Vi opdaterer vores systemer i løbet af weekenden. Du kan derfor opleve af nogle funktioner ikke virker.

Netværk

Chefer - Fyn

Er du leder for ledere, og har du flere års erfaring med ledelse på et strategisk niveau? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Kom med i DI's netværk for chefer, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine konkrete ledelsesopgaver i centrum.

Vi hjælper hinanden med at lykkes professionelt

Som chef i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes, samtidig med at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.

Du får inspiration og ny viden til dit arbejde

I netværksgruppen arbejdes der med aktuelle trends og tendenser for at bevare aktualiteten. Temaerne, der behandles i netværket, varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne sparrer netværksmedlemmerne på konkrete udfordringer. Udgangspunktet er, at netværksmedlemmerne får muligheden for at få vendt deres praktiske ledelsesmæssige udfordringer og via erfaringsudveksling og ledelsesværktøjer, få drøftet mulige fremgangsmåder. Derudover, tilbyder DI en digital platform, som gør det muligt for netværksmedlemmerne at sparre imellem møderne.

Eksempler på temaer:
  • Delegering
  • Forandringsledelse
  • Distanceledelse
  • Udvikling af medarbejdere
  • Motivation
  • Effektivisering

Sådan foregår det

Netværksmøderne faciliteres af en kompetent chefkonsulent fra DI, som har et bredt fagligt kendskab til ledelse. Det er facilitatorens opgave at sikre stabile rammer for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, for at netværket skaber viden og værdi for medlemmerne. Der afholdes fire møder om året i netværket, hvoraf tre af møderne afholdes hos virksomheder, som er repræsenteret i netværket. Det fjerde møde er et døgnmøde, som afholdes på DI’s konferencecenter, Gl. Vindinge.

Det er et helt genialt koncept både fra et personligt og professionelt synspunkt. Netværksdeltager Sidsel Støvring, UX Usability Engineering Manager, Radiometer Medical
  1. Ansvarsområde

  2. Erfaring

  3. Organisatorisk niveau

  4. Geografisk placering

Thomas Skelbo

Chefkonsulent

Thomas har en mangeårig erfaring som både leder og lederudviklingskonsulent. Han har endvidere arbejdet med teamudvikling og praktisk ledertræning i store som mindre organisationer. Han er desuden optaget af den nyeste forskning inden for positiv psykologi og hvordan forskningen kan omsættes til konkrete ledelsesmæssige tiltag.

  • Direkte +45 3377 3885
  • Mobil +45 2467 2215
  • E-mail thsk@di.dk