Ikast-Brande er igen landets mest erhvervsvenlige kommune

Ikast-Brande Kommune er tilbage som nummer ét på DI’s rangliste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Sidste år blev kommunen nummer tre i et af de tætteste opløb i undersøgelsens historie, men i år generobrer Ikast-Brande førstepladsen foran Vejen og Rebild.

I hvert eneste af de 17 år, DI har målt den lokale erhvervsvenlighed, har Ikast-Brande været blandt de tre bedst placerede kommuner. Med årets resultat indtager kommunen førstepladsen for 14. gang.

Ikast-Brandes førsteplads skyldes ikke en sejr i en enkelt kategori, men gode placeringer på tværs af undersøgelsen. En placering som nummer 21 i Infra-struktur og energi er således kommunens laveste kategoriplacering. 

De gode kategoriplaceringer afspejler sig i en lang række af undersøgelsens indikatorer. Ikast-Brande er fortsat en af de kommuner, der får de bedste vurderinger fra de lokale virksomheder, og de ligger blandt de ti bedste på 14 af undersøgelsens 15 spørgsmål til virksomhederne. Kommunen indtager blandt andet førstepladsen i virksomhedernes vurdering af de digitale erhvervsservices og af hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning. 

Efter sidste års førsteplads indtager Vejen Kommune i år andenpladsen. Vejen har dermed været blandt landets tre mest erhvervsvenlige kommuner i fem år i træk. Vejen klarer sig blandt andet godt på byggesagsområdet. Kommunen har landets sjettekorteste gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid, mens virksomhedernes vurdering af den kommunale byggesagsbehandling giver en andenplads.

Der er betydelig kontinuitet i toppen af ranglisten. Syv af årets ti bedst placerede kommuner var også blandt de ti mest erhvervsvenlige kommuner i sidste års måling. Det gælder Ikast-Brande, Vejen, Billund, Hedensted, Es-bjerg, Lemvig og Ringkøbing-Skjern.

De tre nye kommuner i top 10 er Rebild, Struer og Skive. Rebild rykker fra nummer 14 til nummer tre, mens Struer går fra nummer 18 til nummer fem. Begge kommuner opnår dermed deres bedste placering i undersøgelsens historie. Skive går tre pladser frem og indtager niendepladsen.

Rebilds fremgang ledsages af en førsteplads i kategorien Uddannelse og arbejdskraft. Kommunen ligger blandt andet helt i top på flere indikatorer relateret til uddannelse og arbejdsmarked, herunder folkeskoleelevernes karakterer i forhold til den socioøkonomiske reference, og andelen på offentlig forsørgelse. Derudover placerer Rebild sig som nummer to i vurderingen af virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Struer vinder kategorien Overordnet erhvervsvenlighed og dialog. Kommunen ligger nummer ét på alle tre indikatorer i kategorien: virksomhedernes vurdering af den overordnede erhvervsvenlighed, dialogen mellem kommunen og erhvervslivet samt kommunens formidling af væsentlig information. Virksomhedernes tilfredshed er steget markant på alle tre områder siden sidste år. Fremgangen i virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed er samtidig del af en længere udvikling. Virksomhedernes vurdering af kommunen er steget hvert år siden 2021 og er dermed både den længste ubrudte fremgang og den højeste tilfredshed blandt kommunerne i årets undersøgelse.

Lokal Erhvervsvenlighed måler kommunernes erhvervsvenlighed på tværs af 41 indikatorer fordelt på fire overordnede kategorier. Inden for hver kategori beregnes kommunernes resultat på baggrund af deres placeringer i de underliggende indikatorer, mens den samlede rangliste bygger på et gennemsnit af resultaterne i de fire kategorier.

En samlet topplacering kræver derfor ikke nødvendigvis en førsteplads i en kategori. Hverken Ikast-Brande eller Vejen vinder en af de fire kategorier, men begge kommuner ligger i top 10 i tre kategorier og i top 25 i dem alle. Rebild, Billund og Struer vinder derimod hver sin kategori, men ligger samtidig længere nede på ranglisten i andre kategorier. Et fælles træk for kommunerne i toppen er dog, at ni ud af de ti ligger blandt de 25 bedste i mindst tre af undersøgelsens fire kategorier.

Hovedstadskommuner dominerer kategorien Infrastruktur og energi

Tre af undersøgelsens fire kategorier vindes af kommuner i den samlede top fem. Struer indtager førstepladsen i Overordnet erhvervsvenlighed og dialog, Rebild vinder Uddannelse og arbejdskraft, mens Billund ligger øverst i Kommunal administration.

