Netværk for HR-direktører
Bliv en del af et eksklusivt netværk med HR-direktører på Sjælland, Fyn og Jylland. Del erfaringer, få indsigt og udvid dit professionelle netværk inden for HR-området.
Som ansvarlig for HR i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes, samtidig med at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.
Som virksomhedens HR-ansvarlige har du blikket rettet stift mod 1000 ting, der alle er vigtige for forretningen. Det er både langsigtede strategiske beslutninger og helt håndgribelige handlinger, der ikke kan vente. Fælles for disse beslutninger og handlinger er, at de skaber og fastholder rammerne for den dagligdag, virksomhedens medarbejdere oplever.
Hvem henvender netværket sig til?
Netværket henvender sig til dig, der er HR-direktør og har brug for inspiration og gensidig sparring om denne hverdag i HR. Vores netværk samler HR-direktører, der ønsker at sætte HR-ledelsesopgaven i både perspektiv og fokus. Her er der fokus på at finde gode, holdbare metoder til at balancere det strategiske og det operationelle til gavn for netværkets medlemmer.
Udviklingen af din HR-ledelseskompetence sker gennem:
- Et professionelt fællesskab, hvor din ledelse af HR-opgaven er i centrum
- Gensidig sparring om nødvendige personalejuridiske handlinger
- Kvalificering og perspektivering af ønskede HR-initiativer fra chefkolleger
- Andre ligesindedes råd mod organisatoriske faldgruber
- Mulighed for at trække på DI-faglige kompetencer
Bliv en del af vores netværk og oplev, hvordan det kan berige din rolle som HR-direktør og bidrage til din virksomheds succes.