Netværk

Netværk for indkøbschefer

Vil du styrke din rolle som strategisk indkøbsansvarlig? Bliv en del af DI’s netværk for indkøbschefer og få adgang til sparring, ny viden og et professionelt fællesskab med andre ledere inden for indkøb.

Som indkøbschef har du en nøglerolle i at sikre effektive indkøbsprocesser, bæredygtige leverandørrelationer og strategisk værdiskabelse for virksomheden. Det er en kompleks og foranderlig rolle – og den kan være udfordrende at stå med alene. I netværket for indkøbschefer får du et fortroligt forum, hvor du kan dele erfaringer, hente inspiration og få sparring fra både eksperter og ligesindede.

Hvem henvender netværket sig til?

Netværket er for dig, der har strategisk og/eller operationelt ansvar for virksomhedens indkøbsfunktion – fx som indkøbschef, procurement manager, strategisk indkøber eller category manager – og som ønsker at udvikle dine kompetencer og udvide dit netværk.

Temaerne i netværket tager udgangspunkt i jeres behov og vælges i samarbejde med netværksfacilitatoren. Vi arbejder med aktuelle emner som ESG og klimaberegninger, leverandørstyring, cost management, risikostyring og brugen af AI i indkøb. Møderne kombinerer oplæg fra eksperter med erfaringsbaserede indlæg fra deltagerne i netværket.

Mellem møderne har du adgang til en digital platform, hvor du kan stille spørgsmål, sparre og dele viden med netværket.

  1. MØDERNE

    Netværket afholder fire årlige møder – tre dagsmøder hos medlemsvirksomheder og ét døgnmøde.

  2. MØDESTEDER

    Netværksgruppen afholdes hos medlemsvirksomheder og på DI’s konferencecenter Gl. Vindinge.

  3. HVAD KOSTER DET?

    Det koster 12.500 kr. ekskl. moms for et års medlemskab.

  1. Strategisk fokus

     Et forum for erfarne indkøbsledere med fokus på strategi og forretning,  

  2. Erfaringsudveksling

    Vidensdeling om konkrete cases og løsninger med medlemmer fra andre virksomheder.

  3. Aktuelle temaer

    AI, cost drivere, digitalisering, ESG og leverandørstyring sat i fokus.

  4. Fortroligt netværk

    Et trygt rum til sparring og åben dialog.

  5. Ekspertviden

    Input fra relevante oplægsholdere og indsigter fra brancherne.

  6. Digital platform

    Sparring og videndeling – også mellem møderne.

Mark Fisker

Mark Fisker

Seniorchefkonsulent