni. 508 virksomheder, der tilsammen repræsenterer ca. 65.500 medarbejdere i Danmark, har deltaget i undersøgelsen.