I den samlede undersøgelse indtager Billund Kommune fjerdepladsen efter sidste års andenplads og fastholder dermed sin position blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner. Kommunen vandt også kategorien Kommunal administration sidste år og har fortsat nogle af landets mest erhvervsvenlige skatter, afgifter og gebyrer. Billund opnår samtidig høje placeringer i virksomhedernes vurdering af kommunens byggesagsbehanding og udbudsproces.

Infrastruktur og energi adskiller sig fra undersøgelsens øvrige kategorier. Mens vinderne af de tre andre kategorier alle findes i den samlede top fem, er Esbjerg den eneste kommune blandt de ti bedste inden for Infrastruktur og energi, der også indgår i undersøgelsens samlede top 10. Kategorien er særligt domineret af hovedstadsområdet, hvor otte af de ti bedst placerede kommuner ligger. Albertslund, der ligger nummer 50 i den samlede undersøgelse, vinder kategorien foran Brøndby, mens København indtager fjerdepladsen. Herlev, Frederiksberg, Hvidovre, Glostrup og Ballerup er ligeledes blandt kategoriens ti bedste. Esbjerg og Sønderborg er de eneste kommuner uden for hovedstadsområdet i top 10.

Infrastruktur prioriteres igen højere af virksomhederne

Der er taget hul på en ny valgperiode, og virksomhederne har angivet, hvilke områder de især ønsker, at de nyvalgte kommunalpolitikere prioriterer for at styrke de lokale vækstmuligheder. Arbejdskraft står fortsat øverst på ønskesedlen, idet knap fire ud af ti virksomheder ønsker, at kommunen prioriterer indsatsen for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Infrastruktur og transport, der frem til 2021 stod øverst på virksomhedernes ønskeseddel, har imidlertid fået større betydning igen. Hver tredje virksomhed ønsker nu, at kommunen prioriterer området, mod 30 pct. sidste år. Der er samtidig en større andel af virksomhederne, som efterspørger fokus på skatter, afgifter og gebyrer, sagsbehandling og brug af private leverandører. Uddannelse fastholder tredjepladsen og angives ligesom sidste år af knap hver fjerde virksomhed. 

Ønskerne til kommunernes prioriteringer varierer på nogle områder med virksomhedernes størrelse. Arbejdskraft og infrastruktur ligger øverst på ønskesedlen hos både mindre og større virksomheder, men områderne prioriteres særligt højt blandt virksomheder med over 100 ansatte. Her peger halvdelen på arbejdskraft og 44 pct. på infrastruktur og transport mod henholdsvis 38 og 33 pct. blandt virksomheder med op til 100 ansatte. Behovet for adgang til medarbejdere og gode transportforhold står dermed særligt højt på de større virksomheders ønskeseddel.

Omvendt efterspørger de mindre virksomheder i højere grad fokus på kommunernes brug af private leverandører samt skatter, afgifter og gebyrer. 19 pct. af virksomhederne med op til 100 ansatte peger på brugen af private leverandører mod 7 pct. blandt de større virksomheder. For skatter, afgifter og gebyrer er andelene henholdsvis 15 og 11 pct. 

Kort om Lokal Erhvervsvenlighed

Lokal Erhvervsvenlighed er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Vurderingen af kom-munernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder, der er foretaget fra april til juni 2026, samt en række stati-stiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. 

Det er 17. år i træk, at DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. I årets tilfredshedsundersøgelse har 7.811 virksomheder fra 95 kommuner deltaget. Virksomhederne repræsenterer alle DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.

Der er hentet statistik fra følgende offentligt tilgængelige kilder:

1. Danmarks Statistik
2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Jobindsats)
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
4. Børne- og Undervisningsministeriet
5. Kommunernes Landsforening
6. Energistyrelsen
7. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
8. Trafikstyrelsen
9. Kommunernes egne hjemmesider

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsens rangliste over lan-dets mest erhvervsvenlige kommuner. De syv mindre kommuner Vallensbæk, Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner. Der er modtaget svar fra mindst 30 virksomheder i hver af de 91 medvirkende kommuner, og i alt stammer 7.789 af svarene fra virksomheder i de 91 deltagende kommuner. 

Resultaterne er opdelt i fire overordnede kategorier, der belyser forskellige centra-le områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kom-munerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Læs metode-notatet på di.dk/le for en mere dybdegående beskrivelse af metoden i undersø-gelsen.