Hvordan foregår et netværksmøde?
Et netværksmøde i DI kan bestå af oplæg, cases, dialog og erfaringsudveksling. Indholdet tager typisk afsæt i aktuelle temaer og de problemstillinger, deltagerne møder i deres arbejde. Det er en vigtig pointe, fordi mange leder efter et business netværk eller et professionelt netværk, men i praksis har brug for noget mere konkret end almindelig inspiration. I DI’s netværksgrupper er det konkrete indhold centralt, og deltagelse forudsætter aktivt engagement.
Sådan vælger du den rette netværksgruppe
Det rette netværk afhænger af, hvad du ønsker at udvikle dig inden for, og hvilke emner der er relevante for din hverdag. Når du skal vælge netværksgruppe, er det relevant at se på:
- dit fagområde eller ansvarsområde
- dit erfaringsniveau
- typen af sparring, du har brug for
- om du søger et specialiseret fagligt netværk eller et bredere professionelt netværk.
DI’s erfarne rådgivere kan uforpligtende hjælpe dig med at finde det rigtige netværk. Du kan også bruge testen på siden til at få anbefalinger om, hvilke netværk der matcher din profil.
Sådan bliver du en del af et netværk
DI’s netværk henvender sig til ledere, specialister, direktører og medarbejdere med ansvar inden for forskellige områder. Deltagerne kommer fra både små og store virksomheder på tværs af brancher. Hvis du allerede ved, hvad du leder efter, kan du gå direkte til netværksoversigten og finde den gruppe, der matcher dit område. Er du i tvivl om, hvilket netværk der passer bedst, kan du kontakte DI Netværk for uforpligtende sparring.