Mulig opjustering af råderum i 2035 på 5-10 mia. kr.

Både regeringens seneste økonomiske prognose fra maj 2026 og den nye befolkningsfremskrivning fra juni 2026 peger på, at den strukturelle beskæftigelse i 2030 og 2035 bliver højere end forudsat i det seneste mellemfristede forløb fra februar 2026.

Samlet set peger tallene på, at den strukturelle beskæftigelse kan blive op til 37.000 fuldtidsbeskæftigede højere i 2035 end tidligere lagt til grund. Det vil isoleret set styrke de offentlige finanser, fordi skatteindtægterne øges, og skønnes at øge råderummet i 2035 med mellem 4¾ og 11½ mia.kr. 

Omvendt viser den nye befolkningsfremskrivning også tendens til stigende befolkning (herunder også flere børn), primært pga. at færre fraflytter Danmark. Det trækker isoleret set i retning af højere demografiske udgifter på omkring 3¼ mia. kr. mere end tidligere forudsat. Netto ventes det frie råderum — disponeringsrummet — derfor opjusteret med 1-8 mia. kr. i 2035.

Aktuelt pågår der forhandlinger om EU’s kommende budget. Regningen herfra er endnu ikke indregnet i disponeringsrummet. Det seneste budgetforslag fra det cypriotiske formandskab skønnes at ville øge Danmarks bruttobidrag med ca. 15½ mia. kr.¹ om året. Denne merregning var også kendt, da disponeringsrummet senest blev opgjort i februar, hvor skønnet for merudgiften var godt 17 mia. kr. baseret på Kommissionens forslag.

Strukturel beskæftigelse

I regeringens seneste økonomiske prognose fra maj vurderes den strukturelle beskæftigelse at være henholdsvis 12.000 og 18.000 fuldtidspersoner højere i 2026 og 2027 end i det seneste mellemfristede forløb fra februar, som danner grundlag for den seneste opgørelse af råderummet.

Løftet i den strukturelle beskæftigelse på 18.000 fuldtidspersoner i 2027 kan ses som en forholdsvis sikker indikation på, at beskæftigelsen løftes varigt. Det er dog ikke sikkert, at løftet i 2030 og 2035 bliver præcis 18.000 fuldtidspersoner. Det kan godt blive lidt lavere eller lidt højere.

Imidlertid viser prognosen også, at der er en række offentlige udgifter, som er steget mere end tidligere forventet, så den strukturelle saldo i 2027 er uændret i forhold til det mellemfristede forløb fra februar. Det peger dermed i retning af en meget beskeden effekt på råderummet. Dog vurderes en del af de stigende offentlige udgifter at have midlertidig karakter, hvilket kunne indikere en nettostigning i råderummet herfra frem mod 2035.  

I juni offentliggjorde Danmarks Statistik den årlige befolkningsfremskrivning. Den vil blive indarbejdet i det kommende mellemfristede forløb i august. Ændringer i forhold til befolkningsfremskrivningen fra 2025 vil derfor påvirke den nye opgørelse af strukturel beskæftigelse og råderummet.

Befolkningsfremskrivning 2026 peger på, at der vil være flere internationale medarbejdere med erhverv som opholdsgrundlag end i befolkningsfrem-skrivningen fra 2025. Konkret ventes det at løfte beskæftigelsen med ca. 10.000 fuldtidsbeskæftigede i 2030 og cirka 21.000 fuldtidsbeskæftigede i 2035.

En af stigningen i antallet af internationale medarbejdere med opholdsgrundlag erhverv sker allerede i 2026 (ca. 2.000 fuldtidsbeskæftigede). En del af løftet kan derfor allerede være indarbejdet i regeringens økonomiske prognose fra maj, hvorfor vi nedjusterer effekten til hhv. 8.000 og 19.000 i 2030 og 2035.

Øget demografisk træk

Befolkningsfremskrivning 2026 peger på, at befolkningen i 2035 vil være knap 49.000 personer højere end i befolkningsfremskrivningen fra 2025. En stor del af stigningen skyldes flere personer med erhverv som opholdsgrundlag ²  samt deres medrejsende familie. Det vil isoleret set øge befolkningen og dermed også de demografiske udgifter.

Derudover viser befolkningsfremskrivning 2026, at der ventes flere børn end forudsat i befolkningsfremskrivningen fra 2025. Det skyldes højere net-toindvandring, som både øger antallet af kvinder i den fødedygtige alder og antallet af medbragte børn. Fertilitetsraten ventes at være omtrent uændret.

Konkret ventes der knap 5.000 flere børn i alderen 0-15 år i 2030 og godt 10.000 flere børn i samme aldersgruppe i 2035 end tidligere forudsat.

En større befolkning og flere børn påvirker ikke råderummet direkte, men øger de demografiske udgifter. Når det af regeringsgrundlaget fremgår, at de offentlige udgifter mindst skal vokse med det demografiske træk, vil det øge udgifterne med samlet set 3¼ mia. kr. i 2035. Heraf kan omtrent 2½ mia. kr. henføres til stigningen i antallet af personer med erhverv som opholdsgrundlag og deres medrejsende familie. Samlet vil merudgiften på godt 3 mia. kr. mindske det frie råderum til andre prioriteter.

EU-bidrag

I lighed med de demografiske udgifter vil merudgifter til EU mindske det frie råderum, da de skønnede merudgifter endnu ikke er lagt ind i beregningen af disponeringsrummet.

Det seneste budgetforslag fra det cypriotiske formandskab vil øge Danmarks bruttobidrag med ca. 15½ mia. kr. om året. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at et højere EU-budget også vil betyde, at Danmarks hjemtag af EU-midler bliver højere. Et højere hjemtag af forskningsmidler vil eksempelvis direkte mindske de offentlige udgifter, idet Danmark hvert år afsætter 1 pct. af BNP til offentlig forskning inkl. hjemtag af EU-midler.

Dertil kommer, at der er en forventning om, at det endelige budget vil blive reduceret yderligere i forhold til det seneste budgetforslag fra det cypriotiske formandskab, hvilket vil reducere Danmarks merudgift yderligere. 

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give skøn over den endelig nettomerudgift for Danmark, men den vil med stor sandsynlighed være lavere end det nuværende skøn.

Fodnoter

1. RB: Finansministeriet: Danmarks EU-bidrag kan stige med 15 milliarder.
2. Omkring 8.500 personer kommer fra personer med andet opholdsgrundlag end erhverv. Det kan fx være studerende eller familiesammenførte. Det er forudsat, at denne gruppe har et omtrent neutral nettobidrag til de offentlige finanser, idet eksempelvis studerende ofte har et studiejob.