Netværk

Underentreprenørkontrol i Byggeriet

Arbejder du med kontrol af underentreprenører og samarbejdspartnere på byggeprojekter? I DI’s netværk for underentreprenørkontrol i Byggeriet får du et professionelt rum for faglig sparring, videndeling og erfaringsudveksling om de komplekse krav til arbejdskraftkontrol, dokumentation og compliance i en hverdag, hvor både processer og regulering løbende er i forandring.

Som kontrolmedarbejder – ofte i større entreprenørvirksomheder – arbejder du i krydsfeltet mellem drift, jura og compliance. Du håndterer komplekse kontrolopgaver vedrørende arbejdskraft hos underentreprenører, vikarbureauer og samarbejdspartnere på store byggeprojekter, hvor der stilles stigende krav til dokumentation, processer og efterlevelse af lovgivning og overenskomster.

Netværket er etableret som et fortroligt og fagligt fællesskab, hvor du kan få kvalificeret sparring, dele erfaringer og arbejde målrettet med konkrete udfordringer fra din hverdag. Her møder du andre, der står med samme ansvar og problemstillinger og som forstår kompleksiteten i arbejdet med interne kontroller.

Møderne tilrettelægges med oplæg, dialog og erfaringsudveksling og kan bl.a. omhandle udvikling af kontrolprocesser og værktøjer, compliance, samarbejde med myndigheder, entrepriseret, overenskomster samt forebyggelse af fejl, mangler og potentielle hæftelser. Det kan f.eks. være i form af oplæg fra SIRI, SKAT, Arbejdstilsynet eller oplæg om entrepriseret- og aftaler, hvidvask og fakturafabrikker samt overenskomsternes regler om underentreprenører, vikarer og enkeltmandsvirksomheder.

Hvem henvender netværket sig til?

Netværket henvender sig til dig, der arbejder hands-on med kontrol af arbejdskraft hos underentreprenører, vikarbureauer, arme-ben-virksomheder m.v. på byggeprojekter. Din titel kan f.eks. være Labour Compliance Specialist, Compliance Supervisor, Kontrolmedarbejder, Entreprisechef eller HR-jurist. Du spiller en central rolle i at sikre virksomhedens overholdelse af lovgivning og overenskomster.

  1. Møderne

    Der afholdes tre heldagsmøder årligt fra kl. 09.00–15.00.

  2. MØDESTEDER

    Møderne afholdes som udgangspunkt på DI’s lokation i Nyborg.

  3. PRIS

    Det koster 7.500 kr. ekskl. moms for et års medlemskab.

  1. Fagligt fællesskab

    Bliv en del af et specialiseret netværk for medarbejdere med ansvar for underentreprenørkontrol.

  2. Sparring på konkrete sager

    Drøft udfordringer, dilemmaer og løsninger med ligesindede.

  3. Best practice og værktøjer

    Del og videreudvikl processer og redskaber til intern kontrol og compliance.

  4. Opdateret viden

    Indsigt i lovgivning, overenskomster og myndighedspraksis.

  5. Risikominimering

    Bliv bedre rustet til at forebygge krav, bod, efterbetalinger og hæftelse.