Netværk

Udviklings- og innovationschefer - Sjælland

Arbejder du med udvikling og innovation på lederniveau? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Kom med i DI's netværk for Udviklings- og Innovationschefer, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine innovations- og udviklingsopgaver i centrum.

Vi hjælper hinanden med at lykkes professionelt

Som udviklings- og innovationschef i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes, samtidig med at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.

Du får inspiration og ny viden til dit arbejde

I netværksgruppen arbejdes der med aktuelle trends og tendenser for at bevare aktualiteten. Temaerne, der behandles i netværket, varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. Temaerne tager udgangspunkt i udviklingsarbejdet i forbindelse med innovationsprocessen, produkt- og konceptudvikling samt ledelse af udviklingsaktiviteter. På møderne sparrer netværksmedlemmerne på konkrete udfordringer. Derudover tilbyder DI en digital platform, som gør det muligt for netværksmedlemmerne at sparre imellem møderne.

Eksempler på temaer:
  • Ledelsesudfordringer i udviklingsfunktionen
  • Best practice inden for innovations- og produktudviklingsprocessen
  • Udviklings- og innovationsstrategi
  • Intern organisering af kompetencer der opfordrer til innovationsarbejdet
  • Forretningsmodeller
  • VR, AR, AI, Big Data m.v.
  • På det personlige plan diskuterer vi ved de enkelte møder innovations- og udviklingsemner baseret på deltagernes personlige erfaringer.

Sådan foregår det

Netværksmøderne faciliteres af en kompetent chefkonsulent fra DI, som har et bredt fagligt kendskab innovation. Det er facilitatorens opgave at sikre stabile rammer for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, for at netværket skaber viden og værdi for medlemmerne. Der afholdes fire møder om året i netværket, og møderne afholdes hos virksomheder, som er repræsenteret i netværket, eller hos udvalgte centre for innovation. Mødedatoerne bliver planlagt i god tid i forvejen, og møderne foregår typisk i tidsrummet 12.00 til 17.45. Møderne afsluttes med en middag på en restaurant i nærheden af værtsvirksomheden.

Det er et helt genialt koncept både fra et personligt og professionelt synspunkt. Netværksdeltager Sidsel Støvring, UX Usability Engineering Manager, Radiometer Medical
  1. Ansvarsområde

  2. Erfaring

  3. Organisatorisk niveau

  4. Geografisk placering

Hanne Merete Lassen

Chefkonsulent

Hanne har 20 års udviklings- og marketingserfaringer fra private internationalevirksomheder. De sidste 3 år har Hanne faciliterer innovationserfaringer blandt DI’s virksomheder.

  • Direkte +45 3377 3868
  • Mobil +45 5136 3166
  • E-mail haml@di.dk